Detektor: Pas på! Her er tre tricks, politikerne prøver at snøre dig med

Har du også bidt mærke i politikernes mange anekdoter og høje tal? Det har du sikkert.

(Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix) (Foto: claus fisker © Scanpix)

Anekdoter, handlekraft og taltrylleri. Det er nogle af de tricks, politikerne bruger til at overbevise vælgerne om, at netop de har den bedste politik.

Detektor har sammen med Asmus Leth Olsen lavet en guide til, hvad du skal holde øje med i den politiske debat. Asmus Leth Olsen er professor MSO på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet med ekspertise i politisk psykologi og adfærd.

Du kan også høre hele guiden i vores nyeste podcast.

1

Betjent Palle og dansklæreren Mona

Socialdemokratiet fortæller i en annonce om May-Britt.

Du har måske hørt Lars Løkke Rasmussen fortælle om sin dansklærer Mona, eller set Mette Fredriksen besøge lokalbetjent Palle. I taler og kampagner bruger politikere ofte anekdoter om konkrete mennesker, de har mødt.

Og det er ikke tilfældigt, fortæller Asmus Leth Olsen. Vi husker enkelthistorierne nemmere og bliver også mere følelsesmæssigt påvirket af dem.

– Hvis det er beskrevet som en konkret person, der har haft en negativ oplevelse, så bliver folk meget stærkt påvirket. Hvis det er en statistik, der fortæller, at der er problemer, så bliver folk mindre påvirket, siger han.

Der er dog en ting, man skal huske, når man eksempelvis hører Socialdemokratiet fortælle om May-Britt, der har skrællet gulerødder og stegt frikadeller i 40 år:

– De er ikke repræsentative, det er ikke den typiske dansker. Statistikkerne giver som oftest en form for tværsnit, et repræsentativt billede, som alt andet lige er bedre at forholde sig til end de her særcases, forklarer Asmus Leth Olsen.

– Spørgsmålet er: Skal vi lave politiske initiativer eller ændre verden på baggrund af særtilfældet eller på baggrund af normaltilfældet?

2

Handlekraft er vigtigt – uanset resultatet

(Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix) (Foto: henning Bagger © Scanpix)

Mette Frederiksen mener, at børnefattigdom er et problem, som skal løses. Derfor har Socialdemokratiet foreslået at nedsætte en ydelseskommisson. Den skal efter valget kigge på, hvad der skal ske med integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet.

Og det kan handle om mange ting, fortæller Asmus Leth Olsen, men han fremhæver alligevel især én ting:

– Det handler om at vise handlekraft og gøre noget. Og det interessante er, at det altid er en fordel, også selv om det siden hen viser sig, at den handling ikke gør verden bedre. Det vil lønne sig, også selvom det man gør, i princippet gør verden værre. Det er altid bedre at handle, end at stå med hænderne i lommen, siger han.

Asmus Leth Olsen kommer i den forbindelse med en generel opfordring til at være kritisk. For handling er ikke nødvendigvis altid den rigtige løsning.

– Vi skal passe på med altid at tro, at den, der handler, er den, der gør noget klogt. Nogle gange er det også klogt ikke at gøre noget eller sige: "Det problem skal løses på anden vis", eller: ”Det er ikke mig, der skal løse det problem", eller: "Det er måske slet ikke et problem".

Nogle problemer kan således slet ikke eller kun i mindre omfang løses af de danske politikere.

– Der er rigtig meget, som et lille land som Danmark har svært ved at påvirke. Der er en masse politik omkring internationale økonomiske forhold eller klima. Selvfølgelig er det vigtigt at gøre noget ved problemet, men det er også klart, at rigtig mange af de handlinger, der foregår, eller initiativer og ting, som folk lover, har symbolsk karakter, fortæller Asmus Leth Olsen.

3

Tal, tal, tal

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Det kan ofte føles, som om politikerne slynger tal ud til højre og venstre, jo højere desto bedre. Men det er der en rigtig god grund til de gør.

Asmus Leth Olsen forklarer, at nogle studier tyder på, at det at bruge tal, kan give en troværdighed. Derudover har tal også en anden fordel:

– Vi har rigtig mange muligheder for at beskrive det samme problem med tal, som i virkeligheden angiver den samme størrelse. Det selvsamme milliardbeløb kan vi dividere ud på antal ansatte eller på antal brugere eller over forskellige år. Vi kan vende det og dreje det på forskellig vis, siger han.

Og i mange tilfælde kan det gøre en verden til forskel, hvordan man beskriver det samme beløb:

– Når noget bliver konkret i stedet for abstrakt, så reagerer vi stærkere på det. Hvis du skal beskatte folk og gøre det på en måde, så de bliver mere venligtstillede over for det, så skal du beskrive skatten i procent og ikke i kroner og øre. Det ved vi både fra danske studier med tusindvis af danskere, men også fra amerikanske studier.

Et godt eksempel på sidstnævnte så vi i sidste uge, da vært på Detektor Camilla Stampe igen og igen spurgte til en afgiftsstigning i kroner og øre, mens Socialdemokratiets finansordfører Benny Engelbrecht holdt fast i at tale om udgiften i forhold til folks indtægt.

Det interview kan du se her. Og hele indslaget med Asmus Leth Olsen finder du i vores nyeste podcast ved at klikke herunder.

Facebook
Twitter