Sommerferien nærmer sig, men skolelederne på nogle af landets friskoler vil nok holde mere øje med de politiske aftaler om friskolerne end med vejrudsigterne og badevandstemperaturerne.
Socialdemokratiet vil nemlig sænke tilskuddet til friskolerne med et trecifret millionbeløb og i stedet styrke folkeskolen. Og det truer 100 skoler på livet, lyder advarslen fra Venstre og friskolernes interesseorganisation Friskolerne.
Men der er "en lang række problemer ved udregningen", lyder det fra en skoleekspert, som vurderer, at det formentlig blot er 25 friskoler, der vil lukke, hvis tilskuddet bliver sænket.
Hvor kommer de 100 skoler fra?
Friskolerne har lavet beregninger, der viser, hvordan det lavere tilskud, som Socialdemokratiet har foreslået, vil påvirke friskolernes økonomi. Og her kommer de frem til, at omkring 100 friskoler må dreje nøglen om, hvis forslaget bliver til virkelighed.
De mørke prognoser for friskolernes økonomi har også fundet vej til valgkampen, hvor især Venstre kæmper imod Socialdemokratiets forslag. I en duel mellem Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (S) den 22. maj i Aabenraa, lød det eksempelvis sådan her fra statsministeren:
– Hvis man tager din politik, så er der 240 danske friskoler, der går i underskud. Og de (Friskolerne, red.) siger så, at 100 skoler vil være lukningstruet, sagde statsministeren.
Også Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen har advaret mod besparelser. På Twitter skrev hun for nylig, at "omkring 100 frie skoler må lukke!"
Det har vi fundet ud af
I dag får friskolerne et tilskud per elev svarende til 76 procent af udgifterne per elev i folkeskolen – den såkaldte koblingsprocent. Den vil Socialdemokratiet sænke til 71 procent.
Efter en del kritik af forslaget, har Socialdemokratiet dog åbnet op for, at friskoler i yderområderne, hvor der ikke er en folkeskole i nærheden, skal friholdes for besparelser.
Friskolerne har på baggrund af de senest tilgængelige regnskaber fra 2017 regnet på, hvad det ville betyde for økonomien, hvis tilskuddet sænkes – og det ser ikke lovende ud.
Af de 506 fri- og privatskoler i Danmark, der er med i beregningen, vil 238 gå i underskud, hvis koblingsprocenten sættes ned til 71 procent, konkluderer interesseorganisationen. Af disse vurderer man, at 100 friskoler er i risiko for at lukke.
Detektor har modtaget beregningerne og vist dem til Andreas Bjerre-Nielsen, der er adjunkt ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet og har forsket i forældres valg af folke- og privatskoler. Og han er ikke imponeret over lødigheden i hverken metoden eller konklusionen, som Friskolerne præsenterer.
– Der er en lang række problemer ved udregningen, der gør scenariet lidt for dystert. Man har kun målt på et enkelt budgetår, og det er altid et spinkelt grundlag at drage konklusioner ud fra, siger han.
I Friskolernes beregning fastlår man, at 238 skoler kommer i underskud, hvis man sænker koblingsprocenten. Men faktum er, at godt 80 af disse skoler allerede i dag har underskud selv uden et sænket tilskud.
Andreas Bjerre-Nielsen har inddelt skolernes underskud i kategorier, så man kan se, hvor alvorlige eller milde de enkelte underskud er.
– Og her kan man se, at 144 af de 156 skoler med underskud, som følge af lavere tilskud, vil have et minus på under en million kroner. Derfor har jeg også svært ved at tro, at så mange som 100 skoler skulle dreje nøglen om, fordi økonomien bliver lidt dårligere. Mit bedste bud vil være, at maksimalt 25 friskoler vil lukke, hvis man sænker tilskuddet, siger Andreas Bjerre-Nielsen.
Derudover kritiserer adjunkten, at man slet ikke har taget højde for de handlemuligheder, som skolerne har for at overleve. De kan for eksempel øge forældrebetalingen, trække på opsparingen eller gennemføre besparelser.
Også forskningschef Andreas Rasch-Christensen fra Via University College er forbeholden over for at konkludere for kategorisk på udregningerne, selvom han i højere grad anerkender tallene.
– Jeg synes, at beregningerne er lødige nok. Men man udelader det faktum, at friskolerne vil have mulighed for at tiltrække flere elever, som kan forbedre deres økonomiske situation. For det andet vil det være muligt at hæve forældrebetalingen nogle steder. Det er to momenter, som kan være med til at vende en skoles økonomiske situation, siger Andreas Rasch-Christensen.
Hvad siger Friskolerne til kritikken?
Formanden for Friskolerne, Peter Bendix, mener, at beregningerne og prognosen om 100 skoler, der er i fare for at lukke, er lødig. Men han anerkender, at der er usikkerheder ved tallet.
– Jeg kan godt forstå, hvis man synes, at det ser dramatisk ud. Men jeg ved, hvad man slås med ude på skolerne. Og det er min opgave at råbe vagt i gevær. Der kan godt være usikkerhedsmomenter ved beregningen, men jeg kan ikke sige, om det er 10, 20, 30 eller 50 procent, fordi jeg jo ikke kender den enkelte skoles mulighed for at indrette sig til en ny økonomisk virkelighed. Det kommer an på, hvordan de er i stand til at håndtere den økonomiske krise, de kommer i, siger han.
Er det ikke et problem, at I ikke er mere præcise, for nu bliver det tal på 100 lukningstruede friskoler jo brugt i debatten som et faktum?
– Jo jo, men jeg har været ude at advare om risikoen for lukninger, for ellers kan politikere og skoler på et senere tidspunkt med rette klandre mig og spørge: Hvorfor sagde du ikke noget? Det er min opgave at hejse et flag og sige, at der er nogle omstændigheder her, der er alarmerende.
Hvorfor inddrager man ikke de muligheder, som skolelederne har for at undgå underskud, som for eksempel at hæve forældrebetaling, tiltrække flere elever, finde besparelser og så videre?
– Det har skolelederne nærmest ikke tid til, hvis det lavere tilskud bliver virkelighed lige efter nytår. Det her kan blive katastrofalt for skoler i landdistrikterne, hvor der ikke er flere børn at tage af. Det er også svært at få bankkreditter, og mange skoleledere siger til mig, at de ikke kan sætte forældrebetalingen op.
Adjunkt Andreas Bjerre-Nielsen fra Københavns Universitet vurderer ud fra tallene, at i omegnen af 25 friskoler er lukningstruede, hvis tilskuddet nedsættes og slet ikke 100. Hvad siger du til det bud?
– Det kunne også være sådan, det endte. Men det kunne også være 100.
Hvad siger Venstre?
Detektor har også spurgt Venstres uddannelsesordfører, Anni Matthiesen, hvad hun siger til usikkerheden ved tallene, som eksperterne fremhæver – og som Friskolerne nu erkender.
– Det er vel altid usikkerheder ved tal og det kan være, at det bliver værre end de 100, siger Anni Matthiesen.
Vil du fortsætte med at påstå, at 100 skoler lukker, hvis koblingsprocenten bliver sat ned?
– Det vigtige er, at der er et problem. Om så det bliver 70 eller 120 friskoler, der lukker, så er det et stort problem. Jeg er nervøs for de små skoler i yderområderne – og det er deres kamp, jeg forsøger at kæmpe.