Detektor: Klimalov er 'bindende', men kun få partier vil gennemføre uanset pris

Ingen kender omkostningerne ved målet om 70 procent færre drivhusgasser i 2030.

Mai Villadsen (EL), Anne Paulian (S), Morten Østergaard (R), Ida Auken (R), Jacob Mark (SF), klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S) og Signe Munk (SF) til doorstep i forbindelse med de første drøftelser om klimaloven på Amager Strandpark tirsdag den 3. september 2019. (Foto: THOMAS SJØRUP)

Kun SF og Alternativet siger klart, at de vil gå hele vejen, uanset hvor dyrt det bliver at nå i mål med klimaloven. Dansk Folkeparti siger modsat, at partiet vil trække sig, hvis det bliver en ’underskudsforretning’.

Et bredt flertal af politiske partier har indgået en aftale om en ny klimalov, der skal sikre at Danmark reducerer udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til niveauet i 1990 og klimaneutralt i 2050. Reduktionen af drivhusgasser skal ske på dansk grund.

Partierne kalder klimaloven og dens mål for 'bindende', men ingen ved, hvad det vil koste at nå målene.

Detektor har derfor spurgt alle otte partier bag klimaloven, om de har et loft over, hvor dyr klimaloven må blive.

Usikre og mørklagte beregninger

Regeringen har indtil videre afvist at udlevere dens beregninger bag 2030-målet.

Ifølge Berlingske eksisterer der 28 dokumenter med beregninger og rådgivning i forhold til klimalovens realisme.

Alle dokumenter er blevet mørklagt og undtaget aktindsigt. Heller ikke de andre partier bag klimaloven må se beregningerne.

Mørklægningen undrer flere politikere og eksperter – blandt andre professor i økonomi ved Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen.

- Det er usædvanligt, at der ikke kommer en vurdering af, hvad der er de økonomiske konsekvenser af at aftale en så omfattende omstilling, når man kan formode, at det vil kræve yderligere finansiering, end der ligger i råderummet i dag, siger professor Bo Sandemann Rasmussen til Berlingske.

Tænketanken Cepos har tidligere regnet på, hvad det vil koste at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030.

Tænketanken skønner, at det vil koste det danske samfund 26 milliarder kroner alene i året 2030, hvor målet skal være fuldt indfaset. Det svarer til et helt års vækst i Danmark. Dertil skal lægges udgifter til omstillingen i årene op til og efter 2030.

Beregningen er behæftet med 'betydelig usikkerhed', særligt fordi man endnu ikke har nok kendte midler til at opnå de sidste fem procentpoint af reduktionen.

- Vi bliver ikke fattigere i 2030 end i dag, men udgiften vil gøre os fattigere, end vi ellers ville være. Derfor er det utroligt interessant at høre, om partierne har et loft over, hvad det må koste, siger analysechef i Cepos, Otto Brøns Petersen.

Partierne bag klimaloven forventes til foråret at gå i gang med forhandlingerne om, hvordan klimalovens reduktionsmål konkret skal nås. Klimaminister Dan Jørgensen (S) skriver til Berlingske, at regeringen lægger sine beregninger frem til den tid.

SF og Å vil gennemføre uanset pris

Signe Munk (SF) til doorstep i forbindelse med de første drøftelser om klimaloven på Amager Strandpark tirsdag den 3. september 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Blandt de otte partier bag klimaloven er SF og Alternativet de eneste, der uden forbehold siger, at de vil reducere 70 procent af Danmarks udledning af drivhusgasser i 2030, uanset hvad prisen viser sig at være.

- Vi har ikke sat et maksimum, siger SF's klimaordfører, Signe Munk.

Betyder det, at I vil gennemføre uanset prisen?

- Vi har ikke sat nogen grænse. Vi er overbeviste om, at vi skal nå de 70 procent med den omkostning, der må være.

Alternativets klimaordfører, Rasmus Nordqvist, vil også gennemføre reduktionsmålet uanset prisen.

- Vi har lavet en klimalov, der siger 70 procent, og det er 70 procent. Det er ikke prisen, der er det interessante for os. Der tæller jordens fremtid mere for mig, siger han.

S vil ikke svare - R, V, Ø og K tager forbehold

Ida Auken (R) og Morten Østergaard (R) til doorstep i forbindelse med de første drøftelser om klimaloven på Amager Strandpark tirsdag den 3. september 2019. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

Socialdemokratiet har som det eneste parti afvist at svare på, om partiet har et loft over, hvad klimaloven må koste. Regeringspartiets klimaordfører, Anna Paulin, skriver i en sms, at hun 'står denne over'.

Venstre har ikke noget tal på, hvor meget den grønne omstilling højst må koste i kroner og øre, men partiet vil dog trække sig, hvis den kommer til at skade dansk erhvervslivs konkurrenceevne.

- Vi er parat til at bruge de penge, det koster, så længe vi overholder vores principper om ikke at skade dansk erhvervslivs konkurrencekraft og gøre det så omkostningseffektivt som muligt, siger Venstres fungerende klimaordfører, Tommy Ahlers.

Hvornår går noget så meget ud over konkurrenceevnen, at I siger stop?

- Hvis dansk erhvervsliv samlet siger, at noget betyder, at danske virksomheder må lukke ned, så går det ud over konkurrencekraften.

Handler det om, at dansk erhvervsliv bare skal sige, at det går udover konkurrencekraften?

- Det findes der måder at måle, og til foråret kommer vi til at finde ud af, hvordan de her principper skal formuleres, siger Venstres Tommy Ahlers.

Det Radikale Venstres klimaordfører, Ida Auken, mener, at det er for 'ensidigt' at spørge, om partiet har et loft over, hvor dyrt det må blive.

- Den diskussion må vi tage, når vi ser, hvilke tal vi har foran os. Det er en meget teoretisk diskussion lige nu, siger Ida Auken.

Betyder det, at det i princippet godt kan blive for dyrt for jer?

- Det er slet ikke vores fokus at diskutere på den her måde. Det er meget vigtigere for os at gøre det så billigt som muligt, for det er meget dyrere at lade være. Og jeg vil vende spørgsmålet rundt og sige: Kan man forestille sig, at vi ikke har råd til at redde vores egen fremtid?

Kan du svare på, om I vil nå målet uanset prisen?

- Vi bliver nødt til at se nogle bud på de sidste fem procent af reduktionen, som man frygter kan blive meget dyre, før vi giver os til at svare på, om man skal gøre noget andet, der giver bedre mening.

Så er I åbne for, at de sidste fem procent af reduktionen kan blive for dyre?

- Det er slet ikke vores fokus. Vores fokus er at nå målet, og hvis man allerede nu siger, at man kan give køb på det, så når man det jo ikke. Og det er derfor, jeg heller ikke accepterer dit spørgsmål. Jeg synes ikke, at enten 'ja' eller 'nej' gavner diskussionen.

Hvad er det andet svar end ja eller nej på spørgsmålet?

- Det er: Lad os se, hvad det koster. Lad os gøre det så billigt som muligt og nå så langt, vi kan. Og står vi lige inden målet, og det koster et fuldstændigt sindssygt beløb, så må vi træde sammen igen.

Det lyder som et nej til, at I vil gøre det uanset prisen?

- Nej, det kan du ikke sige. Jeg tror, det bliver væsentlig billigere, end man tror.

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, vil heller ikke svare ja eller nej til, om partiet vil gennemføre klimaloven, uanset hvor dyrt det bliver.

- Spørgsmålet for mig er, hvem der skal betale regningen. Og der peger vi på, at det ikke skal være dem med færrest penge, men dem, der udleder flest drivhusgasser, og dem, der i mange år har fået en masse skatterabatter.

- Men det er da klart, at hvis man kan vente et år med en investering og spare milliarder af kroner, så skal vi da gøre det, siger Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Hos De Konservative svarer klimaordfører Mette Abildgaard på sms, at man må gøre brug af kvotekøb, 'hvis det vil kræve noget ekstremt og direkte samfundsødelæggende at nå de sidste procent' af reduktionsmålet.

Tænketanken Cepos skønner, at det vil koste 26 milliarder kroner bare i året 2030, når målet er fuldt indfaset. Vil 26 milliarder kroner være for meget?

- Vi afventer de officielle tal fra ministerierne frem for skøn fra forskellige interessenter, svarer den konservative klimaordfører på sms.

DF: Det skal ikke koste penge

Morten Messerschmidt fra DF fortæller pressen, at Danmarks første klimalov nogensinde er faldet på plads i København 6. december 2019. (Foto: THOMAS SJØRUP)

Det sidste parti bag klimaloven er Dansk Folkeparti, som er helt anderledes tilbageholdende i forhold til, hvad klimaloven må koste.

Faktisk må det helst slet ikke koste det danske samfund noget at gennemføre reduktionsmålet i 2030, siger partiets klimaordfører, Morten Messerschmidt.

- Mit mål er, at det ikke koster penge, men er noget vi tjener penge på som samfund, siger han.

Betyder det, at I trækker jer fra klimaloven, hvis det kommer til at koste penge?

- Det kan det sagtens komme til at betyde. Vi lægger ikke stemmer til en underskudsforretning, siger Morten Messerschmidt.

Han tilføjer, at Dansk Folkeparti gerne vil investere pengene fra Nordsøolien i den grønne omstilling, men understreger, at investeringen skal tjene sig selv hjem igen.

- Det er ikke sikkert, at investeringen skal være tjent hjem allerede i 2030. Måske kan det først lade sig gøre i 2040.

I aftalen om klimaloven står der, at forligspartierne skal træde sammen for at drøfte, om der kan anvendes 'fleksible mekanismer og andre virkemidler', hvis det viser sig, at man ikke kan leve op til reduktionsmålet på 70 procent i 2030 'under hensynstagen' til en række ting som 'bæredygtig erhvervsudvikling', 'dansk konkurrencekraft', 'sunde offentlige finanser' og 'beskæftigelse'.

Det er ikke konkretiseret, hvad det vil sige at tage hensyn til disse ting.