Professor i vacciners effekt ved Syddansk Universitet Christine Stabell Benn har advaret om en tre gange forhøjet risiko for alvorlige bivirkninger hos vaccinerede børn i alderen 12-15 år.

Men tallet er alt for usikkert og baseret på for få børn til, at der er en statistisk sandsynlig sammenhæng.

Det siger to førende eksperter, der nu går i rette med professoren. Det sker efter at Detektor har gennemgået hendes påstand i et opslag på LinkedIn.

Professor i infektionssygdomme Jens Lundgren ved Københavns Universitet og speciallæge i infektionsmedicin Christian Wejse ved Aarhus Universitet mener desuden, at de såkaldte “alvorlige bivirkninger” i stedet bør omtales som “helt almindelige”.

Der er nemlig generelt tale om feber, hovedpine og ledsmerter hos syv vaccinerede børn.

Usikre tal

Christine Stabell Benn er professor og forsker i vacciners effekt ved Syddansk Universitet. Hun har flere argumenter imod vaccination af børn. I sit opslag på LinkedIn henviser hun til det studie, der førte til, at de danske sundhedsmyndigheder i dag anbefaler covid-vaccination af børn. Studiet var ledet af vaccineproducenten Pfizer.

I alt 7 ud af 1.131 børn mellem 12 og 15-år oplevede ifølge studiet alvorlige bivirkninger efter vaccinen. Det svarer til 0,62 procent af børnene.

Til sammenligning oplevede 2 ud af 1129 børn, der i stedet fik en saltvandsindsprøjtning, de såkaldte alvorlige bivirkninger. Det svarer til 0,17 procent.

Der var altså 3,5 gange så mange børn i studiet, der oplevede bivirkninger efter vaccinen end efter en saltvandsindsprøjtning.

Selv om forskellen kan lyde høj, er den ikke det, der på fagsprog kaldes “statistisk signifikant”. Altså kan man ikke udelukke, at der er tale om tilfældigheder.

- Det kan godt være at syv er tre gange så meget som to, men forskellen kunne godt tilskrives tilfældigheder. Det er sådan nogle sjældne hændelser, siger professor i biostatistik ved Københavns Universitet Claus Thorn Ekstrøm.

Det anerkender Christine Stabell Benn over for Detektor.

Useriøst “kunstgreb”

Christine Stabell Benn påpeger dog, at tallet bliver signifikant, hvis man medregner de 16-25-årige, som studiet også har fulgt.

Den metode møder kritik af professor i biostatistik Claus Thorn Ekstrøm.

- Statistisk kan man ikke argumentere for, at børn og voksne er sammenlignelige, så derfor vil jeg ikke lægge dem sammen, siger han.

Claus Thorn Ekstrøm fremhæver, at der i studiet er forskel på bivirkninger hos de to aldersgrupper. Der var nemlig en større andel af de vaccinerede unge og voksne, der oplevede alvorlige bivirkninger.

Ni personer i alderen 16-25 år oplevede alvorlige bivirkninger. Det svarer til 1,7 procent. For de 12-15-årige var tallet 0,6 procent.

- Så er de sammenlignelige? Det er de faktisk ikke. Det vil være urimeligt, at slå de to aldersgrupper sammen, for de 12-15 årige og de 16-25-årige er bare forskellige, siger han.

Speciallæge i infektionsmedicin Christian Wejse kalder metoden for “et kunstgreb”.

- Det er ikke seriøst at tage tal fra voksne med ind i en diskussion af, om vaccinen har alvorlige bivirkninger hos børn, siger Christian Wejse.

Christine Stabell Benn siger til Detektor, at hun selv “begræder”, at studiet er baseret på så få børn.

- Det er ikke sådan, at jeg på noget tidspunkt har brugt det studie til at sige, at det beviser, at vaccinen er skadelig. Jeg har bare sagt, at der er et faresignal, siger hun.

Burde du have skrevet det forbehold (at tallet ikke er signifikant, red.) i dit opslag?

- Det er en rimelig indvending, jeg gerne vil godkende. Det er absolut en relevant faglig indvending, siger hun.

Christine Stabell Benn fastholder dog, at det er “rimeligt” at slå grupperne sammen. Hun synes, de er opdelt efter “en arbitrær grænse”.

“Helt almindelige” bivirkninger

I studiet bliver bivirkninger som hovedpine og ledsmerter kategoriseret som “alvorlige”, hvis barnet var generet i en grad, der stoppede det fra at gennemføre almindelige hverdagsaktiviteter.

Feber er “alvorlig”, hvis der blev målt mellem 38,9 og 40 graders feber hos barnet.

Professor i infektionssygdomme Jens Lundgren og speciallæge i infektionsmedicin Christian Wejse siger begge til Detektor, at det er vigtigt at oplyse almindelige borgere om, hvad fagfolk mener med “alvorlige” bivirkninger.

Ordet kan nemlig ifølge lægerne skabe en overdreven frygt for bivirkninger.

- Det er bivirkninger, vi kender fra alle vacciner. Hvis man problematiserer de her bivirkninger, så problematiserer man det, at man bruger vacciner i det hele taget. Så bliver det en diskussion om vacciner eller ej, siger Jens Lundgren.

Speciallæge i infektionsmedicin Christian Wejse kalder reaktionerne for “klassiske vaccinereaktioner”.

- Det er useriøst at kalde det problematisk.

To tilfælde af depression

I studiet kan man ikke læse, hvad de alvorlige bivirkninger ved de syv personer specifikt dækker over. Detektor har kontaktet Pfizer, der oplyser, at to børn fik hovedpine og to børn fik høj feber.

Derudover er der registreret depression hos to og ledsmerter hos ét af de vaccinerede børn i alderen 12-15 år. Et af børnene, der indrapporterede despression, indrapporterede også angst.

Pfizer oplyser til Detektor, at de to deltagere, der indberettede depression som bivirkning, tidligere havde været i behandling for sygdommen.

Hen over sommeren ændrede Børnelægernes formand, Klaus Birkelund Johansen, mening om COVID-vaccination af børn.

- Alvorlige bivirkninger har vist sig at være sjældne og ikke specielt alvorlige. Derfor er jeg mindre bekymret, end jeg har været. Vi fraråder ikke, at man skal tage imod vaccinen, sagde han til Berlingske i juli.

"Taltro og ordtro"

Da Detektor taler med Christine Stabell Benn, har hun ikke selv undersøgt, hvad “alvorlige bivirkninger” i studiet dækker over.

Hun siger i stedet, at hun har “taget det for pålydende,” at der var tale om “alvorlige” bivirkninger.

Burde du have undersøgt selv, hvad alvorlige bivirkninger dækker over?

- Nej, jeg tager det da for pålydende, at der står severe adverse events (alvorlige bivirkninger, red.). Jeg har rapporteret ordret og ordtro, hvad der står i artiklen, siger hun.

Fortryder du, at du ikke har skrevet til forskeren og blev klogere på det, inden du lavede de her seks punkter i dit LinkedIn opslag?

- Næh, det gør jeg sådan set ikke. Jeg har fuldstændig taltro og ordtro rapporteret, hvad der står i paperet.

Frygter langsigtede bivirkninger

Christine Stabell Benn mener også, at studiet underbygger hendes frygt for “uspecifikke effekter” ved vacciner. Nemlig, at vaccinen kan svække og gøre barnet mere modtagelig for andre sygdomme, selv om den beskytter mod coronavirus.

Hun anerkender, at det endnu ikke er undersøgt, og at det altså også er usikkert.

Anerkender du, at man ikke ved, om det er et problem for Pfizer-vaccinen, der bliver givet til børn?

- Ja. Og det er det, der interesserer mig brændende, siger hun.