Detektor: Hummelgaard har 'selv siddet i kassen i Netto' - bare ikke som ledig akademiker

Beskæftigelsesministeren erkender, at det var en fejl, at han udtalte sig upræcist.

Peter Hummelgaard (S) sad i kassen i Netto, da han gik i gymnasiet og ikke som ledig akademiker. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Scanpix)

Hvis man er uddannet akademiker og ikke kan finde et arbejde, skal man ikke være for fin til at tage et job som kassemedarbejder i Netto.

Så klar var beskeden i et interview med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Berlingske forleden.

Ministeren brugte anledningen til at fremhæve, at han også "selv har siddet i kassen i Netto".

Ministeren er helt præcist citeret for at sige:

- Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være med til at kvalificere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig bedre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for at åbne den lokale dagligvarebutik og sidder ved kassen hele dagen, så tager man fejl, uanset hvor mange år man har gået på universitetet.

Opfordringen fra Peter Hummelgaard bredte sig hurtigt til flere medier.

Politiken skrev eksempelvis:

- Peter Hummelgaard: Jeg har selv siddet i kassen i Netto – ledige akademikere må tage, hvad de kan få.

På Radio4 lød historien:

- Akademikerne må tage, hvad de kan få af job, også hvis det betyder, at de må søge langt uden for deres fagområde. Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard sagde til Berlingske, at han selv har siddet i kassen i Netto.

Berlingske fulgte op på interviewet med en ny historie, hvor avisen skrev:

- Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) udtalte 8. november til Berlingske, at arbejdsløse akademikere ikke skal føle sig for fine til at sidde bag kassen i Netto. Det gjorde han selv i sin tid.

Men sad beskæftigelsesministeren selv bag kassen i Netto som nyuddannet akademiker?

Hvad har Detektor fundet ud af?

Peter Hummelgaard arbejdede ifølge sig selv i Netto over et års tid. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Det korte svar er: Nej. Peter Hummelgaards erfaring med kassearbejde i Netto ligger længe før hans tid som uddannet akademiker.

- Beskæftigelsesministeren arbejdede i Netto i et års tid tilbage i 2002, da han gik i gymnasiet, oplyser ministerens pressechef til Detektor.

Peter Hummelgaard blev færdiguddannet jurist ved Københavns Universitet i 2012.

Så når ministeren udtaler, at han “selv har siddet i kassen i Netto”, og at det gjorde ham “mere erfaren”, henviser det altså til et fritidsjob, han havde i gymnasiet.

Det er en væsentlig oplysning at få med, mener Lisa Storm Villadsen, der er lektor i retorik ved Københavns Universitet.

- Ud fra citatet må man jo forstå, at Peter Hummelgaard selv har erfaring som nyuddannet akademiker med at arbejde i Netto, og at det, der er godt nok for ham, også er godt nok for andre nyuddannede akademikere. Men det er jo ikke tilfældet, siger hun til Detektor.

- Jeg tror ikke, at det har været hans intention at lede folk bag lyset, men den måde han fremstiller sin egen erfaring på, giver et misvisende billede, fortsætter Lisa Villadsen.

Hvad siger Hummelgaard til kritikken?

Peter Hummelgaard (S) har været beskæftigelsesminister siden juni 2019. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Detektors vært Camilla Stampe har interviewet beskæftigelsesministeren.

Peter Hummelgaard, hvornår sad du i kassen i Netto?

- Det gjorde jeg i slutningen af gymnasietiden, og inden jeg begyndte på studiet, i et lille års tid.

Så det var ikke et fuldtidsjob?

- Nej. I en måneds tid henover en sommerferie tog jeg fuldtidsvagter, men ellers ikke.

Så du har ingen erfaring med at have taget en lang videregående uddannelse og efterfølgende være nødt til at tage et fuldtidsjob i Netto?

- Nej, det har jeg ikke. Men det, der er vigtigt at få sagt i forhold til min udtalelse, er, at jeg bliver foreholdt en konkret case af Berlingske. Den handler om en kvinde, der under ingen omstændigheder vil tage et arbejde i Netto, og der føler jeg mig kaldet til at sige, at det rent faktisk er et væsentligt job at arbejde i Netto. Jeg har selv arbejdet der, og derfor kender jeg mange folk, der har arbejdet der. De knokler hårdt, de står tidligt op om morgenen, og der er ikke nogen grund til at se ned på folk, der arbejder i Netto.

Du har altså ikke selv gjort det, du beder arbejdsløse akademikere om at gøre?

- Nej, jeg har ikke haft et arbejde et sted - hverken i Netto eller andre steder - hvor jeg har arbejdet som andet end det, jeg er uddannet til. Men hovedpointen er, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, og at man skal søge bredt.

Var det en fejl, at du brugte dig selv som eksempel?

- Nej, det synes jeg ikke. Jeg brugte jo mig selv som et eksempel for at illustrere, at jeg kender folk, der arbejder fuldtid i Netto, og jeg ved, at de knokler hårdt.

Men hvorfor er det relevant at nævne, at du har haft et fritidsjob i Netto i en debat, der handler om arbejdsløse akademikere?

- Det er det, fordi debatten kom til at handle om, hvorvidt Netto er et godt sted at arbejde. Og min erfaring er, at det er et godt sted at arbejde. Det var dybest set det, jeg forsøgte at sige.

- Jeg medgiver, at det mange steder bliver forstået, som om at jeg mener, at hvis man har en lang videregående uddannelse, så skal man bare skynde sig at tage de job, der er at få. Det, jeg mener, er, at man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, som reglerne foreskriver.

Synes du ikke, at der er forskel på at have et fritidsjob for at supplere sin SU, mens man går i gymnasiet, og så at have en lang videregående uddannelse og alligevel være nødt til at tage et fuldtidsjob i Netto?

- Der er ingen tvivl om, at der er stor forskel på de to situationer, og jeg tror heller aldrig, at jeg har hævdet noget som helst andet.

Men når man læser dit citat til Berlingske, så forstår man det jo, som om du selv sad der, fordi du var ledig akademiker, men det er jo ikke tilfældet?

- Nej, og det medgiver jeg. Det er selvfølgelig også en nyttig erfaring, man skal gøre sig som minister, nemlig at være helt utroligt millimeterpræcis på, hvordan man udtrykker sig, så det overhovedet ikke kan misforstås.

Men var det en fejl, at du brugte dig selv og nævnte dit fritidsjob fra gymnasiet?

- Altså ikke i forhold til det spørgsmål, jeg blev forelagt af Berlingske. Det synes jeg ikke. Men det var en fejl, at jeg ikke udtrykte mig så præcist, at det ikke kunne misforstås.