Detektor: Nye Borgerliges 'legendariske' faktatjek i klimadebat rammer ved siden af

Ingen beviser for markante havstigninger i Danmark, siger partiet. Fagfolk er uenige.

Ved højere vandstande vil der være større risiko for oversvømmelser ved stormflod, forklarer Kystdirektoratet. Foto: Henning Bagger (© Scanpix)

- Vi har spurgt DMI. Stop med den arrogante tilgang. Vi spørger netop fagfolkene.

Sådan lød den kontante melding fra Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen til Radikale Venstres Ida Auken under en debat i Folketingssalen.

Kommentaren blev efterfølgende delt i en video på Nye Borgerliges Facebook-side, og der var ros fra partiformand Pernille Vermund:

- Endnu en fuldtræffer af Lars Boje Mathiesen. Legendarisk, skrev hun som kommentar til videoen, der er blevet delt over 3.000 gange.

Skal man tro Lars Boje Mathiesen, har han fagfolkenes opbakning til, at der hverken er evidens for flere ekstreme vejrfænomener eller markante havstigninger i Danmark de sidste 100 år.

Spørger man fagfolkene selv, er de dog uenige i den udlægning.

Hvad påstår Nye Borgerlige?

Bølgerne gik højt i Folketingssalen, da Lars Boje Mathiesen og Ida Auken for nyligt diskuterede et beslutningsforslag om “bedre og enklere regler for klimatilpasning i kommuner".

Ifølge Lars Boje Mathiesen er der nemlig flere eksempler på manglende evidens for klimaforandringernes konkrete konsekvenser:

- Jeg vil gerne anholde det argument, når man hele tiden siger, at der er kommet flere ekstreme vejrfænomener. Det er der altså ikke noget evidens for, at der er kommet i Danmark.

- Det samme gælder, når man siger, at vandstanden stiger markant. Det er der heller ikke nogen evidens for, at den har gjort over de sidste 100 år, sagde Lars Boje Mathiesen.

Det fik Ida Auken til at kalde Nye Borgerlige for 'klimakrisebenægtere'.

Men ifølge Lars Boje Mathiesen er fagfolkene altså enige med ham.

- Ifølge DMI findes der ikke for nærværende en opgørelse over frekvensen af ekstreme vejrfænomener for 1950 og frem til i dag, siger Lars Boje Mathiesen undervejs i debatten og tilføjer:

- Så vi har spurgt DMI. Stop med den arrogante tilgang. Vi spørger netop fagfolkene.

Detektor har undersøgt, hvad fagfolkene rent faktisk siger.

Hvad siger fagfolk om vandstanden?

Højvande ved Løgstør efter stormen Gorm. Foto: Henrik Bagger (© Scanpix)

Når det kommer til vandstanden i Danmark, er fagfolkene ikke enige med Lars Boje Mathiesen, som han ellers giver indtryk af i folketingsdebatten.

Ingen af de eksperter, Detektor har talt med, bekræfter således Lars Boje Mathiesens påstand om, at der mangler evidens for, at vandstanden er steget markant de sidste 100 år.

Tværtimod påpeger eksperter fra både DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, og Danmarks Tekniske Universitet, DTU, at der er observeret markante stigninger i Danmarks havniveau.

- I løbet af de seneste 100 år er havniveauet steget med 2 millimeter om året. Fra 1992 til 2015 er det steget med 3-4 millimeter om året. Set med forskningsbriller er det markant og et tydeligt signal om, at vandstanden stiger.

Det forklarer Kristine Skovgaard Madsen, ph.d. i oceanografi og daglig leder for DMI’s oceanografiske forskningsgruppe.

Den vurdering er Ole Baltazar Andersen, der er professor ved DTU Space, enig i.

- Ja, havene er steget markant i Danmark de sidste 100 år, og stigningen er accelererende, siger han og fortsætter:

- Havene steg 2 millimeter på et år i 1990, voksende til 3 millimeter i 2000 og omkring ca. 4 millimeter i 2020.

Både DMI og DTU vurderer altså, at en havstigning på 2 millimeter over de seneste 100 år kan betegnes som markant.

Kystdirektoratet forklarer, at en sådan stigning er forbundet med flere forskellige konsekvenser.

- I kystnære områder kan det blandt andet betyde grundvandsstigninger og større bølgepåvirkning ved stormflod. Begge dele øger risikoen for oversvømmelser, siger Thorsten Piontkowitz, der er chefkonsulent i Kystdirektoratets afdeling for Vejledning, Klima og Kystbeskyttelse.

Han understreger desuden, at man ikke bør ignorere stigningen i vandstanden.

- 20 centimeter på 100 år bliver vi nødt til at beskæftige os med, hvis det ikke skal have konsekvenser ved kysterne.

Fagfolkene er altså ikke enige med Lars Boje Mathiesen i, at der ikke er evidens for at Danmarks vandstand er steget markant de seneste 100 år. Men hvad siger de til påstanden om, at der mangler evidens for flere ekstreme vejfænomener i Danmark?

Hvad siger fagfolk om ekstremt vejr?

Nedbørsredkorder fordelt på årtier. Kilde: DMI.

Lars Boje Mathiesen hævder i debatten, at Nye Borgerlige har spurgt 'hvad DMI siger omkring det her'.

Hverken Lars Boje Mathiesen eller Nye Borgerlige har dog spurgt DMI direkte til deres vurdering af ekstreme vejrfænomener i Danmark.

I stedet henviser han til et folketingssvar, som regeringens klima- og miljøminister Dan Jørgensen (S) gav til Nye Borgerliges klima- og miljøordfører Peter Seier Christensen kort før jul.

Her står der rigtigt nok, at 'ifølge DMI findes der ikke for nærværende en opgørelse over frekvensen af ekstreme vejrfænomener fra 1950 og frem til i dag'. Præcis som Lars Boje Mathiesen citerer DMI for at have svaret.

Problemet er bare, at det ikke er hele svaret, han her læser op. Lige bagefter står der nemlig følgende:

- DMI kan imidlertid konstatere, at middeltemperaturen og nedbørsummen generelt er stigende, hvilket øger risici for eksempelvis ekstreme temperatur- og nedbørshændelser.

I en mail til Detektor påpeger DMI, at det er vigtigt at have hele svaret med, 'for som det fremgår, vil en stigende middeltemperatur og nedbørsmængde kunne øge risikoen for ekstreme vejrhændelser'.

- Derudover har vi set flere varmerekorder, men også nedbørsrekorder inden for de sidste ca. 30 år. Rekorder kan ses som et udtryk for noget 'ekstremt', da det jo netop aldrig er sket før, skriver DMI.

Hvad siger Nye Borgerlige til kritikken?

Nye Borgerliges beskæftigelses- og erhvervsordfører Lars Boje Mathiesen er uenig med fagfolkene i, at vandstanden i Danmark er steget markant over de seneste 100 år. (Foto: Martin sylvest)

Detektor har spurgt Lars Boje Mathiesen, hvorfor han under Folketingsdebatten undlader at citere den del af DMI's vurdering, der handler om risikoen for ekstreme temperaturer og nedbørshændelser i Danmark.

Kan du huske, hvad DMI skriver lige bagefter i det svar, du citerer dem for?

- DMI? Jeg tror, de skriver noget om middeltemperaturer og nedbørsmængder og sådan.

Ja, lige præcis. Synes du ikke, at det er relevant at få med i den her diskussion?

- Jamen, jeg har aldrig sagt, at det regner mindre.

Det siger jeg heller ikke. Jeg spørger bare, om du anerkender, at DMI skriver, at der er øget risici for ekstreme temperatur- og nedbørshændelser?

- Jo, men der er også en risiko for, at jeg bliver kørt ned, hvis jeg går ud på vejen. Altså det handler om, hvad man reelt har set og målt. Og hvis man kigger på, hvad man har målt, så har der ikke været en stigning i storme i Danmark, siger han.

Detektor har også spurgt Lars Boje Mathiesen, om han anerkender, at der ifølge eksperter på området er evidens for en markant stigning i Danmarks vandstand de seneste 100 år.

DMI siger til os, at havniveauet er steget med 2 millimeter om året de seneste 100 år, og kigger man på perioden 1992 til 2015, er havniveauet steget med 3-4 millimeter om året. Så der er jo evidens for, at vandstanden er steget. Anerkender du det?

- Jamen, jeg har aldrig sagt, at vandstanden ikke er steget. Hvis jeg har sagt, at vandstanden ikke er steget, så kan du anføre den præmis, men jeg har aldrig nogensinde sagt, at vandstanden ikke er steget.

Men du mener ikke, at det er markant?

- Det har den gjort siden slutningen af den sidste istid for 12.000 år siden.

Jeg spørger dig til, om du mener, det er en markant stigning?

- Nej, hvis man ser på vandstanden længere tilbage, så mener jeg ikke, at det, vi ser over de sidste 100 år, er en markant stigning i forhold til den naturlige cyklus. Det er ikke noget, man skal tage mit ord for. Man kan jo lytte til Jens Morten Hansen (pensioneret statsgeolog, red.), Troels Aagaard (lektor ved Geografi på Københavns Universitet, red.) eller Merete Binderup (seniorforsker ved GEUS, red.), der har gået 1.000 år tilbage og kigget på de her ting.

Man kan jo også spørge DMI. Vi har spurgt leder hos DMI Kristine Skovgaard Madsen, og hun mener, at de her vandstigninger er markante.

- Over de sidste 100 år? At der er sket en markant forøgning over de sidste 100 år?

Ja.

- Aarh. Det tror jeg ikke, at hun vil sige. Det citat vil jeg gerne høre.

Vi har spurgt hende, om hun mener, at man kan tale om en markant stigning de sidste 100 år, når der er tale om en stigning på 2 millimeter om året og 3-4 millimeter fra 1991-2015. Der siger hun, at det er en markant stigning.

- Der ansætter du en præmis, som er anderledes end det, jeg sagde. Jeg har ikke snakket om de sidste 20 år. Jeg har snakket om de sidste 100 år.

Det er også de sidste 100 år.

- Du kan ikke lægge en præmis ned over noget, jeg ikke har sagt.

Det gør jeg heller ikke.

- Du skal lige lytte. Det er en markant stigning over de sidste 100 år, og så skal du jo tage et gennemsnit over de sidste 100 år. Du kan jo ikke bare tage de sidste 20 år. Det vil være det samme som at sige, at jeg påstår, at temperaturen ikke er steget de sidste 100 år, fordi temperaturen ikke er steget - stort set - de sidste 20 år. Begge dele er reelt set korrekt - temperaturen er steget siden 1850, da vi begyndte at måle den, og der har stort set ikke været en ret stor temperaturstigning de sidste 20 år. Derfor skal man huske på, hvad jeg siger. Jeg taler om de sidste 100 år.

Det er præcis det, vi har spurgt DMI om, og det er præcis det, de siger - at de seneste 100 år er havniveauene steget med 2 mm. pr. år. Når vi spørger, om de vurderer, at det er en markant stigning, så siger de ja.

- Okay, det vil jeg godt se. Så skal man kigge på, hvad har stigningen været fra 1700-1800 og 1800-1900. For så må det være markant mere i det sidste århundrede i forhold til de andre. Det er jo dér, at man må spørge ind til, om der er evidens for det.

Artiklen er den 23. januar opdateret, så det fremgår, at DTU opgør havstigningen i 2020 til ca. 4 millimeter og ikke ca. 5 millimeter. DTU mener fortsat, at der er tale om en markant havstigning.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter