Detektor: Radikale forvandler 1.118 våben til 'et par slangebøsser og noget peberspray'

- Hvis man forstod 'et par' som to, så var det ikke det, jeg mente, siger Kristian Hegaard (R).

- Man har ikke engang fundet et skydevåben. Man har fundet et par slangebøsser og noget peberspray, sagde Kristian Hegaard fra Radikale. (Foto: søRen Bidstrup © S)

Det skulle egentlig handle om butikstyverier.

I stedet endte det i en ophedet debat om slangebøsser, peberspray og pistoler, da tre retsordførere for nylig tørnede sammen i folketingssalen.

De tre hedder Sikandar Siddique (Å), Kristian Hegaard (R) og Hans Kristian Skibby (DF). Og de var rygende uenige om

effekten
af den danske grænsekontrol.

- Man har konfiskeret to defekte

skydevåben
, som ifølge
Rigspolitiet
ikke tæller med som
skydevåben
, lød det først fra Sikandar Siddique, som fik
opbakning
fra Kristian Hegaard:

- Man har ikke engang fundet et

skydevåben
. Man har fundet et par slangebøsser og noget peberspray, tilføjede han.

Det fik Dansk Folkepartis

retsordfører
, Hans Kristian Skibby, op i det røde felt. Han beskyldte Radikale og Alternativet for at 'negligere' grænsekontrollen og gøre det til 'noget om en slangebøsse og to registreringer i Kriminalregisteret'.

- En pistol er ikke en slangebøsse, hr. Kristian Hegaard, sagde han undervejs i debatten.

Diskussionen fortsatte på de sociale

medier
, hvor Skibby lagde en sammenklippet video ud og kritiserede Altenativet og Radikale for at gøre grin med grænsekontrollen.

Videoen stopper, lige før Hans Kristian Skibby siger: 'En pistol er ikke en slangebøsse, hr. Kristian Hegaard'. Se hele debatten her.

Hvad har Detektor fundet ud af?

Det er forkert, når Kristian Hegaard siger, at man blot 'har fundet et par slangebøsser og noget peberspray' på grænsen.

Rigspolitiets seneste opgørelse fra oktober 2019 viser, at der er

beslaglagt
i alt 1.118 ulovlige våben siden indførelsen af den
midlertidige
grænsekontrol den 4. januar 2016.

I alt er der fundet minimum 50 slangebøsser og 270 pebersprays eller såkaldt CS-gas i forbindelse med grænsekontrollen. CS-gas er en kvalmegas.

Dertil kommer 400 knive og sværd, 135 slagvåben, 65 strømpistoler og 198 øvrige våben, som blandet andet dækker over økser, kastestjerner og gaspistoler.

Når det gælder

skydevåben
, bliver forklaringen lidt mere kompliceret.

Hans Kristian Skibby forklarer til Detektor, at han referer til oplysninger, som

Rigspolitiet
tidligere har givet.

I en opgørelse fra

Rigspolitiet
fra 2018 fremgår det da også, at der er
beslaglagt
to ulovlige
skydevåben
.

Det tal har

Rigspolitiet
sidenhen - som Kristian Hegaard siger -
justeret
til nul. Det skyldes, at
efterforskningen
viste, at våbnene ikke var ulovlige.

- Begge våben var deaktiveret og de sigtede i besiddelse af de nødvendige deaktiveringscertifikater, hvorfor besiddelse af de pågældende våben ikke var ulovlig, lyder det i en orientering til Folketingets retsudvalg den 2. september 2019.

Detektor har spurgt Hans Kristian Skibby, om han fastholder, at der er beslagtlagt ulovlige

skydevåben
i grænsekontrollen.

- Vi er enige om, at man ikke har

beslaglagt
ulovlige
skydevåben
i den forbindelse, men jeg referer som sagt til en rapport fra
Rigspolitiet
, som netop beskriver, at der er blevet
beslaglagt
våben, siger han.

- Det har man så valgt to år efter at præcisere, og det har jeg selvfølgelig fuld respekt for. Men jeg hæfter mig alligevel ved, at de ting, som jeg står til troende med fra Folketingets talerstol, det er ting, som både er skrevet og trykt i Rigspolitiets rapporter.

Hvad siger Kristian Hegaard?

Radikales retsordfører Kristian Hegaard vil fremover holde sig fra at sige 'et par slangebøsser', når han skal beskrive grænsekontrollens fund. (Foto: Philip Davali © Philip Davali)

Detektor har også spurgt Kristian Hegaard, om han mener, det er retvisende at sige, at der kun er fundet 'et par slangebøsser og noget peberspray' i grænsekontrollen.

Kristian Hegaard, når du tager i Netto for at købe 'et par liter mælk og noget havregryn' - kommer du så hjem med 50 liter mælk, 270 pakker havregryn, 400 tomater, 135 pakker gær og 65 øl?

- Nej, det gør jeg selvfølgelig ikke. Når jeg siger et par, mener jeg omkring 50 slangebøsser og lidt over 200 pebersprays.

Alt i alt er der fundet over tusind ulovlige våben. Alligevel siger du i folketingsdebatten, at man har fundet et par slangebøsser og noget peberspray. Synes du, det er retvisende?

- Det, jeg sagde i Folketingets debat, var, at vi siden 2016 har brugt over 1,25 mia. kroner og 2,3 mio. mandetimer. Så gav jeg nogle eksempler på, hvad man har fundet, og hvad man ikke har fundet. Og blandt de konkrete eksempler er det peberspray og slangebøsser, og det man ikke har fundet er

skydevåben
.

Er der ikke langt fra 'et par slangebøsser og noget peberspray' til over tusind ulovlige våben?

- Det, jeg opremsede, var nogle eksempler på, hvad der var fundet og ikke fundet. I alt er der fundet godt 1.100 våben, herunder mindst 50 slangebøsser og over 200 pebersprays. Det er godt nok mange ressourcer at bruge på det.

Den holdning kan du jo sagtens have. Jeg skal bare lige forstå dig: Var det en fejl, da du sagde 'et par slangebøsser'?

- Normalt når jeg hører ordet 'et par', så vil jeg selvfølgelig tænke to. Det vil man normalt tænke, og det er klart, at hvis man forstod det som to, når jeg sagde 'et par', så var det ikke, det, jeg mente.

- Mit budskab var at gøre opmærksom på, hvad det var for nogle våben, der er fundet og ikke fundet. Jeg kom ikke med nogle konkrete tal på, hvad det var.

Næste gang I skal diskutere grænsekontrol i Folketinget, vil du så stadig sige, at man kun har fundet et par slangebøsser og noget peberspray?

- Jeg har lært, at 'et par' kan forstås sådan, at jeg mener to slangebøsser eller noget i det lag. Det vil være mere præcist at sige noget, der ikke kan fortolkes som to, men i stedet sige at der er fundet slangebøsser og peberspray og ikke

skydevåben
.

Og knive og slagvåben og strømpistoler. Det kunne du jo også nævne?

- Ja, der er konkret

beslaglagt
omkring 1.100 våben. Det, jeg sagde, var ikke et eksakt numerisk antal, men et eksempel på hvad der er fundet og ikke fundet.