Detektor: Marie Krarup vil kun give statsborgerskab til muslimer, hun kender

Flere eksperter vurderer, at DF’erens stemmepraksis kan være i strid med grundloven. Marie Krarup afviser blankt.

Marie Krarup. Dansk Folkeparti. Formand for Indfødsretsudvalget. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Ritzau Scanpix)

I går tog flere tusinde håbefulde ansøgere indfødsretsprøven for at blive danske statsborgere.

Hvis de består, er de ét skridt tættere på det danske pas. Lykkes det ikke, opfylder de ikke kravene, og så kan de ende i Indfødsretsudvalget, hvor Marie Krarup fra Dansk Folkeparti sidder som formand.

Her stemmer hun som udgangspunkt nej, hvis ansøgeren er fra et "islamisk land", som hun kalder det.

- Jeg stemmer nej til folk, der kommer fra islamiske lande, fordi jeg formoder, at de bærer den kultur videre. Men jeg vil gerne stemme ja til kristne fra de lande.

Kunne du nogensinde finde på at stemme ja til en ansøger, du ved, er muslim?

- Altså, hvis jeg kendte vedkommende godt og vidste meget om dem, så kan det godt være, jeg kunne. Altså, jeg ville ikke stemme nej til Naser Khader for eksempel.

Lad os antage, at I fik det, som I gerne vil have det i Dansk Folkeparti, og I faktisk fik religion oplyst, og du så fik at vide, at en ansøger er muslim, ville du så stemme nej til den ansøger, med mindre du kendte ham eller hende godt?

- Ja.

En latterlig sag

Tilbage i oktober skrev Politiken flere artikler om en konkret statsborgerskabssag, hvor en 55-årig pakistansk mand i sin ansøgning om statsborgerskab havde indrømmet, at han som 18-årig drak stjålet sprut til en fest.

Hverken han eller indfødsretskontoret kunne finde sagen i politiets arkiver.

Derfor kunne indfødsretskontoret ikke tage stilling til, om han opfyldte kravet om ikke at have en betinget eller ubetinget dom, og derfor røg sagen i Indfødsretsudvalget, hvor et flertal stemte nej.

I udvalget sidder medlemmer fra de politiske partier, og de stemmer i fortrolighed.

Marie Krarup kan ikke selv huske, hvad hun stemte i sagen. Men hun tror, at hun stemte nej. Ikke fordi manden for 37 år siden drak stjålet sprut, men fordi han er fra Pakistan, som hun selv beskriver det i Politiken.

Om den konkrete sag siger hun til Detektor:

- Den sag har ikke nogen betydning for mig. Den er jo lidt latterlig og misforstået og alt muligt. Men når der kommer en sag, hvor der er mulighed for at forhindre, at en fra et islamisk land får statsborgerskab, så skal jeg gribe den mulighed.

Retfærdig forskelsbehandling

Flere af medlemmerne i Indfødsretsudvalget kalder Marie Krarups måde at stemme på for diskriminerende.

Lars Aslan, indfødsretsordfører for Socialdemokratiet, ville kalde Danmark en “bananrepublik”, hvis alle stemte som Marie Krarup:

- Jeg ville mene, at det er diskriminerende, at man ikke får samme behandling, når man kommer fra Tyskland, som når man kommer fra Tunesien.

- Hvis vi alle sad og stemte nej til nogen på baggrund af, at de kom fra et bestemt land, så ville det jo være ren bananrepublik, for så ville folk jo generelt ikke få en fair behandling, siger ordføreren til Detektor.

Lars Aslan Rasmussen, indfødsretsordfører for Socialdemokratiet. (Foto: søren bidstrup © Scanpix Denmark)

Også Carl Valentin, indfødsretsordfører for SF, kritiserer DF’erens stemmepraksis:

- Jeg kan jo ikke vurdere rent juridisk, om der er tale om diskrimination, men spørger du, om Carl Valentin synes, at det er diskrimination, så er svaret ja, det synes jeg helt åbenlyst, at det er.

Marie Krarup vil dog ikke selv kalde sin måde at stemme på for diskrimination.

- Det er forskelsbehandling, det er helt tydeligt. Og selvfølgelig skal vi behandle de folk, som er tætte på os kulturelt, på en anden måde end dem, som er milelangt fra os, og som vi har en meget lang historisk erfaring for giver store problemer.

Jeg undrer mig over, at når jeg spørger til diskrimination, så ændrer du det til forskelsbehandling?

- Det er fordi, jeg synes, det ord er så dumt, fordi diskrimination betyder forskelsbehandling. Og jeg gør forskel, det er fuldstændig rigtigt. Men diskrimination har fået den bibetydning, at det er uretfærdig forskelsbehandling, men det her er retfærdig forskelsbehandling.

Et muligt grundlovsbrud

Flere eksperter vurderer, at Marie Krarups måde at stemme på kan være i strid med grundlovens paragraf 70, også kaldet diskriminationsparagraffen.

Jørgen Albæk, professor emeritus i jura ved Aarhus Universitet, kalder sin vurdering “et forsigtigt bud”:

- Hvis det eneste motiv til, at man nægter en person dansk statsborgerskab, er, at den pågældende er f.eks. fra Pakistan, så vil jeg nok sige, at det er i strid med grundloven.

Jørgen Albæk forklarer, at det særlige ved statsborgerskab er, at det kun kan gives ved lov. Det står i grundlovens paragraf 44, der fastslår, at det er Folketingets medlemmer, der beslutter, om man kan få statsborgerskab.

- Spørgsmålet er, om paragraf 70 også gælder i forhold til paragraf 44. Mit forsigtige svar ville være, at den gælder også i forhold til paragraf 44, siger Jørgen Albæk til Detektor.

Jørgen Albæk understreger, at grunden til hans forsigtige svar er, at domstolene endnu ikke har taget stilling til spørgsmålet.

- Det eneste, der definitivt kan afklare spørgsmålet, er hvis sagen kommer til domstolene. Det er domstolene, der i sidste ende fortolker, hvordan grundloven skal forstås.

Eva Ersbøll, som er professor emeritus ved Institut for Menneskerettigheder, er mere sikker i sin vurdering:

- Når man stemmer på den måde, så kan ens stemme blive udslagsgivende, og hvis det bliver udslagsgivende for, om en ansøger får statsborgerskab, så mener jeg, at det strider imod både menneskerettighedernes diskriminationsforbud og også grundlovens paragraf 70.

Eva Ersbøll vurderer også, at Marie Krarups måde at stemme på er i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Afviser kritikken

Men den kritik giver Marie Krarup ikke meget for. Hun henviser til, at statsborgerskab netop ikke er en rettighed, men noget, der gives ved lov.

- Det er aldrig nogensinde en rettighed at få statsborgerskab. Så derfor kan man ikke sige, at vi forhindrer nogen i at nyde deres fulde rettigheder. Det er vedtaget, at vi stemmer om, om folk skal have statsborgerskab, og der må man selvfølgelig stemme efter sin samvittighed, siger Marie Krarup til Detektor.

Da Detektor foreholder hende kritikken fra eksperterne, begynder hun at grine.

Du griner lidt af det, hvorfor?

- Jamen, jeg synes, det er absurd. Det har ikke noget med virkeligheden at gøre. Så kan man sidde der og kloge sig med nogle store tykke bøger og nogle store hornbriller, mens verden går amok udenfor. Vi handler i virkeligheden.

Får det her dig til at overveje, om du i fremtiden vil stemme nej til en ansøger, fordi vedkommende er fra Pakistan?

- Overhovedet ikke. Nej, jeg vil altid gøre det, som jeg synes, er det rigtige, og jeg synes, det der er noget fortænkt snak.

Marie Krarup: For dårligt vi ikke får oplysninger om religiøse tilhørsforhold

Kan man sige, at du stemmer ud fra den religion, du formoder, ansøgerne har?

- Jeg stemmer ud fra den kultur, jeg formoder, vedkommende har, ja, det gør jeg.

Jeg spurgte faktisk, om man kan sige, at du stemmer ud fra den religion, du formoder, vedkommende har, og så ændrede du det til kultur?

- Jeg mener ikke, at man behøver at være troende for, at man bærer en kultur videre. Det er også derfor, jeg gerne vil kende deres religiøse tilhørsforhold. Altså om man er døbt, eller om man er omskåret, altså om man er født ind i en kultur eller religion, men jeg behøver ikke at vide, om folk selv er troende.

Er det så lige meget, om ansøgeren er muslim eller ej?

- Nej, men det er vigtigst, om vedkommende er vokset op i et islamisk land og ikke har taget afstand fra den muslimske kultur. Hvis man er vokset op i et islamisk land, men tilslutter sig det kristne mindretal, så ved man, at man bærer nogle andre værdier med sig. Men hvis man er vokset op i et muslimsk land og ikke har taget afstand fra det, så er man med stor sandsynlighed bærer af muslimske værdier, uanset om man er troende eller ej.

Skal man så sige, hvad man ikke tror på, er det mere udslagsgivende for dig?

- Jeg stemmer nej til folk, der kommer fra islamiske lande, fordi jeg formoder, at de bærer den kultur videre. Men jeg vil gerne stemme ja til kristne fra de lande. For der er kristne minoriteter i de lande, og derfor synes jeg, det er for dårligt, at jeg ikke kan få oplysninger om deres religiøse tilhørsforhold.

Hvilke parametre er det, du måler på, når du skal vurdere, om en muslim må få statsborgerskab?

- Hvis jeg kender vedkommende rigtig godt, så vil jeg kunne bruge den viden i min stemmeafgivning, men det gør jeg i sagens natur ikke. Vi får nogle få standardiserede oplysninger, og det er meget vanskeligt at danne sig et helt billede af folk på baggrund af det. Det er jo derfor, vi beder om at få mange flere oplysninger.

Lad os antage, at I fik det, som i gerne vil have det i Dansk Folkeparti, og I faktisk fik religion oplyst, og du så fik at vide, at en ansøger er muslim, ville du så stemme nej til den ansøger, med mindre du kendte ham eller hende godt?

- Ja.

Marie Krarup kan som nævnt ikke huske, hvad hun stemte i sagen om den 55-årige pakistanske mand, som for 37 år siden drak stjålet sprut.

Lad os antage, at der i morgen er en identisk sag med en mand fra Pakistan, ville du så stemme nej?

- Ja, altså med mindre jeg fik oplysninger om, at han tilhørte det kristne mindretal, eller der var noget helt andet, ja, det ville jeg.

Hvad hvis en identisk sag kom på bordet i overmorgen, men ansøgeren så kom fra Tyskland, ville du så stemme nej?

- Så ville jeg formentlig stemme ja, jeg ville se på navnet, og har vedkommende et tysk navn, så ville jeg stemme ja.

Hvad hvis en identisk sag med en tysk dreng kom på bordet, og det viste sig, at han var muslim. Ville du så stemme nej?

- Ja. Så ville jeg formode, at han ville være en konvertit, og konvertitter er jo tit meget forbenede, så det ville jeg nok være meget bekymret for, men de oplysninger får vi jo aldrig.

Hør hele interviewet i sidste uges program her.

FacebookTwitter