Detektor: 'Jeg er bange for, at det er for sent' - regeringen blev igen og igen advaret mod mangelfuld smitteopsporing

Vi er "helt klar" til stigende smitte, slog myndighederne fast i august.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke har flere gange fremhævet smitteopsporing, som et vigtigt våben i kampen mod coronasmitte. Men helt fra begyndelsen fik regeringens strategi kritik. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

I månedsvis har eksperter efterlyst mere intensiv smitteopsporing i Danmark.

En af dem er Christian Wejse. Han er afdelingslæge og lektor i infektionsmedicin ved Aarhus Universitet. Allerede i august udtrykte han bekymring:

- Vi er ikke helt oppe i gear til det, som jeg desværre forventer kan blive en rigtig stor opblussen, når det bliver vinter, sagde han dengang til Detektor.

I dag mener han ikke, at det er "realistisk" at tro, at smitteopsporingen kan vende udviklingen.

- Jeg er bange for, at det er for sent. Det, vi ser nu, er en epidemi, der udvikler sig så voldsomt, at smitteopsporingsindsatsen på ingen måde kan følge med, siger han.

Igen og igen har regeringens ellers sagt, at test, opsporing og isolation skulle sikre, at smitten ikke kom ud af kontrol.

Så hvordan endte vi her?

Detektor er dykket ned i arkivet for at finde svar. Og vi starter i maj.

Maj: Ny offensiv test- og opsporingsstrategi

Statsminister Mette Frederiksen præsenterede en ny teststrategi den 12. maj. Her ses hun til doorstep med pressen efter møde i Folketingssalen samme dag. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

På et pressemøde den 12. maj lancerer regeringen en "ny offensiv teststrategi".

En hjørnesten i den nye strategi er en “effektiv smitteopsporing”, som skal sikre, at tætte kontakter til smittede bliver identificeret, testet og eventuelt isoleret.

- Hvis smitten blusser op igen, skal vi opdage det i tide, og derfor har vi behov for en effektiv smitteopsporing, lyder det fra statsminister Mette Frederiksen på pressemødet.

Målet er at holde samfundet åbent. Det forklarer sundhedsminister Magnus Heunicke (S):

- Så det er altså test, det er opsporing, og det er isolation – og det er fundamentet i den teststrategi, som er fundamentet for, at vi kan åbne Danmark gradvist mere op, siger han.

Myndighederne opretter en hotline, som nye smittede frivilligt kan ringe til for at få hjælp til at opspore nære kontakter.

Modellen imponerer dog ikke Christian Wejse, der har erfaring med smitteopsporing af andre sygdomme som tuberkulose og hiv.

- Der vil være rigtigt mange af de nære kontakter, som bliver opfordret til at blive testet, som ikke vil få det gjort. Det er ærgerligt, at man ikke vil følge håndfast op, om de bliver testet, siger han til TV 2 og kalder det en uambitiøs "fattigmandsmodel".

Juni: Ny 'proaktiv' strategi

I juni vender Styrelsen for Patientsikkerhed opsporingen "på hovedet", forklarer direktør Anette Lykke Petri. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Allerede i starten af juni erkender myndighederne, at smitteopsporingen ikke er effektiv nok.

Der er ganske enkelt ikke nok smittede, der ringer til myndighedernes hotline for at få hjælp til opspore nære kontakter. Ud af 627 smittede danskere har myndighederne kun talt med 111, skriver DR den 2. juni.

Den 10. juni ændrer myndighederne derfor strategi igen. Nu skal myndighederne være mere “proaktive” og tage direkte kontakt til alle smittede.

Til at løse den opgave etableres enheden Coronaopsporing under Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Der skal skrues op for smitteopsporing. Indtil nu sad vi og ventede på, at de smittede kontaktede os. Nu vender vi det på hovedet, siger Anette Lykke Petri til DR. Hun er direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed.

Derefter følger en stille periode, hvor smitten er under kontrol i Danmark. Vi springer derfor hurtigt videre til starten af august.

August: Eksperter kritiserer smitteopsporing

Forsvaret bidrager også med mandskab til smitteopsporingen.

I august får vi de første resultater fra smitteopsporingen. De viser, at styrelsen har opsporet flere end 6.000 nære kontakter til 1.413 smittede siden den 10. juni. Det svarer til ca. 4,5 nære kontakter per smittet.

Tallene viser også, at de smittede stadig selv står for at informere to ud af tre nære kontakter. Og Styrelsen for Patientsikkerhed kan ikke svare på, om de nære kontakter rent faktisk bliver testet.

- Matchet mellem dem, vi anbefaler en test, og dem, der lader sig teste, kender vi ikke, siger Anette Lykke Petri til Detektor.

Det får flere eksperter til at rejse kritik. De mener, at man i højere grad bør følge op på nære kontakters test og isolation. Ellers ved vi ikke, om strategien virker.

Eksperterne påpeger også, at man ikke får opsporet nok.

- Én ting, der springer i øjnene, er, at hver smittet kun oplyser i gennemsnit 4,5 nære kontakter. Det, synes jeg, er et lavt tal, siger Christian Wejse til Detektor den 14. august.

Det er også i august, at flere kommuner oplever større smitteudbrud. Det gælder for eksempel Aarhus og Silkeborg, hvor der indføres lokale restriktioner for at bekæmpe smitten.

Udsigten til en anden bølge i efteråret bekymrer dog ikke Anette Lykke Petri. Til flere medier siger hun, at smitteopsporingen er “helt klar” og “forberedt”, selv hvis smitten bliver ved med at stige.

- Vi er ikke i nærheden af at nå grænsen for vores kapacitet. Den har vi aldrig nået - heller ikke i marts, hvor der var et langt større antal smittede. Og siden har vi oprettet en decideret coronaopsporingsenhed, som både organisatorisk og driftsmæssigt er mere robust end tidligere, siger hun for eksempel til Information den 4. august.

Der er på det tidspunkt cirka 150 personer ansat i smitteopsporingen - “utroligt få" ifølge Christian Wejse. I Berlingske efterlyser han en "mere aggressiv tilgang herhjemme".

September: Eksperter efterlyser flere 'corona-detektiver'

Smitten er nu så udbredt, at barer, værtshuse og restauranter over hele landet skal lukke klokken 22, siger statsministeren på et pressemøde den 18. september. (Foto: Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

I september spreder smitten sig, og regeringen indfører flere lokale restriktioner, som kort efter bliver udbredt til resten af landet.

Ifølge Christian Wejse er den stigende smitte et tegn på, at der er store huller i smitteopsporingen.

- Hvis noget er kuldsejlet, er det vel smitteopsporingen, for når der kommer denne type lokale udbrud, er det jo, fordi der er smittekæder, det ikke er lykkedes at opspore, siger han til Politiken den 8. september.

Flere eksperter bakker op om kritikken. De mener, at der er for få 'corona-detektiver' ansat til at opspore nye smittede - i alt 181 på det tidspunkt.

- 181 er ikke særligt mange, hvis vi får en egentlig ny bølge. På Færøerne har de, hvad der svarer til 2.000 i Danmark, siger Nils Strandberg Pedersen, tidligere direktør for Statens Serum Institut, til Berlingske den 17. september.

Og i Jyllands-Posten peger professor i virologi ved Københavns Universitet, Allan Randrup Thomsen, på vores tyske naboer.

- Hvis vi skulle have samme niveau for smitteopsporing, som Tyskland har, skulle vi have 1.400 smitteopsporere herhjemme. Og det niveau har vi langtfra, siger han til avisen den 25. september.

Mod udgangen af september øger regeringen så kapaciteten. Der hentes ekstra personale ind fra Rigspolitiet, og på et pressemøde den 29. september lyder meldingen, at der nu er 500 personer, "der tager sig af smitteopsporingen".

Oktober: WHO opfordrer til mere smitteopsporing

WHO's krisechef Mike Ryan opfordrede i slutningen af oktober til en "seriøs acceleration" af smitteopsporingen i alle lande. (Foto: Denis Balibouse © Scanpix)

I oktober spreder smitten sig til stort set alle kommuner, og den 22. oktober sættes der foreløbig rekord med 760 nye smittede på ét døgn.

Facebook skriver sundhedsminister Magnus Heunicke, at den stigende smitte “giver kraftig grund til bekymring”. Samtidig understreger han, at “strategiens tre ben” fortsat er “test, opsporing og isolation”.

Men selvom mange flere danskere testes, så halter det stadig efter med smitteopsporingen. Det siger flere eksperter til Berlingske, TV2 og Politiken.

Overordnet lyder kritikken, at man overlader for meget af opsporingen til de smittede selv, og at man ikke opsporer bredt nok. Kriterierne for nære kontakter er for smalle, og det betyder, at smittekæderne omkring de smittede ikke bliver brudt.

- En person skal have været inden for en meters afstand af den smittede i mere end 15 minutter. Det gør, at vi sammenlignet med andre lande har relativt få kontakter per smittet, siger professor Allan Randrup Thomsen til DR den 23. oktober

Den 26. oktober får de danske eksperter opbakning fra WHO. De opfordrer nu alle medlemslande til at øge deres smitteopsporing, hvis epidemien skal komme under kontrol.

- Hvis vi skal foran igen, kræver det en seriøs acceleration i vores håndtering, siger Mike Ryan, der er krisechef i WHO.

Den 30. oktober beslutter sundhedsminister Magnus Heunicke så at "forstærke smitteopsporingen", så den kan håndtere 3.000 nye smittede om dagen.

- Vi er nødt til at være på forkant med situationen, og sådan som smittetallene udvikler sig aktuelt, er vi nødt til at følge med og ruste op. Derfor er vores foreløbige mål 3.000 smittede per dag, som vi skal nå, siger Anette Lykke Petri til TV2.

På det tidspunkt er der over 350 fuldtidsmedarbejdere ansat til at opspore smittede, oplyser rigspolitichef Thorkild Fogde.

November: Lange telefonkøer

Coronasmittede Julie ringede mere end 100 gange til smitteopsporingen, før hun kom igennem.

I november kommer der nye tal på smitteopsporingen. De viser, at "corona-detektiverne" nu får fat i færre nære kontakter per smittet: 3,5 i gennemsnit mod 4,5 nogle måneder tidligere.

Det får igen kritik fra eksperterne:

- I en situation, hvor store dele af samfundet holdes åbent, burde vi opspore mere end det og også i højere grad følge op på, at de nære kontakter får den rette information og lader sig teste, siger professor Allan Randrup Thomsen til Detektor.

Og i Politiken udtaler Dale Fisher, at han ikke mener, at “det danske system virker, når kontaktopsporingen handler om, at myndighederne får andre til at gøre arbejdet for sig”. Dale Fisher er professor i infektionssygdomme og formand for WHO's komité til koordination ved globale sygdomsudbrud.

Det er også i november, at smitteopsporingens kapacitet for alvor begynder at bliver presset.

- Jeg synes ikke, at det kan være rigtigt, at jeg skal ringe over 100 gange for at komme igennem. Jeg var virkeligt frustreret, og til sidst gav jeg næsten helt op, siger Julie Paulsen for eksempel til DR den 7. november.

De lange svartider bliver ikke overraskende mødt med hård kritik:

- Hvis man kommer for sent på banen med opsporing af nære kontakter, så har det ikke den effekt, at det dæmmer op for den videre smitte, siger Christian Wejse til Detektor.

Efter flere måneders kritik vælger Sundhedsstyrelsen så den 24. november, at udvide kriterierne for smitteopsporing: Nu er man eksempelvis også nær kontakt, hvis man har været tættere på hinanden end to meter i mere end 15 minutter, hvor der synges, tales højt eller råbes.

Det glæder Christian Wejse:

- Vi har et eksempel fra Aarhus med en hyttetur, hvor deltagerne ikke var defineret som nære kontakter til den smittede, men hvor mange af dem alligevel viste sig at være blevet smittet. Nu er kriterierne udvidet, og vi kan håbe, at man dermed vil kunne stoppe flere smittekæder i opløbet, siger han til Politiken.

December: Smitteopsporing udskyder at få fat i smittede

Statsminister Mette Frederiksen (S) under pressemøde om covid-19 i Spejlsalen i Statsministeriet i København, onsdag den 16. december 2020.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

I december stiger smitten i Danmark markant. Den 7. december rapporteres der om flere end 2.000 smittede på et døgn. Den 10. december er tallet steget til flere end 3.000 nye smittede på et døgn, og den 18. december er der flere end 4.500 nye smittede på et døgn.

På et pressemøde den 16. december annoncerer statsminister Mette Frederiksen (S) en “ny nedlukning af Danmark”.

Den stigende smitte kan også mærkes i Coronaopsporingen. Antallet af nære kontakter falder til tre per smittet, og der er fortsat lange køer på smitteopsporingens telefoner.

Flere nære kontakter oplever også, at de ikke kan komme foran i køen til test, skriver Berlingske. På et pressemøde den 10. december erkender Magnus Heunicke, at "det ikke er tilfredsstillende". Han forklarer, at man "opgraderer" testkapaciteten, så flere kan testes.

I midten af december kommer det så frem, at det også halter med kontakten til de smittede selv.

Til Berlingske fortæller flere ansatte, at de "nogle dage" er blevet instrueret i at afvige fra de gældende tre opkaldsforsøg til smittede borgere. I stedet skal de droppe kontakten efter kun ét forsøg.

Få dage efter fortæller flere ansatte til Berlingske, at de i oktober blev bedt om at "sminke tallene", så ét opkaldsforsøg blev registreret som to.

I en pressemeddelse afviser Styrelsen for Patientsikkerhed, at man har afveget fra "officielle retningslinjer". Ifølge styrelsen er der tale om, at man "har foretaget en justering af egen selvvalgt procedure for smitteopsporing".

Styrelsen for Patientsikkerhed afviser også, at ansatte er blevet bedt om at "sminke tal, snyde eller lignende."

I pressemeddelelsen står der, at det som en "overgangsløsning" var nødvendigt at registrere to opkaldsforsøg "indtil systemet var blevet tilrettet, så det mere fleksibelt kunne understøtte smitteopsporingens processer".

Styrelsen for Patientsikkerhed afviser dog ikke, at man flere gange har reduceret opkaldsforsøgene til smittede borgere.

Den 20. december kan Berlingske også fortælle, at opsporingsenheden hver dag må udskyde tusindvis af opkald til smittede borgere. I nogle tilfælde har man først ringet til smittede borgere seks dage efter, at de er konstateret smittet.

Tallene kommer kun ti dage efter, at en ekspertgruppe under Statens Serum Institut for første gang har offentliggjort modelberegningereffekten af smitteopsporing i Danmark.

Beregningerne viser ifølge ekspertgruppen, at "effektiv opsporing" af flest muligt smittede er afgørende for at få kontrol med epidemien. De viser også, at det er "vigtigt, at opspore nære kontakter hurtigst muligt efter eksponering, så de kan isoleres og blive testet".

Endelig lyder ekspertgruppens vurdering, at "en bredere smitteopsporing har den fordel, at den potentielt finder de nye smittede, som ikke udviser symptomer".

Mandag den 14. december besluttede regeringen at ansætte yderligere 800 medarbejdere til opsporingsenheden. Målet er nu, at man skal kunne håndtere op mod 5.000 smittede om dagen.

Eksperter: Man skulle have sat ind tidligere

Ifølge Christian Wejse er det kærkomment med flere hænder til smitteopsporingen. Han mener dog ikke, at det er "realistisk" at tro, at vi kan "vende udviklingen og holde smitten nede med smitteopsporing alene".

Christian Wejse er afdelingslæge og lektor på Aarhus Universitet.

- Det er der alt for mange smittede til nu, siger han.

Christian Wejse påpeger, at man burde have skruet op for smitteopsporingen på et langt tidligere tidspunkt.

- Det var relevant at tale om i august og september, da vi stadig havde forholdsvis godt styr på epidemien. På det tidspunkt kunne en effektiv og intensiv smitteopsporing være med til at bryde smittekæderne. Jeg tror ikke, at det er tilfældet nu.

Han mener dog, at der stadig er grund til at lave så meget smitteopsporing, som muligt.

- Vi skal selvfølgelig blive ved med at prøve, så godt vi kan.

Til Detektor har flere eksperter sagt, at man på et tidligere tidspunkt burde have prioriteret flere ressourcer til smitteopsporingen. På den måde kunne man have været på forkant med de stigende smittetal.

- Vi har i gennem anden bølge af epidemien set, at den manuelle smitteopsporing har været på bagkant, og at der ikke har været ressourcer nok, lyder det eksempelvis fra Jan Pravsgaard Christensen. Han er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

Hvad siger Styrelsen for Patientsikkerhed?

Som svar på kritikken henviser vicedirektør i Styrelsen for Patientsikkerhed Birgitte Drewes til, at smitteopsporingen "i en periode har haft en ophobning i antallet af sager."

- Det skyldes blandt andet, at der ”over night” er blevet skruet markant op for testkapaciteten med hurtigtest, uden at vi har haft mulighed for at skrue op for smitteopsporingsaktiviteten, da det kræver rekruttering, oplæring, lokaler etc., skriver hun i et skriftlig svar til Detektor.

Birgitte Drewes understreger samtidig, at opsporingsenheden "arbejder på højtryk", og de seneste dage har talt med et "rekordhøjt antal smittede".

- Vi ansætter desuden løbende mange nye medarbejdere, også i disse dage, så vi over jul og nytår kan få talt med så mange som muligt, skriver hun.

Hos Sundheds- og Ældreministeriet henviser man også til, at den "kraftigt forøget testaktivitet" har bidraget til, at der i "perioder har været pres på kapaciteten i smitteopsporingen".

Ministeriet påpeger, at man derfor fortsat "opskalerer smitteopsporingensenheden", og desuden sørger for, at de smittede borgere, der ikke bliver ringet op med det samme, får tilsendt skriftligt materiale om, hvordan de skal forholde sig.

"Samlet vurderes det således, at indsatsen i forhold til test, opsporing og isolation netop udgør det centrale og virksomme redskab i kampen mod epidemien, som har været intentionen", lyder det i et skriftligt svar.

Detektor har spurgt, om man burde have prioriteret flere ressourcer til smitteopsporingen på et tidligere tidspunkt.

Her lyder svaret fra Sundheds- og Ældreministeriet, at regeringen "løbende har oprustet markant", men at det ikke har været muligt at lave "præcise estimater" af udviklingen i smitten på længere sigt.

"Beslutninger om dimensionering har på den baggrund generelt løbet forud for aktuelle smittetal, så man løbende har planlagt med at kunne håndtere flere smittede, end der aktuelt var", skriver ministeriet.

Sundheds- og Ældreministeriet erkender dog, at det ikke har sikret tilstrækkelig kapacitet:

"Men med både en stigning i smitten og den markant øgede testkapacitet, der har gjort at vi finder flere smittede, har efterspørgslen på det seneste alligevel oversteget den kapacitet, der var udbygget til. Derfor er opskaleringen accelereret yderligere med henblik på at komme tilbage på omgangshøjde."

Artiklen er den 22. december klokken 22.30 opdateret med et svar fra Sundheds- og Ældreministeriet.

Husk, at du også kan høre Detektor som podcast hver fredag. Du finder den seneste udsendelse lige her eller i din podcast-app:

FacebookTwitter