Amalie Jensen var 20 år gammel, da hun blev gravid.

Det var ikke planlagt, og på det tidspunkt var hende og hendes kæreste ikke klar til at blive forældre. Derfor bad Amalie sin læge om at få en henvisning til en abort.

- Vi kom ind til lægen og bekræftede hurtigt, at vi ønskede en abort, fordi vi ikke følte os klar til at få et barn, og så fik vi en henvisning til sygehuset, fortæller hun.

Amalie mindes ikke, at hun i forbindelse med sin abort blev tilbudt at få en støttesamtale. Ifølge Sundhedsloven er det ellers noget alle gravide kvinder “skal” tilbydes både “forud for og efter indgrebet”.

- Jeg husker kun, at vi ved lægen blev spurgt, om vi var sikre på, at vi ikke ville have barnet. Det svarede vi klart ja til, og på sygehuset efterfølgende handlede samtalen mest om, hvordan en medicinsk abort foregår, siger hun.

Alle kvinder, der bliver henvist til en frivillig abort, skal skrive under på blanketten 'Anmodning om svangerskabsafbrydelse'. Her står der blandt andet, at kvinden er “blevet vejledt” om muligheden for støttesamtaler.

Det lagde Amalie Jensen dog ikke mærke til, da hun dengang skrev under.

- Nej, det har jeg ikke set. Det må jeg ærligt indrømme, siger hun.

Det er i dag to et halvt år siden, Amalie Jensen fik sin abort. Hun fortryder ikke sin beslutning, men når hun tænker tilbage på forløbet, ville hun gerne have haft en støttesamtale.

- Det ville have været rart, fordi jeg i dag kan se, at jeg nok havde brug for det. Jeg kunne mærke, at det ramte mig hårdt efter aborten, fordi jeg altid havde drømt om at blive mor, men bare ikke var klar på det tidspunkt. Min kæreste fik det også svært, siger hun og tilføjer:

- Så, vi ville have taget imod det med kyshånd. Der var mange ting, vi gik med selv, fordi vi ikke vidste, hvem vi skulle snakke med det om.

Vi ved ikke, hvor mange kvinder, der ligesom Amalie Jensen ikke er blevet tilbudt en abortstøttesamtale.

Selvom både lægen og den gravide kvinde skal skrive under på, at hun er blevet vejledt herom, registreres det nemlig ikke, om den vejledning reelt er givet.

Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, mistænker dog, at der kan være tale om et generelt problem.

Ifølge hende giver det anledning til “undren”, at antallet af aborter og antallet af abortstøttesamtaler ikke følges ad.

- Jeg synes, at det rejser spørgsmålet om, hvorfor vælger så stort et antal kvinder samtalen fra, siger hun i et interview til Detektor.

Konkret henviser Isabella Arendt til tal fra Region Midtjylland, der viser, at mens der i 2018 blev gennemført 2075 aborter, så blev der samme år afholdt 397 abortstøttesamtaler.

Det svarer til, at omkring hver femte abort i regionen blev ledsaget af en støttesamtale hos lægen.

Detektor har undersøgt, hvordan det ser ud for resten af landet, og ifølge nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation går mønsteret igen:

I 2020 blev der gennemført i alt 2.657 støttesamtaler hos lægen.

Mødrehjælpen oplyser, at de samme år gennemførte 391 støttesamtaler.

Det svarer ligeledes til, at omkring hver femte abort blev ledsaget af en støttesamtale hos lægen eller Mødrehjælpen.

Der kan efter kvindens ønske også afholdes støttesamtale ved sygehusenes gynækologiske afdelinger, og tallet kan derfor være højere.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil samtalen dog "som udgangspunkt" foregå hos den praktiserende læge, der også står for at informere om tilbuddet i første omgang.

Og det er altså de tal, der gør Isabella Arendt og Kristendemokraterne mistænksomme, og som partiet vil undersøge nærmere:

- Er det fordi, kvinderne ikke har opfattet tilbuddet? Er det fordi de bliver presset væk fra tilbuddet, eller er det, fordi tilbuddets kvalitet er så ringe, at kvinderne vurderer, at de ikke kan bruge det til noget?, spørger hun og tilføjer:

- Eller er det fordi, det bliver sagt i en bisætning, eller så sent i processen, at kvinderne tænker, at det skulle de have vidst tidligere?

Kan det være, at kvinderne bare takker nej, fordi de ikke har brug for samtalen?

- Det kan sagtens være, men det er da værd at finde ud af, siger hun.