Detektor: Nej, et synstjek hos Louis Nielsen halverer ikke risikoen for at blive blind

Optikerkæde vildleder, vurderer eksperter. Louis Nielsen indrømmer fejl.

En synstest hos Louis Nielsen (Foto: Barabas Attila)

De seneste år er flere optikerkæder begyndt at tilbyde synstest med sundhedstjek.

Og skal man tro en ny pressemeddelelse fra optikerkæden Louis Nielsen, er der god grund til at tage til optikeren og få foretaget en synstest.

Pressemeddelsen siger nemlig ikke kun, at en synstest kan afsløre øjensygdomme. Den giver også indtryk af, at der er markant mindre risiko for at blive blind, hvis man går til Louis Nielsen.

Detektor har undersøgt, om Louis Nielsen har ret.

Hvad påstår Louis Nielsen?

Hos Louis Nielsen. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Optikerkæden Louis Nielsen skriver i pressemeddelelsen, der er udsendt 1. oktober 2019, at:

- Hver dag mister tre til fire danskere synet, og det anslås, at der cirka er 65.000 blinde og svagsynede i Danmark. Men sådan behøver det ikke at være, for ifølge en rapport fra Dansk Blindesamfund og Louis Nielsen (2018) kan hele 50 procent af alle synstab forebygges med regelmæssige synstest.

Louis Nielsen giver altså indtryk af, at regelmæssige synstest kan forebygge, at 50 procent af de tre til fire danskere, der dagligt mister synet, rent faktisk bliver blinde.

De to sætninger fra pressemeddelelsen er blevet citeret i FredericiaAvisen.dk, Korsør Posten, Skælskør Avis og Ekstra-posten i Silkeborg. Desuden er en version af påstanden også blevet bragt på Magasinet Helses hjemmeside.

Hvad har Detektor fundet ud af?

Der er ifølge Socialstyrelsen 65.000 blinde og svagsynede i Danmark. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

At tre til fire danskere mister synet dagligt er rigtigt nok ifølge et skøn fra myndigheden Institut for Blinde og Svagsynede.

Det er ifølge et skøn fra Socialstyrelsen også rigtigt, at der er omkring 65.000 blinde og svagsynede i Danmark.

Det er på sin vis også korrekt, at 50 procent af alle synstab kan undgås ved regelmæssige synstest. Men det handler ifølge klinisk professor i øjensygdomme ved Københavns Universitet Torben Lykke Sørensen om, hvordan man definerer ordet synstab.

Louis Nielsen bruger en definition, der står i en rapport udarbejdet af Copenhagen Economics for Louis Nielsen og Dansk Blindesamfund. Ifølge den rapport har man både et synstab, hvis man lider af bestemte øjensygdomme, men også hvis man mangler at få justeret styrken i sine briller eller linser.

Så isoleret set kan sætningerne i Louis Nielsens pressemeddelse altså være rigtige nok.

Problemet er, at optikerkæden kobler antallet af blinde sammen med, at 50 procent af alle synstab kan forebygges med regelmæssige synstest. Det vurderer professor Torben Lykke Sørensen:

- Når man læser, får man det indtryk, at hver dag mister tre-fire danskere synet, og 50 procent af de tilfælde kan forebygges, hvis man går til regelmæssige synstest hos en optiker. Det, synes jeg, er problematisk, siger Torben Lykke Sørensen.

Toke Bek, der er klinisk professor på Institut for Øjensundhed på Aarhus Universitet, mener heller ikke, at der er dokumentation for, at halvt så mange danskere vil blive blinde, hvis alle gik regelmæssigt til synstest.

- Det passer ikke. Litteraturen (rapporten fra Copenhagen Economics red.) siger, at når man har et synstab, så skyldes det i knap halvdelen af tilfældene, at brillen ikke passer. Så skal man bare have justeret brillen. Det siger jo ikke noget om, at man rent faktisk kan forebygge dem, der rent faktisk bliver blinde, siger Toke Bek.

De to forskere i øjensygdomme ved ikke præcist, hvilken effekt et regelmæssigt synstjek har på at forebygge blindhed. Men de vurderer, at det ikke vil forebygge særligt mange, fordi de fleste sygdomme, der fører til blindhed, ikke kan forebygges.

- Formentlig næsten ingen. For det er jo sygdomme, der har udspillet sig gennem mange, mange år, og som vi ikke rigtigt kan gøre noget ved behandlingsmæssigt, siger Toke Bek.

Detektor har spurgt to eksperter i markedsføringsret, om Louis Nielsen må skrive, som optikerkæden gør sin pressemeddelse.

- De kommer her med en påstand, som er delt op i to, og som hver især er rigtig nok, men som koblet sammen er forkert, og det har den enkelte forbruger ikke mulighed for at kunne gennemskue. Derfor er det min vurdering, at der her er tale om vildledende markedsføring, siger seniorjurist hos Forbrugerrådet TÆNK, Maria Liljeqvist.

Hun bakkes op af Heidi Højmark Helveg, der er advokat med speciale i markedsføringsret.

- Det er virkelig vildledende. Det er utvivlsomt. De spiller på helbredet og skaber en utryghed, som de ikke bør gøre, siger hun.

Hvad siger Louis Nielsen til kritikken?

Vært på Detektor Camilla Stampe har interviewet Louis Nielsens kommunikationschef, Kristian Mortensen, om optikerkædens pressemeddelelse.

Kristian Mortensen, det fremgår i jeres pressemeddelelse, at hver dag mister tre-fire danskere synet. Men sådan behøver det ikke at være, 50 procent af alle synstab forebygges med regelmæssige synstest. Det er det, I skriver. Ved du, hvor mange danskere, der kan undgå at blive blinde, hvis de går til regelmæssige synstest?

- Nej, det ved jeg ikke. Og det kan jeg praktisk talt ikke vide noget om. Lige i den sammenhæng, du referer til der, altså en pressemeddelelse, er der tale om, at vi har skrevet noget i en retning, som kan fortolkes i en anden retning, som altså slet og ret ikke har været meningen.

Okay, så det er ikke sådan, man skal forstå det?

- Nej, det er det ikke. Hver for sig er påstandene jo gode nok. Det er ikke sådan, at der er faktuelle fejl i for eksempel de tal, du læser op. Det har aldrig været meningen, at de to sider skulle sættes sammen, så man skulle forstå det sådan, at vi - eller at synstest - kan forhindre eller halvere antallet af de der 3-4 danskere, der bliver blinde hver dag. Det har aldrig været vores budskab. Det kan vi praktisk talt ikke vide noget om.

Hvorfor skriver I det så?

- Jamen det er sådan en formuleringsting, hvor meningen har været at sætte rammen for den nuværende situation, kan man sige. Altså kort skitsere den nuværende tilstand rent antalsmæssigt for blinde og svagtseende i Danmark. Sådan at man kan give læserne et indtryk af tingenes omfang.

Når vi her på Detektor læser jeres pressemeddelelse, så er der jo ingen tvivl om, at man forstår det som om, at en synstest kan betyde, at halvdelen af de danskere, der bliver blinde i dag, de kan undgå at blive blinde, og det er simpelthen ikke sådan, man skal forstå det. Det er det, du siger?

- Nej, det er det ikke, for det kan vi umuligt vide noget om. Så det har aldrig været intentionen med den formulering.

Okay, men kan du så svare mig på, om det ikke er falsk reklame at skrive, som I gør, at halvdelen af danskerne kan undgå at miste synet ved at gå til Louis Nielsen, når det ikke passer?

- Jo, men man kan sige, det er jo heller ikke det, der har været vores budskab.

Men det er jo det, I skriver, ikke? Det er sådan, man forstår det.

- Det er sådan, man forstår det, ja, men det er ikke det, der står.

Så det var en fejl?

- Det kan vi godt kalde det, ja.

Facebook
Twitter