Detektor: Kristendemokraterne mistænker læger for ikke altid at tilbyde abortstøttesamtale - det kan 'ingen' vide, siger lægeformand

Omkring hver femte abort ledsages af en støttesamtale.

Kristendemokraterne mistænker, at ikke alle gravide kvinder, der ønsker en abort, reelt bliver tilbudt den abortstøttesamtale, som de har ret til. Danske lægers formand Anders Beich kalder mistanken "ubegrundet", men siger også, at "ingen" kan vide det. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Kristendemokraternes abortpolitik blev for nyligt genstand for stor debat - igen.

Det skete, efter folketingspolitiker Jens Rohde meldte sig ind i partiet, der dermed har fået et mandat i Folketinget.

Og med det mandat vil Kristendemokraterne blandt andet arbejde for, at "alle kvinder skal tilbydes en støttesamtale før abort".

For selvom det tilbud allerede står skrevet i Sundhedsloven, så mistænker partiet, at det ikke er alle, der reelt bliver givet tilbuddet.

Kristendemokraterne bygger mistanken på, at omkring hver femte abort ledsages af en støttesamtale. Det forklarer partiets formand Isabella Arendt i et interview til Detektor:

- Jeg ser to meget forskellige tal, og undrer mig og tænker, at det var dog alligevel mange kvinder, der fravælger et tilbud om gratis hjælp, siger hun.

Og til Detektor fortæller Mødrehjælpen, at man hører fra kvinder, der ikke er blevet tilbudt en støttesamtale af deres læge.

- Jeg tror, at rigtigt mange læger er opærksomme på det, men vi hører også om læger, der ikke får spurgt, siger Nanna Boysen, socialrådgiver ved Mødrehjælpen.

Hos Dansk Selskab for Almen Medicin lyder svaret, at "ingen kan vide", om alle kvinder direkte bliver informeret om tilbuddet.

- Vi sidder ikke og læser folks rettigheder op for dem. Det er jo ikke en domstol de er inde i, siger formand Anders Beich.

Han understreger, at man som læge tilpasser sig "den enkeltes behov", og at det ikke er alle samtaler om graviditet og abort, der officielt bliver registreret som "abortstøttesamtaler".

Amalie blev ikke tilbudt en støttesamtale

Kvinder der ønsker abort skal skrive under på, at de er blevet "vejledt" om muligheden for støttesamtaler. Amalie Jensen på 23 år husker hverken, at hun fik tilbuddet af sin læge eller at det stod på blanketten.

Amalie Jensen var 20 år gammel, da hun blev gravid.

Det var ikke planlagt, og på det tidspunkt var hende og hendes kæreste ikke klar til at blive forældre. Derfor bad Amalie sin læge om at få en henvisning til en abort.

- Vi kom ind til lægen og bekræftede hurtigt, at vi ønskede en abort, fordi vi ikke følte os klar til at få et barn, og så fik vi en henvisning til sygehuset, fortæller hun.

Amalie mindes ikke, at hun i forbindelse med sin abort blev tilbudt at få en støttesamtale. Ifølge Sundhedsloven er det ellers noget alle gravide kvinder “skal” tilbydes både “forud for og efter indgrebet”.

- Jeg husker kun, at vi ved lægen blev spurgt, om vi var sikre på, at vi ikke ville have barnet. Det svarede vi klart ja til, og på sygehuset efterfølgende handlede samtalen mest om, hvordan en medicinsk abort foregår, siger hun.

Alle kvinder, der bliver henvist til en frivillig abort, skal skrive under på blanketten 'Anmodning om svangerskabsafbrydelse'. Her står der blandt andet, at kvinden er “blevet vejledt” om muligheden for støttesamtaler.

Det lagde Amalie Jensen dog ikke mærke til, da hun dengang skrev under.

- Nej, det har jeg ikke set. Det må jeg ærligt indrømme, siger hun.

Det er i dag to et halvt år siden, Amalie Jensen fik sin abort. Hun fortryder ikke sin beslutning, men når hun tænker tilbage på forløbet, ville hun gerne have haft en støttesamtale.

- Det ville have været rart, fordi jeg i dag kan se, at jeg nok havde brug for det. Jeg kunne mærke, at det ramte mig hårdt efter aborten, fordi jeg altid havde drømt om at blive mor, men bare ikke var klar på det tidspunkt. Min kæreste fik det også svært, siger hun og tilføjer:

- Så, vi ville have taget imod det med kyshånd. Der var mange ting, vi gik med selv, fordi vi ikke vidste, hvem vi skulle snakke med det om.

Vi ved ikke, hvor mange kvinder, der ligesom Amalie Jensen ikke er blevet tilbudt en abortstøttesamtale.

Selvom både lægen og den gravide kvinde skal skrive under på, at hun er blevet vejledt herom, registreres det nemlig ikke, om den vejledning reelt er givet.

Kristendemokraternes formand, Isabella Arendt, mistænker dog, at der kan være tale om et generelt problem.

Ifølge hende giver det anledning til “undren”, at antallet af aborter og antallet af abortstøttesamtaler ikke følges ad.

- Jeg synes, at det rejser spørgsmålet om, hvorfor vælger så stort et antal kvinder samtalen fra, siger hun i et interview til Detektor.

Hver femte abort ledsages af støttesamtale

Partiformand for Kristendemokraterne Isabella Arendt undrer sig over, hvorfor kun hver femte abort er ledsaget af en støttesamtale. Hun vil nu undersøge årsagerne bag. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Konkret henviser Isabella Arendt til tal fra Region Midtjylland, der viser, at mens der i 2018 blev gennemført 2075 aborter, så blev der samme år afholdt 397 abortstøttesamtaler.

Det svarer til, at omkring hver femte abort i regionen blev ledsaget af en støttesamtale hos lægen.

Detektor har undersøgt, hvordan det ser ud for resten af landet, og ifølge nye tal fra Praktiserende Lægers Organisation går mønsteret igen:

I 2020 blev der gennemført i alt 2.657 støttesamtaler hos lægen.

Mødrehjælpen oplyser, at de samme år gennemførte 391 støttesamtaler.

Det svarer ligeledes til, at omkring hver femte abort blev ledsaget af en støttesamtale hos lægen eller Mødrehjælpen.

Der kan efter kvindens ønske også afholdes støttesamtale ved sygehusenes gynækologiske afdelinger, og tallet kan derfor være højere.

Ifølge Sundhedsstyrelsen vil samtalen dog "som udgangspunkt" foregå hos den praktiserende læge, der også står for at informere om tilbuddet i første omgang.

Og det er altså de tal, der gør Isabella Arendt og Kristendemokraterne mistænksomme, og som partiet vil undersøge nærmere:

- Er det fordi, kvinderne ikke har opfattet tilbuddet? Er det fordi de bliver presset væk fra tilbuddet, eller er det, fordi tilbuddets kvalitet er så ringe, at kvinderne vurderer, at de ikke kan bruge det til noget?, spørger hun og tilføjer:

- Eller er det fordi, det bliver sagt i en bisætning, eller så sent i processen, at kvinderne tænker, at det skulle de have vidst tidligere?

Kan det være, at kvinderne bare takker nej, fordi de ikke har brug for samtalen?

- Det kan sagtens være, men det er da værd at finde ud af, siger hun.

Formand for danske læger: “Det kan ingen vide”

Detektor har spurgt formanden for Dansk Selskab for Almen Medicin, Anders Beich, om det er hans vurdering, at alle kvinde reelt bliver tilbudt en støttesamtale i forbindelse med abort.

- Det kan ingen jo vide, siger han.

Ifølge Anders Beich er problemet, at man ikke kan “måle” på den ydelse, som læger tager for at afholde en abortstøttesamtale, om alle kvinder får tilbuddet.

- Man kan ikke sidde og kigge på regninger, og se om samtalerne er blevet tilbudt eller ej.

Kan der være noget om snakken?

- Jamen, der er jo ingen der ved, hvad behovet er hos den enkelte. Nogle har behov for en samtale her og nu, og så får de selvfølgelig den samtale, som kan rummes inden for det almindelige system.

- Nogle har brug for en længere samtale med lægen og tilbydes det. Og det er så det, der bliver registreret som en abortstøttesamtale.

Men spørgsmålet er ikke, om de takker ja, men om kvinderne bliver informeret om, at det er et tilbud, de har ret til?

- Ja, og det kan vi ikke vide noget om. Man kan rejse mistanke om alt muligt, men det skal jo være på et begrundet grundlag.

- Så man må ud og spørge kvinderne, om de synes, at de er blevet tilbudt en specifik samtale om abort, hvis man vil finde ud af, om tilbuddet bliver tilbudt i rigeligt omfang.

Hvordan gør du selv? Siger du altid direkte til kvinder, der ønsker en abort, at de skal vide, at de har ret til en støttesamtale, hvis de ønsker det?

- Sådan formulerer man sig jo næppe. Vi sidder ikke og læser folks rettigheder op for dem. Det er jo ikke en domstol, de er inde i.

Hvorfor ikke?

- Jamen, vi tilpasser jo vores indsats til den enkeltes behov, og ofte er det en følsom situation, de her mennesker befinder sig i. Så de skal ikke have læst deres rettigheder op. Der skal ydes omsorg for dem, og nogle har brug for en samtale her og nu, og så kan der tilbydes samtaler efterfølgende. Det er så tilsyneladende kun en femtedel, der takker ja til det.

- Og jeg synes egentlig, at det er meget pænt, at tyve procent bruger lægen til det formål. For mig vidner det om, at lægen er en tillidsperson for de her kvinder, siger han.

Artiklen er opdateret den 22. maj, så det fremgår klart, at sygehusenes gynækologiske afdelinger også kan afholde støttesamtale i forbindelse med abort, og at antallet derfor kan være højere end tallene fra Praktiserende Lægers Organisation og Mødrehjælpen angiver.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk