Detektor: Pia Kjærsgaard behøver ikke lære arabisk for at shoppe på Nørrebro

Folketingets tidligere formands billede af problemer på Nørrebro og i shoppingcenter stemmer ikke overens med virkeligheden.

Pia Kjærsgaard (DF) påstår, at man skal kunne arabisk for at tyde navnene på butiksfacaderne på Nørrebro. Det er ikke korrekt, viser Detektors optælling. (Foto: Per Lysholt)

Den er helt gal på Nørrebro og i shoppingcenteret Fisketorvet i København.

I hvert fald hvis man skal tro et debatindlæg i Politiken af Pia Kjærsgaard fra Dansk Folkeparti.

På Nørrebro skal man "efterhånden kunne arabisk blot for at tyde navnene på butiksfacaderne", lyder det blandt andet i indlægget med titlen 'Danmark er ved at blive forvandlet til et indvandrerland'.

Og på Fisketorvet skal man efterhånden "spejde længe efter etniske danskere", mens "araberdrenge" med herrefolksmentalitet skaber utryghed på rulletrapperne.

Endelig mener Pia Kjærsgaard heller ikke, man kan forvente at blive mødt af en dansktalende tjener, hvis man bliver sulten i shoppingcenteret på Kalvebod Brygge i København.

Men kan det virkelig passe? Detektor har besøgt Nørrebro og Fisketorvet for at undersøge, om Pia Kjærsgaard har ret.

Arabiske butiksfacader på Nørrebro?

Detektor har gennemgået samtlige butiksfacader på Nørrebrogade, i Griffenfeldsgade og i Blågårdsgade på Nørrebro. Det er gader, hvor mange butikker er ejet af folk med anden etnisk herkomst end dansk.

Især i området fra Nørrebros Runddel til Nørrebro Station på Nørrebrogade er der mange butikker, hvor der står noget arabisk på butiksfacaden. Men der er ikke en forretning, hvor der ikke står noget på dansk eller engelsk også.

Hos Al-Sadiq Jewellery er der kun et skilt ud til gaden på arabisk. Men ejeren oplyser, at der kommer et dansk skilt op inden længe. (Foto: Per Lysholt)

Det er altså ikke korrekt, at man skal kunne arabisk for at tyde navnene på butiksfacaderne på Nørrebro. Hvis man kan dansk eller engelsk, farer man næppe vild.

Detektor har dog fundet en enkelt forretning, hvor skiltningen halter lidt. Det er 'Al Sadiq Jewellery', som ligger tæt på Nørrebros Runddel.

På butiksfacaden står der godt nok 'guld', 'sølv' og 'ure', men ud fra butikken hænger kun et enkelt skilt. Og det er på arabisk.

Ejeren i butikken siger, at det ikke er meningen.

- Vi har bestilt et nyt skilt, så det også kommer til at stå på engelsk og dansk. Vi har haft et før, men det var ikke så holdbart. Hvis det kun står på arabisk, er det ikke alle mine kunder, der forstår det, siger han.

Synes du, det er vigtigt at skilte på dansk?

- Ja, vi bor i Danmark, så det skal også være på dansk. Jeg har mange forskellige kunder, så jeg skilter også på arabisk, fordi 20 procent af mine kunder taler arabisk. Og så skilter jeg også på engelsk for turisternes skyld.

Pia Kjærsgaard er ikke den første, som påstår, at man skal kunne arabisk i københavnske bydele. I 2018 påstod BT's politiske redaktør Andreas Karker i en bog om Pernille Vermund, at der findes gader i Københavns Nordvestkvarter, hvor der udelukkende er arabisk skiltning.

Den påstand måtte han dog senere beklage, da han blev interviewet i Radio24syv om sagen.

Etniske danskere på Fisketorvet?

Folketingets tidligere formand påstår også i sit indlæg i Politiken, at man skal spejde længe efter etniske danskere i shoppingcenteret Fisketorvet på Kalvebod Brygge i København.

Detektor besøgte derfor Fisketorvet onsdag den 12. februar, og vi havde svært ved at genkende Pia Kjærsgaards billede.

Ruben Bager, ekspedient i Sport24 på Fisketorvet, giver heller ikke Pia Kjærsgaard ret.

- Hvis man skal dele op i procenter, så vil jeg skyde på, at der er 80 procent etniske danskere og 20 procent af anden etnisk baggrund end dansk. Så jeg synes ikke, det er så kritisk, som Pia Kjærsgaard mener, siger han.

Laichi Minh, der arbejder i Beauty Care, som laver kunstige negle og ansigtspleje, har i seks år haft sin daglige gang på Fisketorvet.

- Jeg tænker, det er forkert af Pia Kjærsgaard at sige sådan. Der er mange nationaliteter her, folk kommer fra hele verden. Men jeg synes, der er rigtig mange etniske danskere, siger hun.

Skaber 'araberdrenge' utryghed?

Da Detektor var på Fisketorvet, bed vi ikke mærke i, at der skulle være unge med anden etnisk herkomst end dansk, der skabte utryghed.

I et sofaområde sad et par unge med indvandrerbaggrund og kæmpede med at lave en vellykket 'bottle flip', og i andre sofaområder sad andre grupper med anden etnisk herkomst end dansk og slappede af.

Detektor har ikke opholdt sig i centeret i mere end en time, så det fulde billede har vi ikke kunnet tjekke selv.

Fisketorvet skriver dog i en mail til Detektor, at shoppingcenteret ikke kan genkende Pia Kjærsgaards oplevelse.

- Fisketorvet er et af de mest velbesøgte shoppingcentre i Danmark, hvor man, som på andre befærdede steder, kan opleve uhensigtsmæssige episoder. Vi kan dog ikke genkende generaliseringen af, at det er én bestemt gruppe, der står bag, siger Casper Didriksen von der Ahé, centerchef på Fisketorvet.

Dansktalende tjenere på Fisketorvet?

Pia Kjærsgaard skriver i sit indlæg, at man, hvis man er blevet sulten på Fisketorvet, "ikke skal forvente at blive mødt af en tjener, der taler dansk".

Detektor har snuset rundt i det hjørne af Fisketorvet, hvor de større restauranter holder til. Vi overhørte ikke en eneste tjener, der ikke talte dansk.

Vi har også talt med tjenere i de pågældende restauranter, og de oplyser samstemmigt, at de og alle deres kolleger taler dansk.

Det drejer sig om 20 tjenere på 'Dalle Valle', seks tjenere på 'Tex Mex', seks tjenere på 'Cyprus', otte tjenere på 'Liberty', seks tjenere på 'Just Thai' og ni tjenere på 'Bryggen89'.

Hvad siger Pia Kjærsgaard til kritikken?

Danske Folkepartis presseafdeling oplyser, at Pia Kjærsgaard ikke ønsker at medvirke i artiklen.

Pia Kjærsgaard blev ved en fejl omtalt som Folketingets formand et sted i artiklen. Hun er naturligvis Folketingets tidligere formand. Vi beklager.