Detektor: Nedlukning gav ikke længere kø til psykiatriske akutmodtagelser

Tallene viser heller ingen stigning i selvmord og selvmordstruede.

Flere overlæger oplever dog psykiatriske patienter, der har fået det værre. (Modelfoto). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Der er altså mennesker, som står i kø ved den psykiatriske akutmodtagelse, sagde Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, tidligere på måneden.

Det skete i et interview med P1 Morgen om Venstres plan for en genåbning af landet.

Men nu viser tal fra regionerne, at de psykiatriske akutmodtagelser ikke ser nogen særlig stigning i antallet af henvendelser under nedlukningerne.

Flere overlæger oplever dog psykiatriske patienter, der har fået det værre.

Kronik fra overlæge

Få dage inden interviewet i P1 Morgen havde Jakob Ellemann-Jensen læst en kronik i Berlingske af en ledende overlæge på Bispebjergs psykiatriske akutmodtagelse.

- I mit arbejde som læge på den psykiatriske akutmodtagelse i København ser vi de sande ofre for covid-19-pandemien, skrev den ledende overlæge Inger Ros og henviste til lukningen af for eksempel væresteder og aflysninger af tryghedsbesøg.

Hun uddybede efterfølgende problemets omfang i et interview til B.T.:

- Jeg har siddet og lavet en opgørelse over henvendelserne, og den viser, at omkring 90 procent af de patienter, vi ser nu, de angiver restriktionerne som den direkte eller indirekte årsag, sagde Inger Ros.

Og i radioprogrammet P1 Orientering sagde hun, at ”der kommer mange nye patienter”:

- Det er mennesker, der normalt ikke har været i kontakt med psykiatrien, som har mærket konsekvenserne af nedlukningen og føler sig ensomme eller har fået ophævet deres struktur i hverdagen.

- Og så kommer der alle de patienter, vi kender i forvejen med forværring af samme årsager, sagde Inger Ros fra Psykiatrisk Akutmodtagelse på Bispebjerg Hospital i København.

Tallene viser ingen særlig stigning

Detektor har spurgt alle de danske regioner, hvor mange henvendelser der har været til de psykiatriske akutmodtagelser.

Tallene for 2020 er stort set de samme som året før, hvor coronavirusset ikke var kommet til landet endnu.

I 2019 registrerede de psykiatriske akutmodtagelser cirka 71.000 henvendelser.

Og sidste år, hvor vi blev ramt af nedlukninger, registrerede de lige over 72.000 henvendelser.

Antallet af henvendelser i de første to måneder af 2021 ligger på niveau med samme periode de to foregående år.

Hvis man ser på Bispebjergs psykiatriske akutmodtagelse, er der heller ikke sket en stigning. Akutmodtagelsen fik cirka 6.400 henvendelser i 2019 og 6.100 henvendelser sidste år.

Detektor har ikke kunnet få et interview med ledende overlæge Inger Ros, men hun skriver, at hun er ”overrasket over at antallet af henvendelser var det samme”.

- Men patienterne er dårligere, mere forpinte, kuede og suicidale. I stedet for at rette på medicinen, så er det eksistentielle problemer, som vi ikke kan løse. Og ofte må vi udskrive til ingenting.

- Det er altså andelen af suicidale og ensomme, jeg har oplevet som klart stigende, skriver Inger Ros til Detektor.

Ikke flere selvmordstruede eller selvmord

Region Hovedstadens Psykiatri har ikke en opgørelse over andelen af selvmordstruede patienter.

Men Detektor har fået tal fra tre andre regioner, som ikke oplever en stigning i antallet af selvmordstruede patienter.

Region Sjællands psykiatriske akutmodtagelser havde både i 2019 og 2020 cirka 3.100 henvendelser fra patienter, der fortalte om selvmordstanker eller i lægernes øjne var selvmordstruede.

I Region Syddanmark er der heller ikke sket en ændring fra 2019 til 2020. Omkring tre ud af fire henvendelser til de psykiatriske akutmodtagelser kom fra folk, der var selvmordstruet i større eller mindre grad eller havde brug for ”selvmordsforebyggende intervention”.

Region Nordjylland har sendt en opgørelse over, hvor mange gange der er blevet registreret selvmord eller selvmordsforsøg blandt de indlagte patienter i psykiatrien generelt. Tallet var 120 i 2019, og sidste år lå det på 94.

Der har heller ikke været nogen stigning i antallet af selvmord under nedlukningerne, fortalte P1 Morgen tidligere på måneden.

Før nedlukningerne - altså i 2018 og 2019 - begik 586 og 600 mennesker selvmord. Sidste år lå tallet på 552 selvmord, viser den nyeste opgørelse.

Overlæger: Kendte patienter får det værre

I Odense er der kun kommet ”ganske, ganske få” nye patienter på den psykiatriske afdeling i forbindelse med nedlukningerne, siger ledende overlæge Sonja Rasmussen.

- Det kan tælles på to hænder i løbet af den tid, vi har haft covid-19.

Og henvendelsesårsagen er også sjældent nedlukningen:

- Jeg spurgte vores sygeplejersker i akutmodtagelsen, og de sagde, at der var kommet to mennesker på grund af covid-19 de sidste 14 dage, siger Sonja Rasmussen.

Hun ser heller ikke flere selvmordstruede patienter på den psykiatriske afdeling i Odense.

Det betyder dog ikke, at nedlukningen ikke har psykiske konsekvenser. Hun kan godt genkende, at flere af de allerede kendte psykiatriske patienter har fået det værre.

- Det er vores hypotese, at nedlukningen er skyld i, at nogle af de selvskadende piger og vores mere kroniske patienter har fået det dårligere, siger Sonja Rasmussen fra Psykiatrisk Afdeling Odense.

Også Aarhus Universitetshospitals Afdeling for Depression og Angst ser patienter, der har fået det dårligere, selvom afdelingen ikke har fået flere henvisninger.

- Vi har flere patienter, der ikke har fået den sædvanlige støtte eller har fået den i form af telefonsamtaler i stedet for fremmøde. De har ikke kunnet gå til deres vanlige aktiviteter, og det er en vigtig del af behandlingen at se andre mennesker, og at der er forskel på dag og nat, siger afdelingens ledende overlæge, Farahna Harees.

I Detektors seneste podcast kan du høre Helena, der har borderline, fortælle om sit liv under nedlukningerne. Hendes gruppeterapi stoppede på grund af nedlukningerne, og en dag fik hun det så dårligt, at hun tog på den psykiatriske akutmodtagelse:

Hvad siger Jakob-Ellemann Jensen?

Nedlukningen har altså konsekvenser for psykiatriske patienter ifølge de fagfolk, Detektor har talt med.

Men problemet er ikke så stort, at der samlet set er kommet nogen særlig stigning i antallet af henvendelser til de psykiatriske akutmodtagelser, som Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, lagde vægt på i P1 Morgen.

Spørgsmålet er, om det betyder noget? Gør det nogen forskel for Venstres holdning til genåbningen af landet?

Formand Jakob Ellemann-Jensen afviser at lave et interview med Detektor.

Han har til gengæld sendt en mail med en liste over udmeldinger fra for eksempel psykologer og børnelæger om problemer med ensomhed og angst blandt særligt børn og unge.

- Det synes jeg, vi skal tage meget alvorligt og gøre noget ved, skriver han.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk