Detektor: Nye blodprøver tyder på et mindre mørketal i Danmark

Statens Serum Institut har tidligere anslået, at der er 30 til 80 gange flere smittede.

Mellem 1,1 og 2,7 procent af bloddonorerne har antistoffer mod coronavirus. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Ingen ved præcis, hvor mange der har haft Covid-19 i Danmark.

Myndighederne har indtil videre registreret i alt 9.158 smittede. Men mange flere har haft sygdommen uden at blive testet.

Spørgsmålet er, hvor mange det drejer sig om. Det er det, man kalder 'mørketallet'. Og det har blandt andet betydning, når man skal regne ud, hvor dødelig sygdommen er.

Jo større mørketal, desto mindre dødelighed.

Tidligere i april anslog Statens Serum Institut, at mørketallet er 30-80 gange højere end de officielle tal.

Nu viser nye tal fra de danske bloddonorer, at mørketallet formentlig er en del lavere end først antaget. Beregningerne er dog forbundet med stor usikkerhed.

Mellem 1,1 og 2,7 procent har antistoffer

Henrik Ullum er overlæge og professor på Rigshospitalet. Han har de seneste uger sammen med sine kollegaer gennemgået blodprøver fra tusindvis af bloddonorer.

De nyeste tal stammer fra den 14.-19. april, hvor i alt 5.029 danskere donerede blod.

1,9 procent af dem havde antistoffer mod coronavirus. Det vil sige, at de allerede har haft en infektion.

Resultatet betyder ifølge forskerne, at 'den sande forekomst af antistoffer i hele landet med 95 procent sandsynlighed' ligger mellem 1,1 og 2,7 procent.

Henrik Ullum er professor og overlæge på Rigshospitalet. Han er også formand for Lægevidenskabelige Selskaber.

I runde tal svarer det til, at mellem 64.000 og 157.000 danskere på det tidspunkt havde haft Covid-19.

Hvis man bruger samme regnemetode, som Statens Serum Institut tidligere har brugt, betyder det, at mørketallet er mellem 12 og 29 gange højere end det bekræftede antal smittede.

Beregningen er forbundet med stor usikkerhed, men indikerer altså, at mørketallet er mindre end den tidligere vurdering på 30 til 80 gange højere.

- Nu kender vi testen og dens usikkerheder bedre, og jer er enig i, at mørketallet måske skal nedjusteres noget i lyset af de nyeste resultater. Færre testes positive for antistoffer, og det vil i en hurtig beregning betyde, at mørketallet er lavere end tidligere vurderet, siger Henrik Ullum til Detektor.

Han understreger, at de tidligere beregninger afspejler, hvad vi vidste på det tidspunkt, og at også andre data - for eksempel virusmålinger fra personer uden symptomer - indgår i en samlet vurdering.

Statens Serum Institut læner sig desuden op ad erfaringer fra blandt andet Island og Tyskland, lyder det i en rapport fra 7. april.

Nyt studie viser samme tendens

Detektor har spurgt Statens Serum Institut, om de er enige i, at de nye testresultater peger på et lavere mørketal.

I en mail oplyser presseafdelingen, at de lige nu ikke har 'noget nyt at tilføje omkring mørketallet'.

Statens Serum Institut har dog sammen med Henrik Ullum og flere kollegaer fra universiteter og hospitaler udgivet en ny undersøgelse tirsdag i denne uge.

Artiklen er endnu ikke fagfællebedømt, men når frem til et lignende resultat.

Forskerne anslår, at dødeligheden for folk under 70 år indtil videre ligger omkring 82 pr. 100.000 smittede i Danmark. Eller 0,082 procent.

Det når forskerne frem til, fordi de regner med, at der er mellem 11 og 29 gange flere med antistoffer end det bekræftede antal smittede i Danmark.

Altså et resultat, der ligner ovenstående beregninger.

Flere andre eksperter, som Detektor har talt med, er derfor enige i, at mørketallet bør nedjusteres.

- Når der er færre, der er testet positive for antistoffer end først antaget, betyder det, at mørketallet formentlig også må være lavere, siger Allan Randrup Thomsen eksempelvis.

Han er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

Det samme siger Claus Ekstrøm, som er professor i biostatistik på samme universitet.

Han understreger dog, at vi ikke ved, hvor repræsentative bloddonorer er for resten af befolkningen.

- Det vil sige, at udbredelsen i resten af befolkningen kan være anderledes - enten større eller mindre. Og for at kunne overføre resultaterne fra bloddonorer til resten af befolkningen er vi nødt til at antage, at de er repræsentative, skriver han i en mail til Detektor.

Store usikkerheder i undersøgelsen

Også Henrik Ullum fra Rigshospitalet understreger, at der er store usikkerheder forbundet med at teste bloddonorer for antistoffer. Det betyder, at man skal være varsom med at konkludere alt for håndfast på resultaterne.

Her er nogle af de største usikkerheder ifølge Henrik Ullum:

  1. 1

    Er bloddonorer repræsentative? Henrik Ullum: 'Nej, det er de nok ikke. De er ikke tilfældigt udvalgt, og der vil sandsynligvis være noget selektionsbias. Men det er ikke entydigt i hvilken retning, den bias trækker – dvs. om bloddonorer er mere tilbøjelige til at være raske eller smittede. Vi har diskuteret det meget frem og tilbage, men vi ved det rent faktisk ikke.'

  2. 2

    Donerer folk blod, hvis de lige har haft Covid-19? Henrik Ullum: 'Nej, det er ét argument. Men på den anden side er der også nogle særlige sociale karakteristika ved bloddonorer, der trækker den anden vej. De er bedre uddannet, de rejser typisk mere, de er mere sociale og aktive i samfundet. Så der er faktorer, der kan pege begge veje.'

  3. 3

    Hvor præcis er testen? Der er især to vigtige ting, når man tester for antistoffer: Falske negative og falske positive resultater. Ifølge Henrik Ullum har testen en sensitivitet på 82,5 procent. Det vil sige, at hver gang man tester 200 mennesker, der har haft Covid-19, så vil kun 165 af dem testes positive for antistoffer. Til gengæld vil der kun være 1 falsk positiv, hver gang man tester 200 mennesker, der ikke har haft Covid-19. Når man kender usikkerhederne i testen, kan man dog korrigere for disse.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter