Detektor: Pral med tilfredshed på jobcentre bygger på et tyndt grundlag

Eksperter kritiserer den måde, KL opgør tilfredse jobcenterbrugere på.

Mens KL forsvarer landets jobcentre, er Facebookgruppen "Jobcentrets ofre" kritiske. Medlemmer af gruppen har arrangeret flere demonstrationer mod jobcentre. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Landets jobcentre bør lukke.

Sådan lyder det fra Liberal Alliance og Nye Borgerlige, der er utilfredse med de kommunale jobcentre, der skal hjælpe folk i job.

Utilfredsheden med jobcentrene er også stor i Facebook-gruppen “Jobcentrets ofre”, som har 17.500 medlemmer.

Men kritikken er “unødig og fejlbehæftet”, hvis man skal tro Kommunernes Landsforening (KL), der er kommunernes interesseorganisation. Langt størstedelen af jobcentrenes brugere er nemlig ifølge KL glade for den hjælp og støtte, de får i jobcentrene.

Detektor har undersøgt, om KL har ret.

Hvad siger KL?

KL's formand, Jacob Bundsgaard (tv), og formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg, Thomas Kastrup Larsen (i midten) fotograferet sammen med tidligere finansminister fra Venstre Kristian Jensen (th) i 2018. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

I et debatindlæg i Berlingske med overskriften “Jobcentrene fortjener Folketingets opbakning” går KL til forsvar for jobcentrene i landets 98 kommuner.

Debatindlægget er bragt 5. november og skrevet af KL’s formand, Jacob Bundsgaard (S), der også er borgmester i Aarhus, og formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Thomas Kastrup-Larsen (S), der også er borgmester i Aalborg.

I debatindlægget står der:

- Det mest paradoksale er, at mens alle andre er ved at falde over hinanden i deres iver for at kritisere kommunernes beskæftigelsesindsats, så er langt størstedelen af de mennesker, som det hele handler om, glade for den hjælp og støtte, de får i landets jobcentre.

Derefter følger det her afsnit:

- I omegnen af en million borgere er i kontakt med jobcentrene hvert år. Tal fra en række kommuner viser, at når borgerne bliver spurgt, siger 9 ud af 10, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samtalerne i jobcenteret.

Hvad har Detektor fundet ud af?

Der findes 94 jobcentre i Danmark. Siden 2009 er jobcentrene blevet drevet af kommunerne. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

KL bekræfter over for Detektor, at påstandene om borgernes tilfredshed med jobcentrene bragt i debatindlægget bygger på brugertilfredshedsundersøgelser fra fire ud af landets 98 kommuner.

Detektor har fået tilsendt undersøgelserne fra KL og kan se, at i alt 468 personer har svaret i de fire kommuner, som er Næstved, Vejen, Tønder og Syddjurs.

Flere eksperter i statskundskab har læst KL’s påstande og set undersøgelserne fra de fire kommuner igennem for Detektor.

Eksperterne mener ikke, at der i undersøgelserne er belæg for at skrive, som KL gør i debatindlægget.

- Man får indtryk af, at langt størstedelen af dem, der får hjælp af jobcentrene, er tilfredse. Det er ikke underbygget af de data, som KL bruger her, siger Morten Frederiksen, der er lektor ved Det Samfundsvidenskabelige Fakultet ved Aalborg Universitet.

Samme vurdering har Mathias Osmundsen, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet:

- Tallene figurerer i et afsnit, hvor der først henvises til den ene million af borgere, der hvert år er i kontakt med jobcentrene. Det er klart, at det skaber nogle associationer, som er lidt uheldige i det her tilfælde, for de har jo kun spurgt en ret begrænset og ikke nødvendigvis repræsentativ gruppe.

Data fra de fire kommuner viser rigtigt nok, at 9 ud af 10 af de 468 personer, der har svaret, er tilfredse eller meget tilfredse med samtalerne i jobcentret.

Men problemet er ifølge de eksperter, Detektor har talt med, at resultaterne fra de fire kommuner ikke uden videre kan generaliseres til jobcentrene i resten af landets 98 kommuner.

- De her undersøgelser er kun lavet i et lille antal kommuner. Det vil sige, at vi ved ikke, om de kommuner er repræsentative for, hvordan jobcentrene generelt fungerer i landet, siger Morten Frederiksen.

Et andet problem ved de fire undersøgelser er ifølge eksperterne, at det ikke fremgår, hvem der har valgt at deltage i undersøgelserne, og hvor mange der har valgt ikke at deltage.

- Når man har så få svar, betyder det også, at tilfældigheder spiller en stor rolle. Og er det så de sure, der svarer, eller er det de rigtig glade, der svarer, siger Morten Hjortskov Larsen, der er adjunkt ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

Da man ikke ved, hvem der har, og hvem der ikke har svaret, bør undersøgelserne ifølge lektor Morten Frederiksen kun benyttes til internt brug i jobcentrene.

- Man skal ikke prøve at behandle det som om, at det er forskningsdata, der kan sige noget generaliserbart om folks tilfredshed med jobcentrene. Hverken i kommunen eller på landsplan, siger han.

Et tredje og sidste problem ved flere af undersøgelserne er ifølge Morten Hjortskov Larsen den måde, man spørger ind til borgernes tilfredshed på. Det er nemlig ikke til at sige, hvad borgerne egentlig er tilfredse med:

- Spørgsmålet er, hvad borgerne egentlig svarer på. Flere af undersøgelserne spørger meget generelt ind til samtalen, som et overordnet begreb. Det er faktisk kun Syddjurs Kommune, som spørger direkte ind til samtalens indhold.

Hvad siger KL til kritikken?

Det har ikke været muligt for Detektor at få et interview med KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), der er afsender på debatindlægget i Berlingske om jobcentre. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Detektor ville gerne have interviewet en af afsenderne på debatindlægget i Berlingske. Altså enten KL's formand, Jacob Bundsgaard (S), eller formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Borgerserviceudvalg Thomas Kastrup Larsen (S).

Men det har ikke været muligt at få et interview med en af de to politikere. I stedet har Detektors vært, Camilla Stampe, fået lov til at interviewe Henrik Thomassen, der er kontorchef i KL's Center for Vækst og Beskæftigelse.

Hvordan kan det være, at det er dig som kontorchef, der skal svare på vores spørgsmål?

- Jamen det er fordi debatindlægget jo baserer sig på det udkast, som vi fra KL’s sekretariat har sendt til vores formand og udvalgsformand.

Så det er dig, der har skrevet det?

- Det er jo sådan med den type politiske indlæg, at det jo typisk er embedsværket, der giver et bud på, hvordan sådan noget kunne se ud.

I debatindlægget i Berlingske skriver I, at jobcentrene fortjener mere opbakning fra Christiansborg og begrunder det med, at langt størstedelen af borgerne er glade for den hjælp og støtte, de får på landets jobcentre. Det bygger I på brugertilfredshedsundersøgelser fra fire små kommuner, hvor et ret begrænset antal borgere har svaret. Så hvad er jeres belæg for at sige det her?

- I kronikken har vi lagt fire brugerundersøgelser sammen, som vi synes er helt sammenlignelige, og som vi har trukket tal ud fra. Det er så det, der viser, at 9 ud af 10 af dem, der er blevet spurgt, er tilfredse med samtalerne.

Du kan jo ikke tage brugertilfredshedsundersøgelser fra fire små kommuner og bruge dem til at sige noget generelt om tilfredsheden på jobcentrene i Danmark.

- Nej, men vi har jo ikke i kronikken hævdet, at de fire undersøgelser, som jo dækker knap 500 mennesker, er repræsentative for hele landet. Vi har sagt, at de fire undersøgelser viser, at 9 ud af 10 er tilfredse med den service, de får. Og det understøttes af, at vi har en række andre undersøgelser, hvor man har spurgt på lidt forskellige måder.

Men I skriver jo direkte, at langt størstedelen af borgerne er glade for den hjælp og støtte, de får på landets jobcentre.

- Ja, og så fører det afsnit umiddelbart videre til de tal, som jeg lige nævner.

Ja, men I skriver, at i omegnen af en million borgere er i kontakt med jobcentrene hvert år, og så skriver I bagefter, at tal fra en række kommuner viser, at når borgerne bliver spurgt, siger 9 ud af 10, at de er tilfredse eller meget tilfredse. Det kan man kun læse som om, at det er en generel tilfredshed, I taler om.

- Arh, jeg synes ikke, at man skal læse det sådan. Sådan er det ikke tænkt.

Men vi taler om tal fra fire små kommuner, ikke?

- I forhold til det konkrete tal på 9 ud af 10, så er det fire små kommuner, som er sammenlignelige, og som er understøttet af alt det andet, vi har.

Når man så kigger ned i de her brugertilfredshedsundersøgelser, så er der enormt få borgere, der faktisk svarer på dem. I en af kommunerne er det 57 personer, der har svaret. Så det er meget usikkert at drage en konklusion på baggrund af de her tal.

- Nej, jeg synes ikke, at vi drager en konklusion, der er mere, end den kan holde til.

I skriver at 9 ud af 10 er tilfredse med jobcentrene.

- Ja, vi skriver, at når borgerne bliver spurgt, svarer 9 ud af 10, at de er tilfredse.

Men det er 4 ud af 98 kommuner.

- Ja, der er 98 kommuner i landet.

Ved den her type af brugertilfredshedsundersøgelser ved vi jo ikke, hvem der svarer. Om det kun er dem, der er tilfredse, eller om der er en masse mennesker, der slet ikke er glade for jobcentrene, der har valgt ikke at svare.

- Eller om der er nogen, der også er tilfredse, som ikke har svaret. Vi synes bare, at vi har så tilpas entydige tilbagemeldinger på de svar, vi har fået, at dem kunne vi godt lægge til grund i den sammenhæng her.

Men er det ikke problematisk, hvis dem, der deltager i den her type undersøgelse, kun er dem, der er glade for jobcentrene.

- Jo, men det ved du heller ikke.

Nej, men det ved du heller ikke. Det er ikke mig, der påstår det.

- Man kan godt have en overvejelse om, om dem, der ikke har svaret, ville have svaret det ene eller det andet. Vi har bare en lang række svar, som vi lægger til grund for det udsagn, vi har i kronikken.

I kalder kritikken af jobcentrene for "fejlbehæftet". Hvordan kan I være sikre på, at jeres påstand om borgernes tilfredshed ikke er fejlbehæftet?

- Jamen, jeg synes, at der er fin dækning. Jeg kan ikke se, at det er fejlbehæftet.

Facebook
Twitter