Rettelse: I en tidligere udgave af artiklen fremgik det, at Roskilde er en del af Region Hovedstaden. Artiklen er opdateret så det tydeligt fremgår, at Rosklide ikke er en del af Region Hovedstaden.

Berlingske afdækkede i oktober, at Københavns jobcentre havde lavet nul henvisninger af ledige til jobs de seneste to år.

Det fik Socialdemokratiets beskæftigelsesordfører til at udtale skarp kritik: "Det skriger til himlen," sagde Henrik Møller (S) til Berlingske.

Efter historien om de nul henvisninger valgte beskæftigelsesborgmester i København Cecilia Lonning-Skovgaard at fjerne jobcenterdirektøren fra området.

En aktindsigt til alle landets kommuner viser nu, at 58 kommuner også har nul henvisninger i 2020 og 2021.

Én af de kommuner, hvor man ikke bruger henvisninger, er Jammerbugt. Her forklarer Morten Klessen (S), formand i beskæftigelsesudvalget i Jammerbugt Kommune, at kommunerne i stedet for henvisninger bruger andre værktøjer til at få ledige i job:

- Hvis de fra Christiansborg en gang i mellem gad at lette deres bag og komme ud og se, hvad der sker ude i kommunerne, så kunne de måske få en smule indsigt i, at vi faktisk gør det, som virker, som virker lokalt, og som virker i samarbejde med virksomhederne.

I kølvandet på historien om Københavns nul jobhenvisninger skrev Berlingske, at “København står stort set alene i hovedstadsområdet”.

Men heller ikke i hovedstadsområdet står København alene. Her viser Detektors optælling, at 20 ud af de 29 kommuner i Region Hovedstaden har nul henvisninger. København står altså hverken alene på landsplan eller i hovedstadsområdet.

Detektors optælling

En lovteknisk henvisning er, når man tvinger en borger til at søge et konkret job, og hvis borgeren nægter, sanktioneres de med fratagelse af deres kontanthjælp eller dagpenge.

Henvisninger bruges blandt andet til at afprøve, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet, som de skal ifølge loven.

Detektor har søgt aktindsigt i alle 98 kommuners brug af henvisninger fra 1. januar 2020 og til 8. november 2021.

Her har 58 kommuner svaret, at de ikke benytter henvisninger, mens 14 kommuner benytter det i det, de beskriver som: “yderst begrænset omfang”, “et fåtal af gange” og “ikke i nævneværdigt omfang”.

Derudover er der 13 kommuner, der har anvendt henvisninger et sted mellem 1 og 134 gange de seneste to år. Seks kommuner kan ikke oplyse, om de har brugt henvisninger, mens syv ikke er vendt tilbage.

Kommunerne fravælger bevidst henvisninger

Flere kommuner med nul henvisninger oplyser, at det er med fuldt overlæg, at de ikke bruger henvisninger til at få ledige i job.

- Det er et bevidst valg. Der er ikke rigtig nogen virksomheder, der ønsker det. Så det er med åbne øjne, at vi har nul henvisninger, og det er gjort i samarbejde med virksomhederne, siger Bent Jørgensen, byrådsmedlem for Venstre i Roskilde og formand for kommunens beskæftigelsesudvalg.

Formændene for beskæftigelsesudvalgene i Jammerbugt, Aalborg, Silkeborg og Horsens fortæller samme historie. Det er med åbne øjne, at de ikke bruger henvisninger.

- Vi smider ikke bare en ledig ud til et potentielt arbejde. Det skal jo være sådan, at det kan blive til noget. Det koster jo mange penge, hvis vi får smidt vedkommende tilbage i hovedet igen efter en måned. Det er jo ikke specielt smart, siger Morten Høgh, formand for beskæftigelsesudvalget i Silkeborg.

De giver ikke meget for Socialdemokratiets kritik om, at nul henvisninger “skriger til himlen”.

Henrik Møller (S) vil da også gerne moderere sin kritik, da Detektor præsenterer ham for, at 58 kommuner heller ikke bruger henvisninger.

- Det giver jo nogle nuancer på det, når det er mere end halvdelen, der slet ikke benytter det her redskab. Men jeg står sådan set ved, at i denne situation, hvor vi mangler arbejdskraft, at jobcentrene har en mulighed for at få nogen ud. Og her er henvisninger en af redskaberne, siger Henrik Møller.

Du er beskæftigelsesordfører. Hvorfor undersøgte du ikke praksis i andre kommuner, før du kritiserede København?

- Det var en direkte henvendelse fra et medie, der bad om en kommentar, og den giver jeg så. Det er ikke sådan, at jeg generelt laver en eller anden stor research på alle de henvendelser, jeg får, før jeg udtaler mig.

Detektor ville gerne have spurgt, om det kommer bag på beskæftigelses- og integrationsborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard (V), at København langt fra står alene med en praksis, hun til Berlingske kaldte "rystende". Men hun har ikke ønsket at stille op til interview.

København står ikke alene med nul henvisninger i hovedstadsområdet

Berlingske skrev som opfølgning på artiklen om Københavns nul henvisninger, at “København står stort set alene i hovedstadsområdet”.

I artiklen har Berlingske spurgt 23 kommuner i hovedstadsområdet. Syv vendte tilbage, hvoraf seks kommuner meddelte til Berlingske, at de bruger henvisninger “i større eller mindre grad”.

De seks kommuner er ifølge Berlingske: Allerød, Roskilde, Helsingør, Herlev, Lyngby-Taarbæk og Gribskov.

Detektors optælling blandt alle kommuner viser dog et andet billede. Ud af 29 kommuner i Region Hovedstaden oplyser 20, at de ikke har brugt henvisninger de seneste to år.

Heriblandt Herlev og Lyngby-Taarbæk, som ellers fortalte til Berlingske, at de bruger henvisninger. Det samme oplyser Roskilde Kommune, som ikke er en del af Region Hovedstaden, men en del af Berlingskes artikel om hovedstadsområdet.

Til Detektor oplyser de tre kommuner, at de har givet forskellige svar til henholdsvis Detektor og Berlingske, fordi de har svaret på to forskellige ting.

Til Detektor har de svaret på antallet af lovtekniske henvisninger. Detektor har været i kontakt med Københavns Kommune, der oplyser, at de svarede på antallet af lovtekniske henvisninger, da de fortalte Berlingske, at de havde foretaget nul henvisninger.

Til Berlingske har de tre kommuner svaret på henvisninger i mere generel forstand. Det er også det, Berlingske selv siger, de har spurgt dem til.

- Vi har ikke spurgt til lovtekniske henvisninger. Vi har brugt henvisninger mere generelt, fordi det er sådan, det er formuleret i loven, og det er sådan de eksperter, vi taler med på området, bruger betegnelsen. Det er jobcenterchefer eller deres pressemedarbejdere, vi har spurgt om det her. Vi har ikke fået at vide, at vi spørger til et forkert begreb undervejs, siger redaktionschef på Indland og Metropol på Berlingske, Kasper Krogh.

- Ja, vi formidler ledige til konkrete formidlingsopgaver, som vi får i samarbejdet med virksomhederne, skriver Roskilde Kommune eksempelvis til Berlingske.

Til gengæld svarer Roskilde Kommune til Detektors aktindsigt, at kommunen ikke bruger lovtekniske henvisninger.

- Roskilde Kommune bruger ikke henvisninger, da det ikke er noget, virksomhederne ønsker. I stedet formidler vi ledige borgere til job i virksomhederne.

- Det er korrekt, at det er to forskellige ting, vi har svaret på, skriver Roskilde kommune i en mail til Detektor.

Til Detektor skriver Lyngby-Taarnbæk:

- Det er ikke vores oplevelse, at virksomhederne efterspørger denne form for samarbejde med jobcentret.

Kommunerne svarer til Detektor, at de har svaret på forskellige ting. Det betyder, at Berlingske sammenligner tal på forskellige ting, når de konkluderer, at “København stort set står alene” med ikke at bruge henvisninger.

Når Berlingske skriver, at København står “stort set alene i Hovedstadsområdet”, er det altså ikke tilfældet, når kommunerne svarer på de samme lovtekniske henvisninger, som Københavns Kommune har svaret nul til.

Her viser Detektors aktindsigt, at 20 kommuner ud af de 29 hovedstadskommuner har nul henvisninger i den samme periode. Det gælder altså også Roskilde, Herlev og Lyngby Taarbæk, som i Berlingskes artikel bliver nævnt som nogle af dem, der netop bruger henvisninger.

Kommuner skal selv kontakte Berlingske for rettelse af tal

På Berlingske kan redaktionschef på Indland og Metropol Kasper Krogh ikke genkende, at de sammenligner to forskellige former for henvisninger. Ifølge ham har de klart refereret til avisens artikler om København for at eksemplificere, hvilke henvisninger de ville have svar på.

- Så hvis nu der skulle være flere forskellige typer henvisninger i spil her, så undrer det os, at de ikke svarede det retur til os i første omgang. Vi har jo skrevet artiklen, og den blev offentliggjort for et par uger siden. Hvis der var tale om en misforståelse eller et forkert svar eller andet, så går jeg ud fra, at de medvirkende ville have kontaktet os og sagt: “Hey, I har misforstået det her henvisningsbegreb”, men det har de ikke gjort.

Men når nu jeg fortæller dig, at de har bekræftet overfor os, at det ikke er det, I har fået svar på, at det er noget andet, I har fået svar på. Og at det er Detektor, der har fået svar på de lovtekniske henvisninger, så undrer det mig, at du ikke vil anerkende, at det nu engang er sådan, landet ligger?

- Ja, men det kan være måden, man spørger på. Vi har ikke spurgt til lovtekniske henvisninger. Vi har brugt henvisninger mere generelt, fordi det er sådan, det er formuleret i loven, og det er sådan, de eksperter, vi taler med på området, bruger betegnelsen. Det er jobcenterchefer eller deres pressemedarbejdere, vi har spurgt om det her. Vi har ikke fået at vide, at vi spørger til et forkert begreb undervejs. Er det os, der spørger forkert, eller er det jer, der spørger forkert, eller får vi forskellige svar i det her, det synes jeg fremstår uklart, ærligt talt.

Men forstår du, hvad forskellen på det, vi har fået svar på, og det, I har fået svar på, er?

- Jeg kan godt se, at der er en forskellig skelnen i det, og det kan der jo godt komme forskellige svar ud af. Men når jeg ser den artikel, vi har skrevet, og hvordan vi bruger begrebet, så synes jeg stadig, vi er på sikker grund.

Men der ligger jo et ægte antal af henvisninger derude, som er de her lovtekniske henvisninger, som man kan kalde det helt tungt. Dét tal er nul, og det er jo ikke det tal, I har fået?

- Nej, men så kan det være, de har svaret mere bredt, altså nogen kalder det også et match ude på jobcentrene, hvor man formidler kontakt mellem en arbejdssøgende og en arbejdsgiver.

Ifølge Kasper Krogh har Berlingske ikke spurgt Københavns Kommune udelukkende til sanktionshenvisninger.

Men det er det, I har fået svar på, det bekræfter Københavns kommune overfor os.

- Det har København kommune ikke oplyst os om i de artikler, vi har lavet. Så går jeg også ud fra, at Københavns Kommune ville være vendt tilbage til os.

Kasper Krogh vil ikke på baggrund af Detektors forelæggelse af, at kommunerne ifølge dem selv har svaret på to forskellige former for henvisninger, bringe en rettelse i avisen.

- Skulle der være noget i vores research, som viser sig at være forkert, jamen, så må vi jo rette det. Men vi mener, vi har spurgt ud fra, hvad man gør i København for at kunne lave en sammenligning. Og det har vi gjort opmærksom på undervejs i vores research, og når vi har talt med jobcentrene. Vi har ikke fået nogen indikation i den research på, at vi spurgte på noget forskelligt eller fik svar på noget forskelligt. Derfor har vi skrevet, som vi gør. Hvis kommunerne har følt sig misforstået eller har svaret på noget andet end det, vi har spurgt til, så må vi jo tage det til efterretning. Men vi har ikke hørt noget fra nogen af de kommuner. Det, jeg bare siger, er, at jeg vil gerne have det fra kommunerne og høre deres syn på det, om de mener, at vi har lavet noget forkert i vores research.

Lad os antage, at vores research er korrekt, det vil du jo ikke helt anerkende, kan jeg godt mærke på dig. Er det så godt nok?

- Jamen, prøv at høre, det er jo, fordi jeg ikke har adgang til jeres research og ikke har hørt det her fra kommunerne. Jeg får det via en mellemvej så at sige, som er jer. Og det er også fint. Lad os antage at kommunerne henvender sig og siger, at vi har misforstået noget, så vil jeg da gerne gentage, at hvis vi har lavet en fejl, så retter vi den.

Hør hele interviewet i sidste uges Detektor her.