Den første påstand er, at Amy Coney Barrett har skrevet under på, at hun er stærk abortmodstander.

Den udtalelse bygger Désirée Ohrbeck på et åbent brev, som Amy Coney Barrett har skrevet under på.

I januar 2006 indrykkede en anti-abort gruppe i regionen Michiana i Indiana en helsidesannonce i den lokale avis.

Annoncen var et åbent brev, hvor flere hundrede borgere tilkendegav deres abortmodstand. Blandt dem var Amy Coney Barrett og hendes mand. Det kunne avisen The Guardian som det første medie fortælle.

Amy Coney Barrett var på det tidspunkt juraprofessor på University of Notre Dame.

Teksten, som Amy Coney Barrett og mange andre satte sit navn på, lød:

“Vi, de følgende borgere i Michiana, er modstandere af abort ’on demand’ og forsvarer retten til liv fra befrugtning til naturlig død.”

Annoncen slutter med ordene: ”Venligst fortsæt med at bede for en ende på abort”.

I 2013 satte Amy Coney Barrett igen sit navn på en avisannonce mod abort. Denne gang side om side med andre ansatte på det universitet, hvor hun arbejdede.

Annoncen blev indrykket af University Faculty for Life at Notre Dame, som Amy Coney Barrett var medlem af fra 2010 til 2016.

I annoncen kunne man blandt andet læse, at ”55 millioner ufødte børn er blevet dræbt af aborter” i løbet af de seneste 40 år, og at underskriverne udtrykker deres fortsatte opfordring til, at ufødte skal beskyttes af loven.

Det viser dokumenter, som Amy Coney Barrett selv har sendt til Senatet forud for høringerne.

Amy Coney Barrett blev i oktober spurgt ind til avisannoncen fra 2006.

Hun svarede, at hun skrev under på annoncen på vej ud af en kirke. Hun sagde også, at hun underskrev det som privatperson.

- Jeg betragter mine personlige, moralske og religiøse holdninger som adskilt fra min opgave med at håndhæve loven som dommer, sagde hun.

Naser Khader beder også Désirée Ohrbeck om at dokumentere, at Amy Coney Barrett som medlem af en skolebestyrelse har nægtet børn med homoseksuelle forældre at gå på skolen.

Amy Coney Barrett var en del af bestyrelsen hos Trinity Schools fra 2015 og tre år frem.

Det er tre skoler med tilknytning til den kristne gruppe People of Praise, som Amy Coney Barrett længe har været medlem af.

Nyhedsbureauet Associated Press har talt med mindst 25 personer med kendskab til skolerne - enten fordi de har været elever eller har arbejdet der eller har været medlem af People of Praise.

Personerne fortæller ifølge AP, at Trinitys ledelse kommunikerede anti-LGBTQ-politikker og -holdninger både til møder, en til en-samtaler, i indskrivnings- og ansættelsesaftaler, i håndbøger og i skriftlige politikker - også mens Amy Coney Barrett var aktivt bestyrelsesmedlem.

Udover interviews med både navngivne og anonyme kilder skriver AP, at mediet også er i besiddelse af en række dokumenter fra skolerne.

I 2014 - året før Amy Coney Barrett blev medlem af bestyrelsen - besluttede bestyrelsen, at kun børn af enlige forældre eller forældre, der var lovligt gift, skulle kunne optages, skriver AP.

På det tidspunkt var homoseksuelle ægteskaber hverken lovlige i Indiana eller Virginia, hvor to af skolerne ligger.

I 2015 blev homoseksulle ægteskaber lovliggjort i hele USA, og skolens formuleringer blev ifølge AP opblødt en smule.

Flere personer fortæller til AP, at de af ansatte på skolen direkte har fået at vide, at de ikke ville indskrive børn af homoseksuelle forældre.

Detektor har spurgt Naser Khader, hvorfor han kalder de to påstande fake news.

- Det handler ikke kun om de to ting. Jeg synes meget af det, hun sagde, var uden nuancer, og jeg bliver så træt i hovedet af det, siger Naser Khader.

Hvad var ikke rigtigt?

- Jamen, meget af det hun sagde. Jeg kan ikke lige huske, hvad det er, hun sagde i situationen. Altså hun fremstiller tingene, som om USA er i gang med en borgerkrig.

Désirée siger, at Amy har skrevet under på, at hun er stærk abortmodstander. Det er der vel ikke nogen diskussion om. Hvorfor kalder du dét fake news?

- Jamen, det afgørende er, hvad hun har sagt her på det seneste. Du kan også finde noget, jeg har sagt for 20 år siden, hvor jeg er blevet klogere.

Naser Khader fortæller, at hans holdning til Amy Coney Barrett bygger på Senatets høring af hende i oktober, hvor hun sagde, at hun havde skrevet under på anonncen mod abort som privatperson. Han mener, at det er hendes udtalelser under høringen, der tæller.

Så er der det andet punkt, der kommer forud for, at du siger fake news. Det er, at hun har siddet i en skolebestyrelse, der har været imod at have børn af homoseksuelle forældre. Det har Associated Press fortalt om.

- Det bliver hun også spurgt om til høringen. Og der siger hun, at hun intet har imod hverken homoseksuelle eller mixed gender. Jeg forholder mig til, hvad hun siger på direkte tv.

Så du bestrider ikke, at hun har siddet i en skolebestyrelse, hvor man har været imod at have børn af homoseksuelle forældre gående?

- Min holdning til hende er ud fra de 12-14 timer, hun sad og blev afhørt af senatorer. Der giver hun ikke udtryk for, at hun er imod homoseksuelle, eller at hun vil afskaffe aborten.

Jeg prøver bare at forholde mig til det faktuelle i de her ting, som du kalder fake news.

- I forhold til de to konkrete ting siger jeg: Gå ind og lyt til den høring, hun var til. Der vil du finde ud af, at hun står for noget andet.

Men du vil ikke sige, at det er forkert de her to ting?

- Hun vil ikke afskaffe abort. Det er forkert. Det er fake news. Jeg vil gerne have dokumentation på, at når hun bliver højesteretsdommer, så vil hun tage initiativ til at afskaffe fri abort.

Det er der vel heller ikke nogen, der har påstået?

- Jo jo, når man siger, hun er abortmodstander, så er det jo det, man implicit mener. Én ting er, hvad hun mener personligt eller ideologisk. Noget andet er, når hun skal forholde sig til tingene som dommer. Hun vil med garanti ikke gå ind og sige, at nu afskaffer vi fri abort - uanset hvad hun selv mener og har skrevet under på.

Men derfor er det vel ikke forkert, at hun har skrevet under på det?

- Det er forkert at sige, at så er hun sådan en, der bare vil gå ind og afskaffe det.

Men er der nogen, der har sagt dét?

- Jo, når du siger, at hun er modstander af abort. Hun er ikke modstander. Hun går ind for en stramning af abortlovginingen. Det er noget andet.

Okay - men hun har været abortmodstander? Hun har i hvert fald skrevet under på den her annonce.

- Ja, men det er én ting, hvad hun har skrevet under på. Noget andet er, hvad hun sidder og siger til høring i Senatet. Det er min hovedkilde.

Mener du stadig, at de her to påstande er fake news?

- Jeg mener, at det meste af det, Désirée sagde, er fake news.

Men du kan ikke lige huske noget konkret, hvor du synes, hun har sagt noget faktuelt forkert?

- Ikke på stående fod. Så skal jeg ind og genhøre alt, hvad hun sagde. Det orker jeg ikke, hun er træls at høre på.

Har du en definition på, hvad du forstår ved fake news?

- Jamen, når en person taler og taler, og man skal afbryde vedkommende, så er det nemmeste at sige: 'Det der er fake news'. Var der mere tid, havde jeg sagt: 'Det der er simpelthen ikke rigtigt. Tingene hænger sådan og sådan sammen'. Det er min måde at markere på, at jeg synes, det var for meget.

Skal der være noget faktuelt forkert, før det er fake news i din forståelse?

- Altså det er blevet en talemåde. Det skal man også forstå. Det er blevet sådan en talemåde, hvor man siger: ’Ej, nu gider jeg ikke høre på dig mere’.

Detektor udkommer også som podcast hver fredag. Du kan høre den seneste udsendelse lige her: