Detektor: Partier støtter borgerforslag om regnbuefamilier, uden at vide hvad de egentlig støtter

Partierne mangler at tage stilling til betalte rugemødre.

Søren Juliussen og Søren Kristensen, der står i spidsen for nyt borgerforslag om medfaderskab i regnbuefamilier. Foto: Privat.

Et nyt borgerforslag vil have anerkendt medfaderskab i regnbuefamilier. Og forslaget har rekordhurtigt fået langt over de 50.000 underskrifter, der tvinger Folketinget til at tage det op.

Christiansborg har politikerne taget godt imod borgerforslaget. Alle partier har sagt, at de enten bakker op om forslaget eller ser positivt på det.

Langt de fleste af partierne mangler dog at tage stilling til, præcist hvem en lovændring skal gælde for. Det viser Detektors rundringning til partiernes ordførere på området.

Der er nemlig forskel på, om en ny lov kun skal gælde i de sager, hvor en kvinde har været rugemor uden at få betaling for det, eller om loven også skal gælde for homoseksuelle par, der har gjort brug af en betalt rugemor i udlandet.

- Jeg har slet ikke fået drøftet det i så detaljeret grad, som du beder om lige nu, siger for eksempel Det Konservative Folkepartis ligestillingsordfører, Birgitte Bergman.

De eneste tre partier, der har taget stilling er Radikale Venstre, Enhedslisten og Kristendemokraterne.

Radikale Venstre ønsker at inkludere par, der har betalt deres rugemødre. Det ønsker Enhedslisten og Kristendemokraterne ikke.

Fem til ti familier om året

Borgerforslaget er stillet af Søren Juliussen, der selv kæmper for at få juridiske rettigheder over sin otte uger gamle datter, Charlie.

Søren Juliussen siger til Detektor, at han bevidst har formuleret forslaget bredt, så det er op til politikerne at tage stilling til, hvem en ny lov præcist skal gælde for.

Søren Juliussen og hans mand, Søren Kristensen, har selv gjort brug af altruistisk surrogati, hvilket vil sige, der ikke har været penge mellem dem og deres rugemor.

Det gør sig gældende for de færreste danske par, der får børn ved hjælp af rugemødre.

Louise Traberg Smidt, der er advokat med speciale i familieret og rugmoderskab, siger til Detektor, at hendes bud er, at det vil gælde for fem til ti familier om året i Danmark.

Inkluderer man også de par, der gør brug af betalte rugemødre, rammer man en del flere familier, siger Louise Traberg Smidt.

- Så gør det sig gældende for op mod 100 familier om året, vil mit forsigtige bud være.

Enhedslisten og Kristendemokraterne har indtil videre begge meldt ud, at de ikke ønsker, at loven skal gælde for betalte rugemødre. Det vil sige, at det er et fåtal af parrene, der bruger rugemødre, der i så fald vil kunne få gavn af en ny lov.

Dispensation kan give samme rettigheder

Søren Juliussen og Søren Kristensen har de sidste par uger fortalt landets medier, at motivationen for deres borgerforslag er de udfordringer, de selv møder som familie.

- Jeg kan ikke kan få lov at hente medicin til vores datter, Charlie, eller skrive hende op i en institution, fortæller Søren Juliussen til DR.

Detektor har undersøgt sagen, og det viser sig, at Søren Juliussen allerede i dag har mulighed for at opnå samme rettigheder, som en lov om mederfaderskab vil give ham.

Han kan søge om dispensation for stedbarnsadoption, da Søren Juliussen og Søren Kristensens datter er kommet til verden uden betaling af en rugemor.

- Jeg har selv overvejet at ringe til Søren og Søren og fortælle dem det, siger advokat Louise Traberg Smidt til Detektor og fortsætter:

- Med forbehold for, at jeg ikke kender deres sag personligt, vurderer jeg, at de vil kunne få tildelt stedbarnsadoption.

Søren Juliussen mener stadig, at hans borgerforslag er relevant.

- Forskellen er, at jeg ikke skal stå som “andet” eller “mor,” men at jeg kan få lov til at stå som “medfar”. Så alene det, at der kommer en betegnelse i systemet, der hedder “medfar,” synes jeg, er ret vigtig, siger Søren Juliussen.

Søren Juliussen reagerer på nyheden i Detektor-podcast, som du kan høre her.

Artiklen er blevet opdateret med et citat fra Søren Juliussen den 23. januar.