Detektor: Lærerforening får kritik for “dramatisk” tal om folkeskolen

Danmarks Lærerforening skriver, at hver femte folkeskolelærer ikke har en læreruddannelse.

Danmarks Lærerforening udsendte 2. maj en pressemeddelelse om, at hver femte lærer i folkeskolen ikke har en læreruddannelse. Det tal får kritik af eksperter, der mener, man bør kigge på antallet af fuldtidsstillinger og ikke kun fokusere på undervisere med en læreruddannelse. (Foto: Anne Bæk © Scanpix)

“En gevaldig glidebane”.

Sådan beskriver Danmarks Lærerforening udviklingen i ansættelsen af nye lærere på landets folkeskoler.

“Næsten hver femte lærer i folkeskolen har ikke en læreruddannelse” skrev foreningen i en pressemeddelelse i starten af maj, der blev til et Ritzau-telegram og citeret i en lang række af landets største medier.

Tallene bygger på en undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der inkluderer alle ansættelser i folkeskolen på over 20 timer om måneden.

Tallet tager dog ikke højde for, at mange af de undervisere, der ikke har en læreruddannelse, heller ikke underviser særlig meget.

Derfor ændrer billedet sig en del, hvis man i stedet gør tallet op i antal fuldtidsstillinger.

Så er det ikke længere hver femte, men derimod hver ottende lærer, der ikke har en læreruddannelse.

Det viser en anden undersøgelse, AE-rådet har lavet for Danmarks Lærerforening.

Den undersøgelse nævnte lærerforeningen dog ikke til i sin pressemeddelelse, og det kritiserer en række eksperter, Detektor har talt med.

- Det er mest retvisende at bruge tallet med hver ottende i stedet for hver femte. Det handler om, hvad der møder eleverne i timerne, siger Nicolai Kristensen, der er professor med fokus på den offentlige sektor og ansat hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

Danmarks Lærerforening har ikke ønsket at stille op til et interview med Detektor.

I stedet har foreningens pressechef, Jens Munk, sendt flere skriftlige svar.

- Hvis vi havde sat os for at undersøge, hvor stor en del af timerne, der foregår uden en uddannet lærer, så ville det formodentlig være en opgørelse af fuldtidspersoner, der ville give det mest retvisende svar. Det er bare ikke det, AE har forsøgt at besvare. AE har undersøgt, hvor mange personer, der er ansat som lærere i folkeskolen, der mangler en læreruddannelse.

- Det havde også været en ”god” historie, hvis vi havde fokuseret på andelen af fuldtidspersoner uden en læreruddannelse. Det er bare ikke det, vi har valgt at undersøge, skriver han.

Problemer med rekruttering

Forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra professionshøjskolen VIA University College, forstår godt, at Danmarks Lærerforening ønsker at sætte fokus på folkeskolernes problem med at tiltrække læreruddannede undervisere.

Alligevel studsede han også lidt over tallet i lærerforeningens pressemeddelelse.

- Tallene tegner to forskellige billeder. Hvis man opgør det i fuldtidsstillinger, ser det mindre dramatisk ud. Det tal havde nok bare ikke fået den samme opmærksomhed, siger han.

Andreas Rasch-Christensen mener ikke, det ændrer på, at udviklingen i folkeskolen går den forkerte vej.

- Der er for få, der søger ind på læreruddannelsen, og der er også for mange, der søger væk fra folkeskolen, når de er blevet uddannet, siger han.

Per Fibæk Laursen, der er professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), er enig:

- Folkeskolen har et problem med at tiltrække lærere, siger han.

Kompetencer fra andre steder

I 2013 var Per Fibæk Laursen med til at lave en undersøgelse, der konkluderede, at lærere uden en læreruddannelse opnåede lige så gode resultater i folkeskolen som de lærere, der havde en læreruddannelse.

Der var dog færre ansatte uden en læreruddannelse dengang, end der er i dag.

Per Fibæk Laursen mener ikke kun, der skal være fokus på de lærere, der har taget en læreruddannelse:

- Det er ikke et problem, hvis folkeskolerne ansætter lærere, der har gode, faglige kompetencer fra universitetet eller andre steder. Det er kun et problem, hvis man er nødt til at ansætte personer, der ikke har de rette kompetencer, siger han.

Han mener ikke, at pressemeddelelsen fra lærerforeningen tager højde for, at lærere uden en læreruddannelse sagtens kan være gode undervisere.

- Det første tal fokuserer udelukkende på, om lærerne har en læreruddannelse eller ej. Men man er nødt til at spørge, om lærerne har de rette kompetencerne eller ej. Man kan sagtens have de rette kompetencer, uden at man nødvendigvis har taget en læreruddannelse, siger han.

Flere timer er kompetencedækket

Undervisningsministeriet har lavet en undersøgelse, der tegner et mere positivt billede af folkeskolen end pressemeddelelsen fra Danmarks Lærerforening.

Undersøgelsen viser, at eleveren i 88,4 procent af de planlagte undervisningstimer bliver undervist af en uddannet lærer eller en lærer med "tilsvarende kompetencer".

Det betyder, at læreren enten har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen eller på grund af en anden uddannelse er blevet vurderet til at have de rette undervisningskompetencer af skolens leder.

Siden 2013 har der årligt været en stigning i andelen af kompetencedækkede timer.

På den ene side er der altså sket et fald i andelen af læreruddannede skolelærere, mens der på den anden side er sket en stigning i andelen af timer i folkeskolen, hvor eleverne ifølge skolelederne bliver undervist af en lærer med de rette kompetencer.

Professor fra VIVE Nicolai Kristensen har to bud på, hvordan det kan hænge sammen.

- Brugen af to-lærer-ordningen med to lærere i klasselokalet på én gang betyder formentlig, at timerne i højere grad bliver kompetencedækket af enten den ene eller anden lærer.

- Samtidig skal man huske, at det er skolelederne, der selv vurderer, om lærerne har de rette kompetencer. Derfor kan det sagtens variere, siger han.

Per Fibæk Laursen peger også på en generel tendens til, at folkeskolelærere i højere grad end tidligere underviser i deres linjefag.

- For 25 år siden var der fokus på, at en klasse skulle have så få lærere som muligt. I dag er det vigtigste, at lærerne har kompetencer i det, de underviser vi. Det kan også forklare en del af stigningen, siger han.

Dygtig atomfysiker, håbløs fysiklærer

Danmarks Lærerforening sætter spørgsmålstegn ved stigningen i de kompetencedækkede timer, fordi den "bygger på subjektive vurderinger fra den enkelte skoleleder", skriver foreningen.

- Det betyder, at du godt kan blive vurderet som linjefagslærer, selvom du slet ikke er uddannet lærer. Et eksempel kunne være en underviser, der har en cand.mag. i dansk fra universitetet, og som underviser i dansk i folkeskolen, skriver foreningens pressechef Jens Munk.

Her ville Detektor gerne have spurgt, om det betyder, at foreningen ikke har tillid til skoleledernes vurdering af lærerne.

Danmarks Lærerforening har dog ikke ønsket at stille op til et interview.

I stedet har de sendt et skriftligt svar:

- Den enkelte skoleleder foretager helt sikkert sin vurdering af lærernes kompetencer, så godt som muligt. Det er imidlertid en kendsgerning, at de kvalifikationer, der tæller med på den ene skole ikke nødvendigvis tælles med et andet sted.

- Man kan være en virkelig dygtig atomfysiker, men en helt håbløs fysiklærer, hvis ikke man evner didaktisk at formidle sin undervisning, skriver foreningens pressechef Jens Munk.

Detektor har spurgt, om foreningen kender til et eksempel med en dygtig atomfysiker, der viste sig at være en håbløs fysiklærer.

Det har foreningen ikke svaret på.

Detektor udkommer som podcast hver fredag - hør seneste afsnit her:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk