Detektor: Op mod 655 kontakter kan være 'misset' i coronaopsporing

Styrelsen for Patientsikkerhed ved ikke, hvor mange nære kontakter til smittede der er testet.

Myndighedernes Corona-opsporing har fundet mere end 6.000 nære kontakter til smittede danskere. Hvor mange af dem, der er smittet, fremgår ikke. (Foto: Ida Marie Odgaard © Ritzau Scanpix)

Flere end 6.000 nære kontakter til 1.413 smittede danskere er blevet opsporet siden 10. juni.

Det viser en ny opgørelse, som Styrelsen for Patientsikkerhed har sendt til Detektor.

Eksperter kalder tallene acceptable. Men de påpeger, at myndighederne kan have ‘misset’ op mod 655 nære kontakter, der potentielt kan være smittet.

Samtidig undrer eksperterne sig over flere ting:

  1. 1

    For det første har myndighederne i gennemsnit kun ringet til mellem én og to personer, der har været i kontakt med en smittet.

  2. 2

    For det andet ved styrelsen ikke, om de kontaktede rent faktisk er blevet testet eller smittet.

- Ud fra de her tal kan vi ikke sige noget om, hvorvidt smittekæderne bliver bremset. Vi kan håbe på det. Men vi ved det ikke, siger professor i immunologi på Københavns Universitet, Jan Pravsgaard Christensen.

Detektor gennemgår tallene skridt for skridt.

1

Hvor mange smittede får myndighederne fat i?

Målet med smitteopsporing er at identificere, kontakte og informere smittede danskeres tætte kontakter, så de hurtigt kan blive testet og eventuelt isoleret.

Første skridt er at få fat i de smittede selv.

Siden den 10. juni har opgaven ligget hos Styrelsen for Patientsikkerhed. Og her har man frem til 26. juli fået fat i 1.413 ud af i alt 1.574 smittede, viser opgørelsen.

Det giver en kontaktrate på cirka 90 procent lige nu. 56 af de smittede forsøger man dog stadig at få fat i.

- Overordnet set er det, hvad man kunne forvente, og hvad man må acceptere i det virkelige liv, hvor ikke alle er til at få fat i, siger Allan Randrup Thomsen. Han er professor i virologi på Københavns Universitet.

Men selvom frafaldet er beskedent, går myndighederne alligevel glip af mange nære kontakter, som potentielt kan være smittet.

Det forklarer epidemolog og afdelingslæge ved Aarhus Universitetshospital, Christian Wejse.

- Det virker rimeligt, at man misser 10 procent af de smittede. Men det er vigtigt at være opmærksom på, at man på samme tid taber flere hundrede nære kontakter, som kan være smittet, siger han.

- Opgørelsen viser, at de smittede i gennemsnit har 4,5 nære kontakter. Med 105 lukkede sager uden kontakt betyder det, at man potentielt har misset minimum 472 kontakter allerede i første led.

Hos Styrelsen for Patientsikkerhed er man dog tilfreds med tallene.

- Allerhelst ville vi selvfølgelig gerne have fat i 100 procent af de smittede. Men da vi har at gøre med en frivillig ordning, hvor folk selv skal tage imod vores hjælp, er det ikke realistisk, siger direktør Anette Lykke Petri.

2

Hvilke kontakter ringer myndighederne til?

Næste skridt er at få fat i de smittedes nære kontakter og informere dem om, at de bør lade sig teste.

De 1.413 smittede, som myndighederne får fat i, har samlet oplyst 6.496 nære kontakter. Det svarer til 4,5 kontakter per smittet.

Det er dog langt fra alle, der bliver ringet op af myndighederne. Det gælder kun 2.218 af kontakterne - eller omkring en tredjedel.

De resterende 4.278 personer står de smittede selv for at informere.

- Man har valgt en model, hvor myndighederne kun følger op på en tredjedel af de smittedes nære kontakter. Resten står de smittede selv for. Det betyder, at man ikke har nogen viden om, hvorvidt de smittede rent faktisk lykkes med at informere de resterende 4.278 personer, siger Christian Wejse fra Aarhus Universitet.

Detektor har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, hvordan de sikrer sig, at de mere end 4.000 personer har fået den rette information, når de ikke selv taler med dem.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at alle får den rette information. De smittede får tilsendt noget skriftligt materiale, som de kan udlevere til dem, de selv vil orientere. Så det er ikke bare en hurtig telefonsamtale med os, og så er de videre, siger direktør Anette Lykke Petri.

Tror du, der er forskel på at blive ringet op af sin ven, der siger, at man skal lade sig teste og selvisolere, og så at blive ringet op af myndighederne, der siger det samme?

- Jeg tror, at det kan gå begge veje. Vi har oplevet en stor samarbejdsvilje hos danskerne. Det er ganske få, der slet ikke ønsker vores indblanding, og det tyder på, at der er stor vilje til at gøre, hvad der skal til.

- Vi skal huske på, at der også er børn iblandt. Her er det helt naturligt, at det er forældrene, der ’kontakter’.

3

Hvor mange kontakter får myndighederne fat i?

Af de 2.218 nære kontakter, som myndighederne ringer til, har de fået fat i 2.035. Det giver et frafald på 183 personer.

Også her er der ifølge eksperterne tale om et rimeligt frafald.

- Tallene ser sådan set meget pæne ud. Blandt den mindre gruppe af nære kontakter, som myndighederne står for at informere, får man fat i 92 procent. Det er acceptabelt, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Men vi skal huske at lægge tallet sammen med de 472 nære kontakter, vi potentielt gik glip af i første runde, fordi man ikke fik fat i alle de smittede, siger han.

Gør man det, har myndighederne potentielt 'misset' op mod 655 nære kontakter.

Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at en del af disse nære kontakter kan være informeret af de smittede selv. Det siger Anette Lykke Petri fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Ellers bliver konklusionen for hård, siger hun.

Søren Riis Paludan mener også, at man må antage at "folk reelt informerer deres kontakter". Han er professor i immunologi og virologi ved Aarhus Universitet.

- De fleste vil være personer, som den smittede ikke ønsker bliver syge og/eller smitter videre, siger han.

4

Hvor mange smittekæder har man brudt?

Det sidste skridt er at få de nære kontakter testet og eventuelt isoleret.

Ud af de i alt 6.496 kendte nære kontakter har Styrelsen for Patientsikkerhed selv rekvireret en test til 1.451 personer. Det svarer til 22 procent.

Men styrelsen ved ikke, om folk faktisk har fået foretaget testen, eller om de er testet positive.

- Matchet mellem dem, vi anbefaler en test, og dem, der lader sig teste, kender vi ikke, siger Anette Lykke Petri.

- For at svare på dit spørgsmål ville det kræve, at vi sammenkørte personfølsomme oplysninger, og det kan vi ikke uden videre. Vi får nemlig ikke cpr-numre på de nære kontakter, som den smittede oplyser os.

Er det et problem, at I ikke ved, om folk rent faktisk tager testen?

- Vi har ikke grund til at tro, at folk ikke lader sig teste. Generelt oplever vi, at danskerne er meget lydhøre overfor vores anbefalinger.

At styrelsen kun har rekvireret en test til hver femte kontakt, imponerer dog ikke Christian Wejse.

- Man kan jo se det på den måde, at det er én nær kontakt per smittet borger, hvor vi véd, at vedkommende har fået tid til en test. Det synes jeg ikke, man kan kalde effektiv smitteopsporing, siger han.

- Man kan selvfølgelig bestille en test på anden vis, og det er der formentlig flere, der har gjort, men præcis hvor mange ved vi ikke.

Den vurdering er Kim Sneppen enig i. Han er professor i biokompleksitet på Københavns Universitet.

- Det er ikke til at se, om man med smitteopsporingen fandt andre smittede end dem, man først tog fat i, forklarer han.

- At de smittede havde nære kontakter er klart, men hvor mange af dem, der blev testet, og hvor mange af dem, der blev testet positive, det ved vi ikke, siger han.

Detektor har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, om det er deres vurdering, at kontaktopsporingen virker effektivt til at bryde smittekæder.

'Generelt er smitteopsporing et effektivt redskab, men det kan ikke stå alene. Vi har for eksempel ikke kendskab til de smittedes ukendte kontakter. Derudover påhviler det de nære kontakter at følge vores råd om isolation og test og om generelt at overholde retningslinjerne, så vi forebygger ny smitte,' lyder det i et skriftligt svar fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Facebook
Twitter