Detektor: Intet videnskabeligt belæg for, at foie gras-ænder lider

Det vurderer tre danske professorer.

Det er leveren fra ænder og nogle gange også fra gæs, der bliver brugt til at lave foie gras. (Foto: Mathieu Belanger © Scanpix)

Den eksklusive franske leverdelikatesse foie gras har skabt overskrifter i løbet af sommeren.

Debatten har fået SF til at foreslå, at foie gras-produktion ikke kun skal være forbudt i Danmark, men i hele EU.

- Den tvangsfodring, der foregår, den lider dyrene under. Det står ikke rigtigt til diskussion, sagde SF's fødevareordfører Carl Valentin i TV-Avisen i slutningen af juli.

Men det kan faktisk diskuteres, om ænderne lider. Også selvom de bliver tvangsfodret flere gange om dagen gennem et rør i halsen i de sidste uger af deres levetid for at fremdyrke en fed lever.

Tre danske professorer i dyrevelfærd og bioetik vurderer over for Detektor, at der mangler solid videnskabelig dokumentation for, at ænderne lider alvorligt under tvangsfodringen.

Professorerne vender vi tilbage til. Først til argumenterne fra de højlydte modstandere af foie gras.

Hvad siger modstanderne af foie gras?

Carl Valentin sidder i Folketinget for SF og er blandt andet partiets fødevareordfører. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det var chef for madmarkedet Torvehallerne i København, Lotte E. Andersen, der indledte sommerens foie gras-debat med en opfordring til et stop for salg af foie gras i Torvehallernes butikker.

Den efterfølgende offentlige debat fik så SF til at stille et forslag om, at foie gras-produktion skal forbydes i hele EU.

Også Dyrenes Beskyttelse har været aktive i debatten. Foreningens direktør, Britta Riis, bakker op om et forbud og giver i et debatindlæg i Berlingske udtryk for, at dyrene lider og skriver, at"foie gras-produktionen besidder en helt særlig grad af bestialskhed".

Foie gras-produktion har været forbudt i Danmark siden 1950'erne. Begrundelsen er, at foie gras-produktion indebærer tvangsfodring af ænder og gæs, og at tvangsfodring er så skadeligt for dyrene, at det overtræder den danske dyreværnslov.

Hos Fødevarestyrelsen er veterinærinspektør Birte Broberg da også overbevist om, at ænderne lider under foie gras-produktionen.

- Det synes jeg slet ikke, der kan være tvivl om. Ved foie gras-produktionen påfører man decideret dyrene smerte og lidelse, siger hun.

Birte Broberg henviser til en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité, som i 1998 lavede en udtalelse for EU-Kommissionen og til en rapport af biolog og professor i dyrevelfærd Donald Broom fra Cambridge University.

Det er de samme kilder, som SF’s Carl Valentin og Dyrenes Beskyttelse henviser til, da Detektor kontakter dem.

Hvad siger professorerne?

Foie Gras anrettet og serveret på en restaurant i København. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Detektor har fået professor i bioetik på Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab og Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi ved Københavns Universitet Peter Sandøe til at gennemgå den faglitteratur, der findes om foie gras.

Det gælder anbefalingen fra EU-Kommissionens Videnskabelige Veterinærkomité fra 1998, rapporten fra Cambridge University og den videnskabelige litteratur, der derudover findes om foie gras-produktion.

Efter sin læsning er Peter Sandøe ret sikker i sin konklusion:

- De videnskabelige undersøgelser, der er foretaget, giver ikke belæg for at sige, at tvangsfodring af gæs og ænder har en stærkt negativ effekt på deres velfærd, siger han.

Samtidig understreger han, at han personligt ikke bryder sig om metoden bag foie gras-produktionen. Han udtaler sig alene udtaler, fordi han som forsker er blevet bedt om at vurdere det videnskabelige materiale, der findes som grundlag for påstanden om, at tvangsfordring medfører voldsomme lidelser for dyrene.

- Jeg udtaler mig ikke bare om, hvad jeg selv synes og føler, men til hvad den videnskabelige litteratur viser. Jeg har efter bedste evne læst mig ind på det, siger han.

Peter Sandøe bliver bakket op af professor i dyrevelfærd ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab på Københavns Universitet Björn Forkman:

- Man kan sagtens have en holdning til foie gras, fordi man enten synes, det ser ulækkert ud, eller ikke mener, man skal holde dyr på den måde. Men der mangler videnskabelige undersøgelser, hvis man gerne vil have rigtig gode beviser for, at dyrene lider på grund af tvangsfodring, siger han.

Jens Peter Christensen, som er professor i fjerkræsygdomme på Institut på Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Københavns Universitet, er enig:

- Jeg kan ikke lide produktionsformen, men det skal vi ikke lade os styre af. Vi skal have noget evidens, og det mangler vi. Vi har ikke den rygende pistol, siger han og tilføjer, at der generelt mangler viden om smerte hos ænder og gæs.

- Det lyder forkert for de fleste af os, og mange reagerer kraftigt mod det, men vi mangler egentlig data for, hvordan det smertemæssigt påvirker dem, siger han.

Jens Peter Christensen formoder, at den store lever som ænderne udvikler under tvangsfodringen, presser deres andre organer og kan give dem en vis form for ubehag.

- Problemet er bare, at vi ikke ved, om det forholder sig sådan, siger han.

Peter Sandøe er enig i, at der er lavet meget få undersøgelser af, hvordan ænder og gæs påvirkes af tvangsfodring, og at mangel på dokumentation for, at dyrene lider, ikke er dokumentation for, at de ikke lider.

Foto fra 2009 fra en canadisk farm, hvor man kan se et eksempel på, hvordan tvangsfodringen foregår. REUTERS/Mathieu Belanger (Foto: Mathieu Belanger © Scanpix)

De videnskabelige undersøgelser, der trods alt findes om foie gras, er lavet af det franske forskningsinstitut for landbrugsforskning INRA.

Alle de videnskabelige undersøgelser, der er lavet af foie gras-produktion, er franske. Kunne man ikke godt være bekymret for, om de forskere kunne have en interesse i at fremstille industrien positivt?

- Jeg synes, det er vigtigt at gøre sig klart, at vi snakker om artikler, der er blevet trykt i internationale tidsskrifter med peer-review (faglig bedømmelse af videnskabelige artikler, red.), Det er det, vi normalt bruger som standarden, siger Peter Sandøe.

Han forklarer, at forskerne i INRA-undersøgelserne har undersøgt tre forskellige reaktioner hos ænderne i forbindelse med tvangsfodringen: forekomsten af stresshormon hos ænderne, ændernes adfærd og potentielle fysiologiske smerter.

I forhold til mængden af stresshormon er det ikke noget, der ifølge Peter Sandøe giver anledning til kritik.

- De målinger, der er blevet lavet, viser, at der ikke er nogen statistisk signifikant øgning af stressniveauet hos dyrene, når de bliver tvangsfodret, siger han.

I de franske INRA-undersøgelser er det ifølge Peter Sandøe også blevet undersøgt, om der er tegn på fysiologiske smertereaktioner hos ænderne. Og heller ikke her var der tegn på voldsom overlast hos dyrene, siger han:

- Forskerne har ikke observeret noget markant. I slutningen af fodringsperioden har de observeret, at der kommer noget inflammation, fordi røret begynder at irritere nede i halsen, og at ænderne bliver noget kortåndede. Det er det, man har kunnet måle, og det er ikke i den alvorlige ende. Så nøgternt set er der nogle smertereaktioner, men de er ikke voldsomme.

Størstedelen af verdens foie gras bliver produceret i Frankrig. (Foto: REGIS DUVIGNAU © Scanpix)

I forhold til ændernes adfærd vurderer Peter Sandøe ud fra INRA-undersøgelserne heller ikke, at der er tegn på en stærkt negativ reaktion hos dyrene.

- De franske forskere har specifikt set på, hvordan dyrene reagerer over for de personer, som fodrer dem. Hvis tvangsfodringen var stærkt ubehagelig for dyrene, skulle man forvente, at de ville forsøge at undvige de personer, der fodrede dem.

- Forskerne fandt dog, at dyrene var mere tilbøjelige til at forsøge at undvige fremmede personer, end de personer, som fodrede dem, og at dyrene ikke blev mere utrygge ved de pågældende personer over tid. Det tolker de franske forskere som, at dyrene ikke føler ubehag ved at blive tvangsfodret, siger Peter Sandøe.

Professoren tilføjer dog, at de samme resultater er blevet fortolket modsat i en rapport af biolog og professor i dyrevelfærd fra Cambridge University, Donald Broom.

Broom har ifølge Peter Sandøe brugt en af de nævnte INRA-undersøgelser til at konkludere, at der var en vis utryghed fra dyrenes side over for de personer, som fodrede dem, og samtidig har Broom påpeget, at undersøgelsen ville have være bedre, hvis sammenligningen havde været med andre personer, dyrene kendte, end med fremmede.

Peter Sandøe mener dog ikke, at INRA-undersøgelserne kan bruges til at konkludere, at dyrene via deres adfærd viser tegn på voldsom lidelse.

Blandt andre Dyrenes Beskyttelse og SF’s fødevareordfører Carl Valentin bruger Cambridge-rapporten som dokumentation for, at foie gras-produktion ikke burde finde sted.

- Ja, det er interessant. Men når jeg underviser studerende på Københavns Universitet, der skriver speciale, så siger jeg altid til dem, at når de skal undersøge noget, så skal de ikke bare tage den litteratur, der viser det, de gerne vil høre. Så skal de tage bredden af litteraturen, siger Peter Sandøe og uddyber:

- Tager man bredden af litteraturen i det her tilfælde, så findes der for det første kun en lille håndfuld undersøgelser og så nogle review-artikler (dvs. artikler, som bygger på andres undersøgelser, red.), som når frem til vidt forskellige konklusioner. Blandt review-artiklerne er der to, som er trykt i anerkendte videnskabelige tidsskrifter, og de kommer frem til diametralt modsatte konklusioner.

Men kan en enkelt undersøgelse - den fra Cambridge - ikke bruges til at tegne et billede af foie gras-produktionen?

- Det er ikke en undersøgelse. Det er et review, der i høj grad baserer sig på det samme materiale, som optræder i andre artikler. De har fortolket eksisterende viden, og de har så valgt en anden linje, hvor de opfatter tvangsfodringen som meget værre, end andre gør. Derfor må man kigge på de bagvedliggende undersøgelser, og det er det, jeg har forsøgt.

Cambridge-rapporten er bestilt af Global Action in the Interest of Animals (GAIA), som er en dyrevelfærdsorganisation. Kan det spille en rolle?

- Jeg synes, vi skal kigge på kilderne i stedet for at mistænkeliggøre nogle. Lad os se på argumenterne i stedet for.

I 1998 lavede Den Videnskabelige Veterinærkomité (dengang SCAHAW, nu hedder det EFSA, red.) en udtalelse for EU-Kommissionen, hvor de beskriver dyrevelfærdsmæssige problemer med foie gras-produktion.

- Det er heller ikke en selvstændig undersøgelse. Det er også et review og endda af en ældre dato. En af forfatterne i det review - professor Donald Broom - er den samme som i Cambridge-rapporten. Men som sagt synes jeg, at vi skal gå efter bolden i stedet for efter manden.

Peter Sandøe påpeger til sidst, at meget af den kritik, der er kommet frem i debatten om foie gras, handler om forhold, som foie gras-produktionen har til fælles med anden intensiv produktion af ænder og gæs.

Professoren mener derfor, at man alene bør se på de omkring to ugers tvangsfodring, som adskiller foie gras-produktionen fra andre former for produktion af ænder og gæs, hvis man specifikt vil kritisere foie gras-produktionen.

Hvad siger modstanderne nu?

Hos Dyrenes Beskyttelse får de tre professorers vurdering ikke direktør Britta Riis til at ændre holdning til foie gras.

- Der er nogle følgevirkninger af, at leveren vokser så voldsomt. Det er ikke kun selve tvangsfodringen, men den samlede påvirkning af dyret, vi vurderer som problematisk og inhuman, siger hun.

Og Dyrenes Beskyttelse mener fortsat, at der er belæg for at sige, at ænder og gæs lider under produktionen af foie gras.

- Vi benytter os ikke kun af Cambridge-rapporten, men af en lang række rapporter og artikler, hvor dyrevelfærden bliver vurderet af dyrlæger, eksperter og forskere. Og hvor produktionsformen samlet set vurderes at være dybt problematisk i forhold til dyrenes velfærd, siger Britta Riis.

Detektor har også forelagt veterinærinspektør hos Fødevarestyrelsen Birte Broberg vurderingen fra de tre professorer om, at der samlet set ikke er videnskabeligt belæg for, at ænderne lider alvorligt.

Birte Broberg giver professorerne ret:

- Jeg ved godt, at der ikke er solid videnskabelig dokumentation.

Samtidig holder hun alligevel fast i, at der er tilstrækkeligt med belæg for, at ænderne lider under foie gras-produktionen:

- Der er en hel række indikationer hele vejen igennem, som gør, at det ikke kan være andet i mine øjne, og som peger i retning af smerte og lidelse. For eksempel den udvidelse det giver af spiserøret, som ikke kan undgå at påvirke dem.

- Der er en forøget varmeproduktion, så ænderne gisper. Der er også dødeligheden, som ser veldokumenteret ud. Det er alle tingene lagt sammen, som gør, at jeg mener, at foie gras-produktion involverer smerte og lidelse.

I videoen herover kan du se TV Avisens indslag om foie gras fra 29. juli 2019 med Carl Valentin (SF).

Detektor har også kontaktet SF’s fødevareordfører, Carl Valentin, for at forelægge ham de tre professorers vurdering.

Du siger til TV-Avisen, at det “ikke rigtigt står til diskussion”, at ænderne lider. Hvad bygger du det på?

- Jeg bygger det på flere forskellige ting. Først og fremmest skriver Fødevarestyrelsen direkte, at produktion af foie gras indebærer tvangsfodring, og at det i Danmark anses som at være uforsvarligt ud fra et dyrevelfærdsmæssigt synspunkt. Derudover er der jo også lavet en masse rapporter på området og en af de helt store er rapporten fra nogle forskere fra Cambridge University….

Nu afbryder jeg dig lige her, Carl Valentin. Du starter med at sige Fødevarestyrelsen, og jeg har lige talt med veterinærinspektør Birte Broberg derfra, og hun erkender, at der ikke er solid videnskabelig dokumentation for, at ænderne lider.

- Okay

Så man kan sagtens mene - eller man kan synes, at ænderne lider, eller man kan synes det ser ubehageligt ud, men der er faktisk ikke dokumentation for det, siger hun. Hvad tænker du om det?

- Altså, det overrasker mig lidt, at hun siger det, for jeg synes, at når man kigger på rapporten fra Cambridge University, som jeg snakkede om før, så er det helt tydeligt, at dyrene lider under den her produktion. Altså den benytter sig af 82 forskellige kilder. Der er både refereret til studier, der er for og imod, og den konkluderer fuldstændig klart.

De eksperter, jeg har talt med, siger, at Cambridge-rapporten ikke er dokumentation for, at ænderne lider, fordi konklusionen i rapporten er udtryk for en ret subjektiv holdning fra de personer, der har lavet rapporten. De synes ikke, at man skal bruge Cambridge-rapporten alene. De synes, at man skal kigge på bredden af litteraturen. Vil du give dem ret i det?

- Altså selvfølgelig skal man kigge på bredden.

Gør det indtryk på dig, når jeg så siger, at jeg har talt med flere eksperter fra Københavns Universitet, som siger, at der mangler solid dokumentation for, at ænderne lider.

- Selvfølgelig gør det indtryk. Det er klart. Jeg vil meget gerne høre, hvad de har at sige og sætte mig ind i, hvad de lægger til grund for den vurdering. Jeg synes, det er ret tydeligt med den forskning, jeg har kigget på, at dyrene lider under den her produktion, men det er da klart, at selvfølgelig gør det indtryk, når nogen siger noget andet. Det vil jeg rigtig gerne sætte mig ind i.

Artiklen er opdateret 10. august 2019 med citater fra Dyrenes Beskyttelses direktør, Britta Riis, under afsnittet "Hvad siger modstanderne nu?".

Du kan høre Detektors podcast om foie gras og interview med Carl Valentin lige her:

Facebook
Twitter