Er atomkraft i Danmark en god ide?

Det spørgsmål debatterede klimaminister Dan Jørgensen og Nye Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, i Deadline i midten af januar.

Her blev de hurtigt uenige om, hvor mange der døde som følge af ulykken på atomkraftværket i Tjernobyl i det forhenværende Sovjetunionen i 1986.

- Cirka 50 mennesker døde. Det er i hvert fald det, der er konsensus om, siger Pernille Vermund.

- Siger du, at der døde 50 mennesker i Tjernobyl? [...] Der døde langt flere, svarer Dan Jørgensen.

Detektor har spurgt både Pernille Vermund og Dan Jørgensen, hvad de bygger deres påstande om Tjernobyl-dødsfald på.

Pernille Vermunds tal stammer fra en TV2-artikel fra 2006, som henviser til en rapport fra The Chernobyl Forum.

Klimaministeriet oplyser, at når Dan Jørgensen siger, at der døde “langt flere”, henviser han til et forventet antal dødsfald på 4.000-9.000 i rapporten fra The Chernobyl Forum. Altså den samme kilde, som Pernille Vermund henviser til.

Hvordan kan det hænge sammen?

Pernille Vermunds 50 dødsfald dækker kun over officielt registrede døde blandt beredskabsarbejdere. Det udelader altså store befolkningsgrupper, som også har været udsat for radioaktiv stråling fra ulykken. De er til gengæld talt med i Dan Jørgensens tal, som er et skøn over, hvor mange der vil dø af kræft på grund af ulykken.

"Det ville være mere fair at sige, at 'langt flere' døde"

De to politikeres tal fra The Chernobyl Forum, som bestod af en række FN-organer, verdensundhedsorganisationen WHO og regeringerne i Belarus, Ukraine og Rusland, dækker over vidt forskellige ting.

Det fortæller lektor i statskundskab på Lund Universitet Ekatherina Zhukova. Hun har tidligere forsket i Tjernobyl-ulykken.

- Det er vigtigt at have for øje, hvem de 50 personer er. Det er kun beredskabsmedarbejdere, siger Ekatherina Zhukova.

Det er for eksempel brandmænd og andre beredskabsmedarbejdere, der var direkte til stede på kraftværket i forbindelse med ulykken.

To personer døde i forbindelse med eksplosionen, 28 døde af strålesyge i ugerne efter og yderligere 19 døde i perioden 1986-2004.

Men også andre grupper var udsat for stråling. Mange af dem indgår i Dan Jørgensens tal, 4.000-9.000.

- Dette tal betyder noget helt andet. Det er personer, som er døde eller kommer til at dø, men vi ved ikke hvornår, siger Ekatherina Zhukova.

De 4.000-9.000 dødsfald - som Dan Jørgensen taler om - er et statistisk udregnet estimat for, hvor mange mennesker der vil dø af kræft på grund af stråling fra ulykken.

Modsat Pernille Vermunds tal medregnes ikke kun dødsfald blandt beredskabsmedarbejdere på kraftværket. Der tælles mange andre grupper med. For eksempel oprydningsarbejdere og folk, der boede i områder i Rusland, Ukraine og Belarus med forhøjede niveauer af radioaktiv stråling på grund af ulykken.

Det er desuden påvist, at der var en stigning - især blandt børn og unge - i tilfælde af kræft i skjoldbrukskirtlen i områder med stråling fra ulykken. Stigningen kunne måles, fordi det ellers var en ganske sjælden kræfttype.

I rapporten fra The Chernobyl Forum fremgår det, at 15 personer, der var under 14 år, da ulykken skete, er døde af kræft i skjoldbruskkirtlen.

Ekatherina Zhukova understreger, at der er mange, der har forsøgt at lave et skøn over, hvor mange der vil dø af ulykken. Alle tallene er dog forbundet med stor usikkerhed.

Hun bliver bakket op af Mikhail Balonov, der er professor og leder af afdelingen for 'radiation hygiene' på St. Petersburg Research Institute of Radiation. Han er desuden en af hovedforfatterne bag rapporten fra The Chernobyl Forum.

- Kræft forårsaget af stråling kan ikke skelnes fra andre kræfttilfælde. Ethvert forsøg på et estimat af det totale dødstal er meget usikkert, skriver Mikhail Balonov i en mail til Detektor.

Men fordi Pernille Vermunds tal udelader store grupper af folk, der har været udsat for stråling fra ulykken, er tallet ikke retvisende, forklarer Ekatherina Zhukova.

- Det ville være mere fair at sige, at “langt flere” døde. Men det er selvfølgelig ikke særligt præcist, siger Ekatherina Zhukova

Detektor ville gerne spørge Pernille Vermund, hvorfor hun kun nævner de 50 dødsfald i Deadline. Hun ønsker ikke at stille op til interview, men skriver i en SMS:

- Jeg anerkender naturligvis tallene i den rapport, som jeg selv har bragt frem og henvist til.

Dan Jørgensen om atomkraft: “Jeg er ikke sikker nok på, at det er sikkert”

Samme aften i Deadline-studiet, hvor Pernille Vermund og Dan Jørgensen er uenige om dødstallet fra Tjernobyl-ulykken, bliver Dan Jørgensen spurgt til problemerne med atomkraft.

- For det første er jeg ikke sikker nok på, at det er sikkert. Før Fukoshima troede man også, at det var sikkert. Det troede man også før Tjernobyl, siger Dan Jørgensen

EU-Kommission lægger op til at stemple atomkraft som en grøn energikilde. I den forbindelse har kommissionen bedt en række eksperter undersøge atomkrafts påvirkning på mennesker og miljøet.

De har blandt andet kigget på atomkrafts påvirkning på vandmiljø, biodiversitet og forurening samt dødsraterne for forskellige energiformer.

- Analysen har ikke afsløret noget videnskabsbaseret bevis for, at atomenergi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion, lyder en af konklusionerne fra eksperterne.

Detektor ville gerne spørge Dan Jørgensen, hvilken dokumentation der ligger til grund for bekymringen. Dan Jørgensen havde ikke tid til at stille op til interview i Detektor.

Detektor har i stedet spurgt Socialdemokratiets klimaordfører, Anne Paulin, om hun - modsat EU-Kommissionen - har dokumentation for, at atomkraft gør mere skade på mennesker end andre energiformer.

- Det, man kan sige om atomkraft, er, at det heldigvis fungerer de fleste steder, men det, som vi har set med de historiske eksempler, er, at går det galt, så kan det gå voldsomt galt, siger Anne Paulin.

Har du bevis for det modsatte (af EU-Kommissionen, red.)?

- Som politiker forholder jeg mig til, at de steder, hvor det er gået galt, der er det gået rigtig galt, siger Anne Paulin.

Ekspert: Svært at forestille sig lignende forløb på dansk atomkraftværk

Dan Jørgensen nævner i Deadline de to kendte ulykker fra Japan og det tidligere Sovjetunionen som baggrund for sin bekymring.

Men der er ikke umiddelbart grund til at frygte lignende forløb på et eventuelt dansk atomkraftværk. Det fortæller Bent Lauritzen, der er sektionsleder for strålingsfysik på DTU.

- Der var nogle alvorlige designproblemer i reaktoren. Der var en risiko for, at den ville løbe løbsk, og der var ikke det, som alle vestlige værker har, en reaktorindslutning, som gør, at hvis ulykken sker, ville man sikre sig, at radioaktive stoffer ikke kommer ud til omgivelserne, siger Bent Lauritzen om Tjernobylværket.

Han fortæller desuden, at han ikke kunne forestille sig samme ulykke på en moderne reaktor. Men der skete jo en ulykke på en moderne reaktor i 2011 i Fukoshima. Her var nogle væsentlige ydre omstændigheder til stede, forklarer Bent Lauritzen.

- Det var forårsaget af det største jordskælv i Japans historie og af en tsunami. Det er svært at forestille sig med en rimelig sandsynlighed et lignende hændelsesforløb på en reaktor, man ville bygge i Danmark, siger Bent Lauritzen.

Anne Paulin hæfter sig ved, at der stadig er en risiko.

- Jeg tror, at han har ret i, at der ville være en meget, meget, meget lille risiko, hvis der var et atomkraftværk i Danmark. Men så er det spørgsmålet, om man har lyst til at tage selv meget små risici, siger Anne Paulin.

Hun henviser desuden til sommerens oversvømmelser i Belgien og Tyskland som grund til, at hun ikke køber, at Danmark er hævet over risikoen for naturkatastrofer.

Lyt til interviewet med Anne Paulin i den seneste udgave af Detektor her.