Detektor: Hver tredje gymnasieelev skader sig selv, skrev medierne. Men det aner vi ikke

En ufærdig undersøgelse blev til en stor mediehistorie, og det skulle den aldrig have været.

Berlingskes søndagsforside om selvskade blandt gymnasieelever.

Unge brænder, slår eller skærer i sig selv, fordi de mistrives.

Det skrev Berlingske i en forsideartikel med overskriften "Hver tredje gymnasieelev har skadet sig selv". Og i artiklen bliver selvskadende adfærd udråbt som "en ny masselidelse blandt ungdommen".

Historien om selvskade blandt unge byggede ifølge Berlingske på en ny undersøgelse, som psykolog og professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet, Bo Møhl, står bag.

Problemet er bare, at det kun er Bo Møhl selv, der har set undersøgelsen. Den er nemlig hverken færdig eller akademisk godkendt.

Hvad påstår medierne?

“Selvskadende adfærd har aldrig været så udbredt blandt unge, som det er i dag, viser en ny undersøgelse”. Sådan skrev Berlingske i sin artikel fra slutningen af september. Historien blev efterfølgende citeret af Jyllands-Posten, dr.dk, Politiken, BT, Radio24syv, P1, P3 og flere lokalaviser.

Berlingske skrev, at hver tredje - 34 procent - af de danske gymnasieelever har udøvet selvskade på et tidspunkt i deres liv. Det fremgår også af Berlingskes historie, at det svarer til en stigning på 58 procent siden 2009.

Tallene stammer fra en “ny undersøgelse”, som psykolog og professor ved Aalborg Universitet, Bo Møhl, har lavet, skriver Berlingske.

Selv om Berlingske skriver, at der er tale om “indledende resultater” fra den nye undersøgelse, bliver der dog ikke taget forbehold for usikkerhed ved de foreløbige resultater.

Historien om de selvskadende gymnasieelever nåede ikke kun bredt rundt til medierne, men endte også på Socialstyrelsens hjemmeside. Her blev tallet brugt som del af en lancering af en ny kommunal indsats, som skal hjælpe unge med spiseforstyrrelser og selvskade.

Styrelsen skriver, at “hver tredje gymnasieelev har udøvet selvskade”.

Hvad har Detektor fundet ud af?

Da Detektor kontakter professor ved Aalborg Universitet, Bo Møhl, for at få lov til at se undersøgelsen bag Berlingskes historie, kan vi ikke få den udleveret.

Bo Møhl henviser til, at undersøgelsen endnu ikke er “peer-reviewed” - og altså ikke videnskabeligt godkendt - og desuden kun er foreløbig. Og derfor kan Detektor altså ikke få lov til at se den.

Det kritiserer flere eksperter:

- Det er dybt problematisk, at medierne og offentligheden ikke kan få adgang til undersøgelsen, siger Thomas Ploug, som er professor i forskningsetik og viceinstitutleder på Institut for Kommunikation ved Aalborg Universitet.

- En mulig konsekvens er jo, at en masse mennesker drager forhastede konklusioner. Her har vi at gøre med et meget bemærkelsesværdigt resultat, som kalder på handling fra en helt masse aktører i samfundet - politikere, kommuner og regioner og så videre. Men det skal selvfølgelig være beslutninger og interventioner, man laver, når man ved, om det her er konklusioner, der holder, fortsætter Thomas Ploug.

Heine Andersen, som er professor emeritus ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet er enig:

- Man bør ikke udsende resultater, hvis de ikke er klar til offentliggørelse. Særligt ikke, hvis de kan få praktiske konsekvenser eller på en eller anden måde er videnskabeligt sensationelle.

En fejl, erkender professor

Professor i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet Bo Møhl. Foto: Aalborg Universitet.

Efter flere dages korrespondance med Detektor erkender professor Bo Møhl, at man godt kan kritisere de foreløbige tal, som Berlingske og andre medier har bragt, for ikke at være repræsentative. Og han erkender, at man derfor ikke kan konkludere, at hver tredje gymnasieelev skader sig selv.

Detektors vært Camilla Stampe har interviewet ham. Interviewet han også høres her.

Bo Møhl, hvordan kan det være, at du går ud med resultater fra en undersøgelse, som endnu ikke er færdig, og som heller ikke er blevet videnskabeligt godkendt?

- Det må jeg også retrospektivt sige, er en fejl. Hvis jeg skal prøve at forklare, hvad der skete, så handler det om, at jeg i et interview om selvskade blandt unge blev spurgt om, hvorvidt selvskade er stigende, og så kunne jeg så svare, at jeg netop havde nogle tal - fordi jeg havde lavet en undersøgelse i 2009 og var i gang med at lave en ny i 2019 med omtrent den samme population - og i dem kunne man se en stigning.

- Og det var det, der fik mig til at sige det, og det er klart, at det skulle jeg da ved eftertanke selvfølgelig ikke have gjort. Jeg understregede da også, at der var tale om foreløbige resultater, og at jeg ikke havde gennemarbejdet det endnu.

Okay. Så det var en fejl, da du fortæller dem om nogle tal fra undersøgelsen, som ikke er færdig endnu.

- Det må jeg sige. Når jeg tænker tilbage, så forsøger jeg at forklare det på den her måde. Jeg blev - forstå mig ret - forført af situationen og fortalte derfor om den her undersøgelse, der viste en stigning.

Efter Berlingske laver sin forsidehistorie, spreder historien sig til rigtig mange medier. Så på en eller anden måde er det jo lidt for sent at trække i land nu, er det ikke?

- Jo, det kan man godt sige. Nu kan jeg jo ikke styre den måde, som medierne bruger de ting, jeg siger, på. Det er jo ikke mig, der laver overskrifterne.

Men det er dig, der leverer indholdet til artiklen, ikke?

- Det er fuldstændig rigtigt. Det er fuldstændig rigtigt. Jeg erkender også, at det var en fejl. Det skulle jeg jo ikke have gjort. Men det, jeg kan sige, er, at i dén undersøgelse - altså i dén population, i dén stikprøve, som jeg havde med at gøre - der var sket en stigning. Men vi kan ikke umiddelbart generalisere og sige, at det gælder hele landet.

Hvordan kan det så være, at du ikke siger til Berlingske, at man ikke kan være sikker på, at det gælder for hver tredje gymnasieelev?

- Jamen, det tror jeg også, at jeg gjorde. Jeg understregede, at det er det her materiale, vi må se på. Så dreven er jeg trods alt.

Så du understreger over for Berlingske, at man kan ikke sige, at det her gælder generelt for gymnasieelever. Men at det kun gælder for dem, du har spurgt?

- Jeg husker ikke mine formuleringer, men jeg er helt sikker på, at jeg har sagt, at det handler om det her materiale. For jeg var jo godt klar over, at der var nogle problemer med, hvor repræsentativ undersøgelsen er.

Ja, for i Danmark er der jo omkring 150.000 gymnasieelever, og hvis jeg forstår dig ret, så kan man ikke være sikker på, at en tredjedel af dem har lavet selvskade.

- Nej, det kan man ikke på baggrund af min undersøgelse her. Og det er jo det, jeg understreger. Der er tale om en stikprøve, og på baggrund af den kan vi ikke sige noget generelt om hele gruppen af danske gymnasieelever.

Hvad siger Berlingske til kritikken?

Redaktionschef for indland på Berlingske Kasper Krogh. Foto: berlingske.dk.

Vi har spurgt indlandsredaktør på Berlingske Kasper Krogh, hvorfor Berlingske bringer en forsidehistorie om en undersøgelse, avisen ikke selv har set.

- Vi fik oplyst nogle tal, og vi spurgte klart ind til, om vi kunne bruge de tal. Vi har desuden ikke ladet undersøgelsen stå alene, men har prøvet at inddrage alt det tilgængelige forskning og viden, vi kunne finde på området.

Problemet er, at man ikke kan konkludere, at det er hver tredje gymnasielever, der har skadet sig selv.

- Det mener vi, at vi kunne på baggrund af den snak, vi havde med kilden og på baggrund af de tal, vi fik udleveret. Og desuden på baggrund af det, vi skrev, og også sendte retur til kilden. Og på baggrund af de andre undersøgelser på området, som bakker op om Bo Møhls undersøgelse.

Professor Bo Møhl siger nu til os, at det var en klar fejl, at han gik ud med de resultater til jer. Er det ikke også en klar fejl, at I laver en historie, som bygger på nogle foreløbige resultater, som I ikke engang selv har set?

- Vi har da set resultaterne. Vi har fået tilsendt dem fra forskeren.

I har set en meget lille del af de foreløbige resultater. Ét tal, ikke?

- En del af hans undersøgelse, ja.

Bo Møhl siger til os, at der ikke er dokumentation for, at hver tredje gymnasieelev har skadet sig selv, fordi hans foreløbige resultater ikke er reræsentative.

- Det undrer mig, at han siger det nu. Hvis han når frem til, at hans undersøgelse ikke er repræsentativ, som må vi jo forholde os til det.

Vil I rette jeres historie?

- Jeg vil tage en dialog med forskeren om det. Det lyder som om, han har lavet en selvransagelse, efter at han har talt med jer.

Hør historien og interviewet med professor Bo Møhl og Berlingskes indlandsredaktør, Kasper Krogh, i den nyeste udgave af Detektors podcast:

Facebook
Twitter