Mere end 400.000 ton.
Så meget CO2 har Danmarks 'klimakommuner' sparet siden 2007, hvor Danmarks Naturfredningsforening søsatte et projekt, der skulle få kommunerne til at sænke deres CO2-udledning med to procent om året.
CO2-besparelsen fortæller Naturfredningsforeningen stolt om, når de forsøger at hverve nye medlemmer over telefonen.
Men et nærmere kig på flere af kommunernes regnskaber viser, at Naturfredningsforeningen hylder CO2-reduktioner, som de selv kalder 'skadelige' og 'en kæmpe fejlinvestering'.
Hvad er klimakommuner?
Danmarks Naturfredningsforening startede deres klimakommuneordning i 2007.
Ordningen betyder, at en kommune kan kalde sig for en 'klimakommune', hvis den lever op til kravet om frivilligt at reducere sin CO2-udledning med minimum to procent om året.
Danmarks Naturfredningsforening lover til gengæld kommunerne, at de vil 'arbejde for, at Klimakommunernes indsats løbende profileres i medierne'.
Og det tilbud har mange kommuner sagt ja til. I hvert fald kan 71 af landets 98 kommuner officielt bryste sig af at være en 'klimakommune'.
Som dokumentation for, at kommunerne rent faktisk reducerer deres CO2-udledning, skal de én gang om året indsende et klimaregnskab til Danmarks Naturfredningsforening. Og de regnskaber ser umiddelbart meget positive ud:
- Samlet set har Klimakommunerne reduceret med mere end 410.000 tons, hvilket svarer til, at hver klimakommune i gennemsnit har reduceret deres CO2-udledning med 4,3 procent hvert år, skriver Naturfredningsforeningen i sit seneste nyhedsbrev til kommunerne fra april 2019.
Store CO2-besparelser kommer fra biomasse
En gennemgang af flere af kommunernes regnskaber afslører, at tallene ikke er nær så lysegrønne, som Danmarks Naturfredningsforening giver indtryk af. I hvertfald ikke at dømme ud fra foreningens egne standarder.
Store dele af CO2-reduktionen skyldes nemlig, at flere kommuner har udskiftet kul med biomasse, der regnes for at være CO2-neutralt - en metode, som Naturfredningsforeningen ellers selv tager klart afstand fra.
Kigger man eksempelvis på Aarhus Kommune, der med sine 80.000 ton sparet CO2 siden 2008 topper listen over de bedste kommuner, kan man se, at det især er fra 2016 til 2017, at CO2-skyen over Smilets by pludselig svinder ind. Aarhus Kommune giver følgende forklaring i sit klimaregnskab:
- Det markante fald i forhold til tidligere år skyldes især omstillingen i fjernvarmeforsyningen i Aarhus fra kul til biomasse.
Henrik Skotte, der er ansvarlig for Aarhus Kommunes CO2-beregninger vurderer, at omkring en fjerdedel af Aarhus' samlede CO2-reduktion på 80.000 ton kommer direkte fra omlægning til biomasse.
Nogenlunde samme historie kan man fortælle om Gladsaxes vej til at blive 'klimakommune'. Siden Gladsaxe i 2010 blev en del af ordningen, har kommunen ifølge egne tal halveret CO2-udledningen på el- og varmeforbruget.
Også her er biomasse en stor del af forklaringen. Det viser beregninger, som seniorrådgiver ved Rådet for Grøn Omstilling Kåre Press-Kristensen har lavet for Detektor.
- Mere end en tredjedel af Gladsaxes CO2-besparelser - svarende til ca. 3.000 ton CO2 -skyldes, at kommunen er gået fra gas til afbrænding af biomasse, der her regnes som CO2-neutralt, forklarer han.
Detektor har ikke gennemgået samtlige klimakommuners regnskaber. Men adskillige andre kommuner regner også biomasse som klimaneutralt. Det gælder blandt andet Fredericia, Middelfart, Vesthimmerland, Gribskov, Rebild, Kalundborg, Køge og Mariagerfjord.
Når biomasse kan regnes som CO2-neutralt, er det fordi man antager, at de træer, der bliver fældet og brændt, bliver genplantet og kan optage den udledte CO2.
Detektor har tidligere undersøgt, om den logik holder. Og uenigheden er stor blandt eksperterne.
Men hos Danmarks Naturfredningsforening er der ikke nogen tvivl: Biomasse går ikke.
Biomasse er ikke 'reel, ægte grøn energi'
At biomasse ikke er godt for klimaet, har præsident i Danmarks Naturfredningsforening Maria Gjerding slået fast igen og igen.
- Sådan et lille bitte træ, som man planter, optager næsten ingenting. Det er en enormt kringlet regnemodel, som ikke giver mening i den virkelige verden, sagde hun i september til Jyllands-Posten og kaldte samtidig biomasse for en 'kæmpe fejlinvestering'.
Få uger efter sagde hun til Altinget, at biomasse ikke er ’reel, ægte grøn energi’.
Også på Danmarks Naturfredningsforenings hjemmeside får biomasse hård kritik. Her kan man læse, at det 'høje forbrug af biomasse i kraftvarmeværker er kortsigtet og skader den grønne omstilling'.
I foreningens energiforsyningspolitik slås det fast, at biomasse ikke er CO2-neutral og 'ikke har nogen plads i fremtidens energisystem'.
Og i et høringssvar, som Danmarks Naturfredningsforening har givet til Københavns forslag til en Kommuneplan 2019, lyder det, at biomasse er 'en rigtig dårlig og uansvarlig erstatning for kul og olie'.
Naturfredningsforeningen bryster sig altså af klimakommunernes store CO2-reduktioner, men undlader at fortælle, at store dele af reduktionerne kommer fra biomasse, som foreningen selv er imod.
Hvad siger Naturfredningsforeningen til kritikken?
Detektor har spurgt afdelingschef for Natur- og miljø i Danmarks Naturfredningsforening Morten Pedersen, hvordan det kan være, at de fremhæver CO2-reduktioner, som de selv kalder 'skadelige' og en 'kæmpe fejlinvestering'.
- Vi vil gerne fremhæve alle CO2-reduktioner, også dem der kommer fra biomasse, fordi faktum er, at en omlægning fra kul til biomasse giver en CO2-reduktion, siger han.
Men I siger jo selv, at biomasse ikke giver mening i den virkelige verden, og at biomasse skader den grønne omstilling?
- Det, vi siger, er, at det er rigtigt, at omstilling fra kul til biomasse har en CO2-effekt, men at det desværre er den forkerte måde at opgøre det på.
Synes du ikke, at det er lidt mærkeligt, at I ringer rundt og fortæller potentielle nye medlemmer, at klimakommunerne har reduceret deres CO2-udledning med 410.000 ton, når en stor del af den reduktion kommer fra biomasse, som I selv kalder skadeligt for den grønne omstilling?
- Nej, det synes jeg slet ikke er mærkeligt. Klimakommunerne har bidraget på mange måder til at reducere deres CO2-udledning, og det kommer jo ikke kun fra biomasse.
- Det er også sket ved hjælp af energieffektivisering af bygninger, grønne indkøb i kommunerne, omlægning af transport og alt muligt andet.
Men hvorfor ser I ikke bort fra biomasse og fokuserer på de ting, I kan bakke op om?
- Det gør vi ikke, fordi aftalen handler om, at kommunerne forpligter sig på at nedbringe deres samlede CO2-udledning. Det gør de på forskellig vis, og det gør de også gennem omstilling til biomasse.
- Og indtil nu er det den måde, man opgør CO2-udledningen på både nationalt og internationalt. Det er jo de modeller, vi må bruge, når vi laver det her.
Så bare lige for at samle op. På den ene side kalder I biomasse skadeligt for klimaet, og på den anden side hylder i CO2-besparelser, der kommer fra biomasse. Er det ikke det, man kalder hykleri?
- Nej, på ingen måde. Vi gør det med åbne øjne og siger, at der er sket en reduktion. At man så de senere år har konstateret, at biomasse ikke er den rigtige løsning, står vi klart ved og siger, at nu skal vi omlægge fra biomasse til vedvarende energi.
- Men i mellemtiden skal biomasse regnes med i kommunernes klimaregnskaber, for det er en faktuel CO2-reduktion.
Så I vil ikke ændre på jeres opgørelsesmetode?
- Som tingene er lige nu, er det den måde, man opgør CO2-udledning på i Danmark. Men vi er i gang med at kigge på, om det her koncept skal moderniseres i lyset af, at Danmark har nogle nye og ambitiøse målsætninger, hvor kommunerne skal spille en helt ny rolle, og hvor vi skal omlægge vores energiforsyning.