Detektor: Messerschmidt og Khader vildleder om lækket EU-notat

Omdiskuteret migrationspagt er ikke juridisk bindende for EU's medlemslande, fastslår eksperter.

Sidste år var der heftigt politisk slagsmål omkring FN's Migrationspagt, der blandt andet handler om migration fra Afrika til Europa.

Og nu er der igen slået på gong-gongen i den politiske arena på grund af et lækket notat fra EU.

Hvad påstår Morten Messerschmidt og Naser Khader?

EU Kommissionen har flere gange understreget, at der er tale om et lækket, internt dokument, der ikke afspejler Kommissionens officielle holdning. (Foto: VALENTYN OGIRENKO © Scanpix)

Morten Messerschmidt (DF og Naser Khader (K) mener, at Lars Løkke Rasmussen (V) bandt dem noget på ærmet, da han sidste år sagde, at FN migrationspagten ikke ville få konsekvenser.

Det siger de to politikere til Berlingske i en artikel i denne uge, der fortæller om et internt notat fra EU Kommissionen, der blev lækket til offentligheden.

- Det her notat viser, at pagten vil blive løftet op til reel lovgivning, siger Morten Messerschmidt i artiklen.

- Selvfølgelig har pagten en bindende virkning, men det fik vi ikke en ordentlig diskussion af, siger Naser Khader i samme artikel.

Hvad har Detektor fundet ud af?

Den 12. december 2018 tiltrådte Danmark FN's Migrationspagt, som også kaldes Marrakesh 2. (Foto: STRINGER © Scanpix)

Danmark tilsluttede sig FN’s migrationspagt den 18. december 2018. Pagten handler om, at medlemsstaterne skal arbejde for et bedre internationalt samarbejde omkring migration.

Det skal blandt andet sikre migranters rettigheder, mindske trafficking - og man vil arbejde for, at mindske årsagerne til uregelmæssig migration. Pagten opfordrer desuden til at indsamle mere data om migration, så politiske beslutninger bliver baseret på viden.

Der står desuden i pagten, at intet land kan løse problemerne alene - og derfor skal rammerne om samarbejdet styrkes. Både migranter og flygtninge har de samme universelle rettigheder, som skal respekteres, men pagten fastslår samtidig, at de to grupper har forskellig retslig status.

Kritikere af migrationspagten frygter, at det vil blive nemmere for migranter at komme til EU-landene, selvom det er afvist flere gange af FN, EU og danske myndigheder. Det står heller ingen steder i selve migrationspagten.

Den 1. februar 2019 skriver direktør og juridisk rådgiver i EU-Kommissionen, Lucio Gussetti, et internt notat, der giver hans vurdering af migrationspagtens retslige konsekvenser for EU. Han konkluderer blandt andet, at migrationspagten har bindende juridisk effekt for EU-landene.

Allerede i foråret begynder europæiske medier at berette om det interne notat.

Den 9. marts fortæller det ungarske stats-tv – M1 – om notatet og konkluderer, at EU har løjet for offentligheden om pagtens retslige effekter.

Kort efter udtaler talskvinde Natasha Bertaud fra EU Kommissionen til det tyske medie Correctiv, at vurderingen blot er én persons vurdering – og ikke Kommissionens officielle holdning.

Trods udtalelsen går historien om det lækkede dokument sin gang rundt i en række medier – blandt andet hos det højreorienterede Breitbart News, der har forbindelser til alt-right bevægelsen – og som blev etableret af Steve Bannon, der i en periode var Donald Trumps chefstrateg i Det Hvide Hus.

Hvad siger eksperterne?

Danmark tiltrådte FN's migrationspagt sammen med 191 andre lande. (Foto: ERIC THAYER © Scanpix)

Detektor har interviewet en række myndigheder og eksperter om, hvorvidt EU-landene er juridisk forpligtet til at følge FN's Migrationspagt. Det korte svar er: Det er de ikke. Det slår både EU-Kommissionen og det danske udenrigsministerium fast. Desuden står det sort på hvidt i selve migrationspagten.

Det længere svar lyder: EU-landene kan på sigt blive juridisk påvirket af migrationspagten i et eller andet omfang, hvis der på et tidspunkt laves EU-lovgivning på området, eller hvis EU-Domstolen afsiger en dom omkring dette.

Årsagen skal findes i det interne notat fra den juridiske rådgiver i EU-Kommissionen, Lucio Gussetti. Her skriver han, at FN’s migrationspagt ”has legal effects”. Men det er altså ikke en virkelighed i dag, fortæller lektor i EU-ret, Bugge Thorbjørn Daniel, Syddansk Universitet.

- Dokumentet fra Kommissionens juridiske tjeneste kan ikke i sig selv have juridisk bindende effekt. Der er tale om et forsøg på at sammensætte en argumentation. En eventuel bindende juridisk effekt vil kræve andet og mere - fx en dom, der siger det samme - eller EU-lovgivning i en eller anden form, siger Bugge Thorbjørn Daniel til Detektor.

Peter Pagh, der er professor ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet, vurderer ligeledes, at det lækkede notat fra EU-Kommissionen ikke medfører, at migrationspagten er juridisk bindende. Og det er heller ikke til at sige, om det får nogen effekt i fremtiden.

- Hvordan den juridiske analyse i notatet vil blive vurderet af beslutningstagere eller EU-Domstolen, ved vi ikke. Der er et hav af notater og vurderinger i omløb i EU-systemet – og det her er bare ét af dem. Så man ved ikke, om det får en betydning, siger Peter Pagh til Detektor.

Hvad siger Naser Khader og Morten Messerschmidt?

Detektor har forgæves forsøgt at få fat på Naser Khader fra Det Konservative Folkeparti, mens Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt gerne vil svare på spørgsmål.

EU-ordføreren fra Dansk Folkeparti sætter nu nogle flere nuancer på sin vurdering end i interviewet med Berlingske, hvor han sagde: ”Det her notat viser, at pagten vil blive løftet op til reel lovgivning…”.

- Der er rigtig mange måder, hvor de her ting bliver løftet op til lovgivning eller på anden måde for lovgivningsmæssig betydning. For eksempel ved EU-domstolen, hvor vi jo gang på gang oplever, at der bliver afsagt domme, som får betydning for medlemslandenes lovgivninger. Der er det netop den slags erklæring, som konventioner bygger på, siger Morten Messerschmidt.

Det interne EU-notat er ikke juridisk bindende eller et udtryk for kommissionens holdning, men alligevel bruger du notatet til at sige, at FN’s Migrationspagt bliver en juridisk bindende. Hvorfor?

- Den måde EU-domstolene arbejder på, det er det man kalder case-law. Man bygger konkret sag med henvisninger til tidligere domme og internationale retsakter osv. Og et af de internationale retsakter, som EU har indgået, er netop Marrakesherklæringen, hvor EU kommissionens egen juridiske tjeneste siger, at den har juridisk gyldighed.

- Det dokument vil klart indgå i en hver form for behandling af migrationspolitik, udviklingspolitik og grænsekontrol og så videre.

Men er det her notat juridisk bindende i sig selv - eller skal der noget mere til?

- Nej altså der skal være noget, der ligesom følger det op, det er klart, siger Morten Messerschmidt til Detektor.

Facebook
Twitter