Detektor: Nære kontakter kan stadig smitte, selvom første test er negativ

Nogle smittede kontakter vender for eksempel tilbage på arbejde eller i skole.

(ARKIVFOTO) En sundhedsmedarbejder tester en person for coronavirus. Nære kontakter til smittede skal testes to gange. Som udgangspunkt fire og seks dage efter de sidst var sammen med en smittet person. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

I mange andre lande skal man isolere sig i 10 til 14 dage, hvis man har været i nær kontakt med en smittet person.

Men i Danmark er det anderledes.

Her kan man allerede bryde sin isolation efter cirka fem dage, hvis man bliver testet negativ for coronavirus.

Men den negative test er ingen garanti. Selvom testen er negativ, kan man godt være smittet.

Det skyldes, at der kan gå flere dage, fra man bliver smittet, til man bliver syg, og det kan opdages med en test.

Og så til konsekvensen:

Det betyder, at vi lader folk, der faktisk er smittede, komme ud af isolation.

Omkring ti procent af smitten fra alle de nære kontakter, vi opsporer, kommer ud i samfundet.

Det anslår beregninger fra lektor i matematisk epidemiologi Viggo Andreasen fra Roskilde Universitet, som han har lavet for Sundhedsstyrelsen.

- Nogle kan stadig smitte, selvom første test er negativ. Det må vi gå ud fra, siger Viggo Andreasen til Detektor.

Beregningen er et skøn, der indeholder en række antagelser og usikkerheder. Du kan sidst i artiklen læse mere om, hvordan Viggo Andreasen har lavet beregningen.

Sundhedsstyrelsen overvejede at forlænge isolation

Sundhedsstyrelsen er bevidst om problemstillingen. Og styrelsen har da også overvejet at forlænge isolationen af folk, der har været i nær kontakt med en smittet person.

Det viser en mail fra Sundhedsstyrelsen til Viggo Andreasen, som Detektor har fået aktindsigt i.

I mailen beder Sundhedsstyrelsen lektoren om at regne på, hvad gevinsten ville være ved at forlænge isolationen af nære kontakter:

“Helt generelt er der som sagt et ønske om at se nærmere på det nuværende testprogram (…) særligt hvorvidt der er effekt ved at forlænge selvisolationsperioden til 2. test,” skrev Sundhedsstyrelsen i starten af november til Viggo Andreasen.

Den anden test - som styrelsen nævner i mailen - finder sted, når der er gået seks dage, siden de nære kontakter sidst var sammen med en smittet person.

Hvis vi beder de nære kontakter om at isolere sig helt indtil den anden test, så vil færre smittede kontakter komme til at blive lukket ud af isolation.

Lektor Viggo Andreasen har regnet på, hvor stor gevinsten mere præcist vil være:

I dag lader vi som sagt omkring ti procent af smitten fra de nære kontakter komme ud i samfundet.

Det tal kan vi få ned på omkring syv procent, hvis vi forlænger isolationen til anden test.

Det ville som udgangspunkt betyde, at nære kontakter skulle isolere sig i næsten syv dage, efter at de har været sammen med en smittet person. Det kan nemlig tage omkring en dag, før der er svar fra den anden test på sjette dag.

I dag kan nære kontakter som sagt bryde deres isolation allerede efter cirka fem dage, når de har fået svar på den første test.

Mange andre lande anbefaler 10-14 dages isolation

Hvis vi vil være helt sikre på at få isoleret alt smitten fra de nære kontakter, vi opsporer, skal der meget mere til.

- Der kan gå op til 14 dage, fra man bliver smittet, til at man med sikkerhed ikke længere kan give smitten videre, siger lektor Viggo Andreasen.

Netop derfor anbefaler det europæiske smitteagentur, ECDC, at man isolerer sig i mindst 10 til 14 dage, hvis man har været i nær kontakt med en smittet person.

Det samme gør mange andre lande også, som Sundhedsstyrelsen selv skriver i retningslinjerne for “håndtering af nære kontakter”.

Men i Danmark holder myndighederne fast i en anden strategi.

Der er nemlig ikke kun fordele, men også ulemper ved at isolere alle nære kontakter i så lang tid:

Den største ulempe er, at mange raske mennesker også ender med skulle isolere sig og for eksempel blive væk fra arbejde. Og den lange isolation kan også gå udover folks vilje til at efterleve reglerne, siger Viggo Andreasen:

- Så der er et kompromis i, hvor lang isolationen skal være, men det ligger lidt uden for mine kompetencer at vurdere, hvor snittet skal lægges, siger Viggo Andreasen.

Sundhedsstyrelsen ønsker at bevare "hverdagsliv"

Bolden ligger hos eksperterne i Sundhedsstyrelsen. Det er dem, der skal vurdere, hvor snittet skal lægges.

Og indtil videre mener Sundhedsstyrelsen ikke, at gevinsten ved at forlænge isolationen af nære kontakter er stor nok.

Styrelsen lægger nemlig vægt på “at vi alle kan have et hverdagsliv og et samfund, der fungerer”, skriver styrelsen til Detektor i en mail.

"Vores overvejelse går på, hvor meget smitte vi ville kunne forebygge i forhold til det antal, vi ville bede om at selvisolere yderligere to døgn," skriver Sundhedsstyrelsen.

Noget lignende har Sundhedsstyrelsen også skrevet i retningslinjerne for "håndtering af nære kontakter":

De nuværende regler muliggør “en høj grad af efterlevelse, og at hverdagen kan fastholdes, så nære kontakter, der ikke er smittet kan komme tilbage på arbejde, i skole mm. uden at være i isolation i længere tid end højst nødvendigt”, skriver Sundhedsstyrelsen.

Detektor har spurgt, om Sundhedsstyrelsen i den nuværende situation med kraftigt stigende smittetal genovervejer at forlænge isolationen af nære kontakter.

Sundhedsstyrelsen svarer:

"Hvis der er mange, der tester positivt på test nummer to, vil vi overveje, om perioden for selvisolation skal forlænges. Det har der indtil nu ikke været, men det følger vi løbende."

Der er dog tusindvis af de nære kontakter, der faktisk aldrig er kommet til den anden test, som Detektor tidligere har kunnet fortælle.

Hvordan er beregningen lavet?

Viggo Andreasens beregninger tager udgangspunkt i tre ting:

1) Hvornår kan virus findes i halsen?

Når en person bliver smittet, går der noget tid, før virusset sætter sig i halsen, så det kan opdages med en test.

Viggo Andreasen antager, at cirka 60 procent af de smittede har virus i halsen tre til fire dage, efter de blev smittet. De resterende 40 procent får virus i halsen nogle dage før eller efter.

Tallene er vigtige for at kunne beregne, hvor ofte den første test ikke kan opdage, at en nær kontakt uden symptomer faktisk er blevet smittet.

Tallene er usikre og bygger på et kinesisk studie af 94 patienter.

- Det er ekstremt svært at få gode tal på, hvor lang tid der går, fra man bliver smittet, til at man begynder at give smitten videre, siger Viggo Andreasen.

2) Hvornår smitter man mest?

Når virus kan findes i halsen, begynder man også at kunne smitte andre. Men der er forskel på, hvornår man smitter mest.

Viggo Andreasen antager, at man smitter mest de første dage, hvor man har virus i halsen - lige inden man typisk får symptomer.

Hvis en gruppe personer med coronavirus smitter 100 andre mennesker, så antager Viggo Andreasen, at gruppen af personer med coronavirus gav smitten videre til 48 af de 100 andre mennesker, allerede de to første dage de havde virus i halsen - 16 af dem på den første dag og 32 på den anden dag.

Tallene er vigtige for at kunne beregne, hvor meget smitte vi slipper løs i samfundet, når den første test overser, at en nær kontakt uden symptomer er smittet.

Tallene er usikre og bygger på studier af smittekæder i Kina.

3) Hvor ofte tager testene fejl?

Hvis din test er negativ, skyldes det måske bare en fejl i testen.

Viggo Andreasen antager i beregningen, at testen finder 80 procent af alle de smittede, der bliver testet.

Når vi finder 1.000 smittede, så vil der altså i virkeligheden have været 1.250 smittede til test - 250 af dem fik bare et fejlagtigt testresultat, der viste, de var raske.

I virkeligheden finder testen nok mere end 80 procent af de smittede, men tallet er med vilje sat lavt i beregningen:

- Vi vil gerne være sikre på, at vi er gode nok til at finde smittede blandt nære kontakter, hvor der jo er en højere andel af smittede end i befolkningen generelt, siger Viggo Andreasen.

- Den sande sensitivitet er antagelig højere, men jeg kunne ikke finde et godt tal, så min værdi er valgt konservativt.

Resultatet

Ifølge beregningen lader vores testsystem cirka ti procent af smitten fra de opsporede nære kontakter gå løs i samfundet.

Det betyder dog ikke, at lige præcis ti procent af de smittede nære kontakter, kommer ud af isolation for tidligt.

Der er nemlig tale om ti procent af mængden af smitte fra nære kontakter og ikke ti procent af de smittede nære kontakter.

Grunden til det er, at smittede personer som sagt smitter mere på nogle dage i forhold til andre dage.

Husk, at du også kan høre Detektor som podcast. Du finder seneste udgave lige her eller i din podcast-app:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk