Detektor: Masker eller ej? Her er argumenterne for og imod

Danske myndigheder er ikke overbevist om maskernes effekt. WHO genovervejer anbefaling.

I USA opfordres befolkningen til at bære mundbind i det offentlige rum. I Danmark vil myndighederne se videnskabelig dokumentation for, at det virker. (Foto: Cindy Yamanaka © Represented by ZUMA Press)

I Asien har de længe været udbredt. I Østrig er de påkrævet i supermarkeder. Og i USA anbefales alle nu at gå med mundbind for at forhindre spredningen af coronavirus.

Så hvorfor ikke i Danmark?

Det spørgsmål har sundhedsmyndighederne fået mange gange de seneste dage. Og svaret har hver gang været det samme:

- For nuværende er vi ikke overbevist om, at der er

dokumentation
nok til at lave en generel anbefaling om, at alle danskere skal bruge mundbind, sagde direktør i
Sundhedsstyrelsen
Søren Brostrøm eksempelvis fredag den 2. april.

Men hvordan kan det så være, at flere andre lande er nået til den modsatte konklusion? Og hvorfor ikke bare anbefale masker, mundbind eller tørklæder af 'forsigtighed'?

Detektor har undersøgt argumenterne for og imod.

SSI: Ingen dokumenteret effekt

Det har fra start været de danske myndigheders anbefaling, at man kun skal bære maske, hvis man er en del af

sundhedspersonalet
eller blandt de
potentielt
smittede.

Den anbefaling holder Statens Serum Institut fortsat fast i - også nu, hvor Danmark gradvist skal genåbne efter

påske
.

- Så længe rådene om at holde afstand, vaske hænder og nyse eller hoste i albuen overholdes, kan vi ikke se, at der er behov for, at alle bærer maske, siger Brian Kristensen, som er leder af Central Enhed for Sektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

Han mener ikke, der er videnskabelig

dokumentation
for, at generel brug af masker vil mindske coronavirussets spredning.

- Selv under kontrollerede forhold er det meget svært at påvise, at generel brug af masker i befolkningen har den store effekt, når det kommer til at hindre smittespredning, siger han.

De danske myndigheders vurdering er i

overensstemmelse
med WHO's officielle anbefalinger.

For nylig bad verdenssundhedsorganisationen dog et ekspertpanel om at se på sagen igen.

Nye forskningsresultater fra Massachusetts Institute of Technology viser nemlig, at coronavirus sandsynligvis kan smitte over længere afstande end først antaget.

Samtidig siger Michael Ryan, som er leder af WHO's nødprogram, at det ikke er 'nogen dårlig idé' at tildække luftvejene for at forhindre dråber fra hoste og nys.

Hos Statens Serum Institut

afviser
man derfor ikke, at retningslinjerne kan ændre sig.

- Skulle det vise sig, at det er en god idé at bære maske i det offentlige rum, så må vi melde det ud. Vi er ikke afvisende over for noget. Vi vil bare gerne have en fornemmelse af, at vi anbefaler det på et stærkt videnskabeligt grundlag, siger Brian Kristensen.

Dansk eksperiment udskudt

Det videnskabelige grundlag arbejder Henning Bundgaard på at skaffe. Han er professor og overlæge ved Hjertemedicinsk Klinik på

Rigshospitalet
.

I et eksperiment med 6.000 danskere og 180.000 mundbind skal han og en gruppe forskere undersøge, om mundbind mindsker risikoen for coronasmitte.

- Det er vores forventning, at man med mundbind kan halvere smitterisikoen, men det er en rent hypotetisk forventning. Der er næsten ingen

dokumentation
på området, så vi har ikke meget at læne os op ad, siger han.

Ifølge Henning Bundgaard er det danske eksperiment et af de første, som undersøger spørgsmålet i en 'real life'-situation.

Man har tidligere især undersøgt maskers effekt i kliniske laboratoriestudier.

- Der har gennem tiden været mange ting, som vi tror, at vi kunne regne eller tænke os frem til. Men når vi tester det, viser det sig, at det ikke virker eller måske ligefrem skader, siger han og tilføjer:

- Vi vil gerne vide, at vi gør det, fordi det virker. Og ikke fordi vi tror, at det virker.

Eksperimentet skulle begynde i denne uge, men er

udskudt
til efter
påske
på grund af
akut
mangel på værnemidler.

De første resultater forventes at ligge klar i maj.

Masker som et forsigtighedsprincip?

Så længe er det dog ikke alle, der har tænkt sig at vente på ny

dokumentation
.

På de sociale

medier
henviser mange til artiklen 'COVID-19: Why we should all wear masks - there is new scientific rationale', som vender logikken på hovedet.

Artiklen er skrevet af Sui Huang, som er forsker ved Institute for Systems Biology i Seattle. Hans konklusion er ret simpel:

- Hvis de håndteres rigtig, kan kirurgiske og hjemmelavede masker i værste fald ikke skade og i bedste fald hjælpe, lyder det i artiklen, som gennemgår en række argumenter for, at masker alt andet lige må

reducere
smitten.

Den vurdering er professor i global sundhed ved Syddansk Universitet Christine Stabell Benn enig i. Indtil for nylig var hun skeptisk over for maskers effekt, men hun har nu ændret mening.

- Efter jeg er dykket ned i forskningen, mener jeg, at der er

opbakning
til, at selv en stofmaske kan yde en vis beskyttelse, særligt imod at syge smitter andre, men også imod at man selv bliver smittet, siger hun.

- Vi ved ikke meget mere, end at det at bære en maske er bedre end ingenting, og jeg er glad for, at der nu kommer studier, der kan bidrage med viden om, hvor stor

effekten
er.

Kodeordet her er dog, at masker og mundbind skal bruges korrekt. Ellers risikerer de at have den modsatte effekt.

Det forklarer Jan Pravsgaard Christensen, der er professor i immunologi ved Københavns Universitet.

- Hvis almindelige borgere bruger maskerne forkert og for eksempel ikke udskifter dem hyppigt nok eller tager dem forkert af og på, kan det hurtigt udvikle sig til en grim smittespreder, siger han.

Skal flere bruge masker, kræver det derfor, at

myndighederne
oplyser grundigt om, hvordan man skal gøre.

- Man kan sagtens lave en oplysningskampagne, men det vil kræve ressourcer, der går fra andre prioriteringer, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Brian Kristensen fra Statens Serum Institut mener også, man skal være varsom med at konkludere, at det ikke kan skade noget, hvis alle begynder at bruge maske.

- Erfaringer viser at brugen af masker kan være tveægget. Hvis man ikke bruger dem rigtigt, risikerer man at forurene sin næse og mund, når man tager maskerne af og på, siger han.

Men hvorfor ikke bare anbefale korrekt brug af masker ud fra et forsigtighedsprincip?

- Det forholder jeg mig ikke til. Jeg forholder mig kun til de faglige forhold.

Christine Stabell Benn har dog svært ved at se, hvorfor amindelige danskere ikke skulle kunne lære at

håndtere
masker eller mundbind korrekt.

- Vi har som befolkning allerede været igennem en meget stejl læringskurve på meget kort tid, så hvorfor skulle vi ikke også kunne lære at gå med masker? Det tror jeg godt vi kan, siger hun og tilføjer:

- Hvis det kan bidrage til at lukke landet op igen, synes jeg, at vi skal overveje at tage masker på.