Detektor: Intet forhindrer Frederiksens toprådgiver i at slå tilbage mod babyballon

Socialdemokrat tager fejl i påstand om, at embedsmænd ikke kan forsvare sig mod kritik.

Satireballonen forestiller statsminister Mette Frederiksens særlige rådgiver Martin Rossen som en stor baby. Han har Mette Frederiksen som hånddukke i den ene hånd og en pibe til at ryge stoffer med i den anden. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

To kæmpestore balloner svævede mandag formiddag over Kongens Nytorv i København.

Den ene, en seks meter høj ballon med navnet 'Baby Trump', har længe været annonceret som en protest mod USA's præsident.

Men at den skulle få selskab af den anden ballon, kom som en overraskelse for de fleste.

Den anden ballon forestillede statsminister Mette Frederiksens stabschef, Martin Rossen, som en kæmpebaby. Og den har sat gang i en debat om, hvor hård kritik embedsmænd kan udsættes for.

Rossen-ballonen blev hejst af Radio24syvs politiske satiremagasin ”Den Korte Radioavis” i anledningen af programmets sæsonpremiere.

Til TV2 forklarer kanalchef på Radio24syv Mads Brügger, at radiostationen har lavet Rossen-baby-ballonen, så Danmarks mest magtfulde mand kan møde verdens mest magtfulde mand.

Flere socialdemokrater finder Radio24syvs ballon-satire kritisabel. Blandt dem er partiets integrations- og udlændingeordfører, Rasmus Stoklund (S).

Detektor har udsat Rasmus Stoklunds kritik af Rossen-ballonen for et faktatjek.

Hvad påstår Rasmus Stoklund?

Den store ballon af Martin Rossen hang over Kgs. Nytorv i København mandag 2. september. (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

På Twitter beskylder Rasmus Stoklund ballonens ophavsmænd for at bruge feje kneb, fordi Martin Rossen som embedsmand ikke kan tage til genmæle over for den offentlige kritik, som satiren er udtryk for.

- 24syv laver en perfid happening målrettet en embedsmand, der ikke kan forsvare sig. Bagefter holder de på krysteragtig vis et "det-er-jo-bare-satire"-skilt foran sig, og så synes de, at de kan tillade sig alt. Det er uværdigt og urimeligt, står der i Twitter-opslaget.

På Twitter skriver Rasmus Stoklund også, at det udgør 'et nybrud' i dansk satire, at pilen er rettet mod folk, der som Martin Rossen er ansat som rådgiver eller embedsmand i staten.

- 24syv er i dag stolt af tilsviningen af @SosseRossen. Traditionelt har satireofre været politikere, der har mandat og dermed ansvar. Det er et nybrud, at folk - der har valgt en rådgiver/embedsmandskarriere (uden mandat og ansvar) - alligevel skal hånes i rampelyset, skriver han i et opslag.

Hvad har Detektor fundet ud af?

Bag Radio24syv's satireprogram "Den Korte Radioavis" står Frederik Cilius (med paryk) alias Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm og Rasmus Bruun. (Foto: Joachim Adrian)

Først og fremmest er det ikke rigtigt, at Martin Rossen som embedsmand ikke kan forsvare sig over for Radio24syv's satiriske kritik af ham.

Der er intet, der juridisk står i vejen for, at Martin Rossen kaster sig ind i debatten om hans rolle i regeringen. Det forklarer Sten Bønsing, der er professor i forvaltningsret ved Aalborgs Universitet, til Detektor.

- En embedsmand kan sagtens forsvare sig mod kritik i hvertfald i en sag som denne.

- Var det nu en socialrådgiver, der blev kritiseret, kunne der være nogle grænser for, hvad pressen må afsløre. Men det er der jo ikke tale om her, siger han.

Men én ting er juraen. Noget andet er kulturen blandt embedsmænd for ikke at udtale sig i pressen.

Det forklarer Tim Knudsen, professor emeritus i Statskundskab ved Københavns Universitet

- Det er korrekt, at det er almindeligt blandt embedsmænd, at man ikke udtaler sig til medierne. Den mest fornuftige grund til det er jo, at embedsmænd også skal kunne fungere for en regering af en anden partifarve.

Men ifølge Tim Knudsen er det ikke et argument, der holder her. Martin Rossen er nemlig ikke en almindelig embedsmand, og der er derfor ikke noget, der forhindrer ham i at ytre sig offentligt.

- Han er forudbestemt til at forsvinde fra regeringskontorerne i samme øjeblik, den nuværende regering måtte gå af. Han er jo netop ikke en almindelig embedsmand, men en særlig rådgiver rekrutteret politisk på sine politiske kvalifikationer.

At Martin Rossen har en helt speciel og indflydelsesrig rolle i regeringen, er blevet bekræftet af Mette Frederiksen i et folketingssvar, hvor hun ifølge Berlingske har skrevet:

- Stabschefen i Statsministeriet er indtrådt som medlem af regeringens Koordinationsudvalg og Økonomiudvalg med henblik på at deltage i regeringens drøftelser af de spørgsmål, som regeringen vælger at drøfte i udvalgene, på lige fod med de øvrige udvalgsmedlemmer.

Med andre ord betyder det, at Martin Rossen sidder i de to mest magtfulde regeringsudvalg på lige fod som de folkevalgte ministre.

Detektor har også spurgt flere eksperter i jura og samfundsvidenskab, om pressen skal tage særlige hensyn til embedsmænd, når det gælder kritik sammenlignet med politikere.

Det kommer helt an på, hvilken plads vedkommende indtager i det offentlige rum, forklarer Vibeke Borberg, chef for Forskning og Viden på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og uddannet ph.d. i retsvidenskab:

- Det er ikke skrevet i loven, at der er nogle, der skal tåle mere end andre. Men i retspraksis har der udviklet sig et princip om, at personer, som spiller en rolle i det offentlige rum, skal tåle, at medierne går tættere på dem, end det vi kalder almindelige mennesker.

Falder Martin Rossen under personer, der må tåle offentlig kritik?

- Selvom man kan sige, at den rolle, han spiller, er tilbagetrukket og bag linjerne, vil det være den almindelige opfattelse og formentlig også den retlige vurdering, at han er en meget indflydelsesrig person, som indtager en meget magtfuld position, siger Vibeke Borberg.

Den bedømmelse betyder ifølge Vibeke Borberg, at Martin Rossen vil falde ind under den gruppe af personer, som medierne kan gå tættere på.

Professor i medieret på Syddansk Universitet, Sten Schaumburg-Müller, vurderer heller ikke, at der er noget kontroversielt ved kritikken af Martin Rossen.

- Hvis medierne mener, at en bestemt embedsmand eller spindoktor har for meget magt, må de jo gerne udtrykke det. Også på en kras måde - for eksempel ved at sætte en ballon op.

Ifølge samtlige eksperter, som Detektor har talt med, er det altså forkert, når Rasmus Stoklund påstår, at Martin Rossen ikke kan forsvare sig over for Radio24syv's satiriske kritik af ham. Tværtimod står det ham frit for at kommentere og kritisere radioens kæmpeballon.

Rasmus Stoklund har heller ikke ret i, at Rossen-ballonen udgør et nybrud i dansk satire. Det forklarer lektor i kulturvidenskab ved Københavns Universitet, Dennis Meyhoff Brink, som forsker i satirens historie.

- Der er egentlig intet overraskende i det her. Satiren har igennem århundrede forsøgt at drage det skjulte frem i lyset. Det er helt grundlæggende for satiren, at hvis der er nogen, der står bag i kulissen og trækker i trådene, så forsøger satiren at udstille dem og deres magt.

På Detektor har vi også fundet tidligere eksempler på embedsmænd og særlige rådgivere, der ligesom Martin Rossen har været udsat for offentlig, satirisk kritik. Et eksempel på det er den tidligere politidirektør i København, Hanne Bech Hansen, der i cirkusrevyen er blevet parodieret af skuespiller Ulf Pilgaard.

Et andet eksempel er Noa Redington, der i sin tid som særlig rådgiver for Helle Thorning-Schmidt flere gange var udsat for satirisk kritik. Både Rokokoposten og Berlingske brugte for eksempel satiren til at udstille Noa Redingtons magt i sin relation til statsministeren.

Hvad siger Stoklund til kritikken?

Rasmus Stoklund kom ind i Folketinget for Socialdemokraterne ved sidste folketingsvalg i juni 2019. Foto: Folketinget (Foto: Steen Brogaard © Steen Brogaard)

Detektor har siden tirsdag 2. september kontaktet Rasmus Stoklund flere gange for at bede om et interview.

Vi ville gerne spørge det socialdemokratiske folketingsmedlem, om han holder fast i sin kritik af Radio24syv's satiriske Martin Rossen-ballon.

Desværre har Rasmus Stoklund ikke ønsket at stille op til et mundtligt interview. I en mail til Detektor skriver han:

- Mit opslag handlede ikke om jura, og jeg ser derfor intet formål i at gå ind i en juridisk diskussion. Jeg har ikke yderligere at tilføje.