- Det er en samfundskontrakt, hvor vi kræver, at der er test to gange om ugen.
Sådan lød det i dag fra sundhedsminister Magnus Heunicke (S) på et pressemøde om en udvidet testindsats.
Testindsatsen skal gøre det muligt at lave en større genåbning af Danmark.
- Man skal vænne sig til, at det at blive testet tit – ganske givet et par gange om ugen – er en fundamental del af strategien for at have et mere åbent samfund end i dag, sagde statsminister Mette Frederiksen (S) også til Berlingske søndag.
Her understregede hun samtidig, at vi ikke havde de samme alternativer "til hverken den første eller anden nedlukning".
Flere forskere og økonomer har dog længe opfordret til en mere omfattende teststrategi. Og de private testudbydere har også være klart til at opskalere antallet af test på kort tid.
Testudbydere kan opskalere hurtigt
Copenhagen Medical er en af de private udbydere af hurtigtest, som regeringen og regionerne har indgået aftale med.
I løbet af november sendte firmaets administrerende direktør Jeppe Handwerk flere breve til medlemmerne af regeringens ekspertgruppe med en opfordring til at bruge hurtigtest for at få kontrol med smitten.
Opfordringen blev fulgt op af et tilbud til statsministeren den 8. december:
- Det vil tage ca. 6 døgn at levere de op til 6 mio. tests, som det vil kræve, hvis man i Danmark ligesom en række andre lande vil teste befolkningen, skrev han i et brev, som Detektor er i besiddelse af.
Copenhagen Medical har ikke ønsket at udtale sig til Detektor.
Til sammen lyder de private testudbyderes opgave i øjeblikket på at teste 100.000 danskere om dagen. Og det tal kunne være endnu højere, hvis de var blevet bedt om det tidligere.
- Da myndighederne bad os om det, opskalerede vi fra 5.000 til 50.000 daglige test. Vi gik fra 12 til 49 testcentre, og vi ansatte 1.200 nye medarbejdere. Det tog en uge, siger pressechef hos Falck Lisbeth Nedergaard.
- Jeg tror, vi kunne teste 100.000 om dagen, hvis vi skulle.
Samme melding kommer fra Carelink, som foretager hurtigtest i Jylland og på Fyn:
- Vi har 200 podere, som hver kan teste 40 i timen. Det giver 8.000 i timen i alt, og vi holder åbent i 12 timer hver dag, siger administrerende direktør i Carelink Brian Rosenberg.
Han tilføjer, at de 200 podere blev ansat på under 14 dage, og at firmaet derfor hurtigt ville kunne komme i gang med at teste endnu flere, hvis det var et krav fra myndighederne.
Nobelprisvinder ville vædde
Allerede i maj 2020 opfordrede den amerikanske økonom og nobelprisvinder Paul Romer også de danske myndigheder til at gå i gang med at forberede en omfattende testning:
- Uden den mulighed for at vise hinanden, at vi ikke er smittet, vil det blive meget svært at få folk til at være trygge ved at vende tilbage til deres normale aktiviteter, sagde Romer dengang til Detektor.
Paul Romer ville også vædde med sundhedsminister Magnus Heunicke om, at det godt ville kunne lade sig gøre at få opbygget en testkapacitet, som ville gøre det muligt med 400.000 test om dagen.
I efteråret anbefalede de økonomiske vismænd også massetest af danskerne som et vigtigt led i en genåbning.
Detektor har spurgt statsministeren, hvorfor strategien med at teste danskerne op til to gange om ugen, ikke er kommet i gang før.
Statsministeriet henviser til Justitsministeriet, fordi de er med til at koordinere testindsaten.
Justitisminister Nick Hækkerup (S) skriver i en mail, at regeringen er enig i, at "testning er helt afgørende for at opspore og forhindre smitten i at brede sig i samfundet":
- Det er vigtigt at huske på, at den situation vi stod i i foråret, var en helt anden, end den vi står i i dag. Dengang var der reelt ikke alternativer til nedlukning for at holde smitten nede og dermed beskytte vores sundhedsvæsen fra at bryde sammen. Nu kan vi forhåbentlig snart begynde gradvist og forsigtigt at genåbne dele af vores samfund, skriver Nick Hækkerup i mailen.
Professor: Alt for sent at gå i gang
En anden, der længe har efterlyst en mere omfattende teststrategi, er Kim Sneppen. Han er professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet.
- Det er overordnet alt for sent at gå i gang med en bred testning af danskerne nu, siger han.
En tidligere og mere veludviklet teststrategi kunne måske have forhindret eller udskudt den nuværende nedlukning. Alternativt kunne det have hjulpet med en hurtigere genåbning, vurderer han.
- Det er en klar fejl, at vi ikke gik i gang med det før, siger han og peger på hurtigtest som afgørende for en genåbning:
- Smitten kommer til at stige igen, og i den forbindelse er hurtigtest et ekstremt vigtigt våben. Hver gang vi fanger én syg person, der ellers ville have gået på arbejde, har vi undgået flere smittede, siger han.
Peter Kamp Busk mener også, at test er et vigtigt værktøj. Han er lektor i medicinalbiologi på Roskilde Universitet.
Han understreger dog, at de skal bruges klogt:
- Tilbage i marts var målet 700 daglige test. Så blev det 5.000, så 10.000, og nu er 100.000 test ikke længere nok. Det nytter ikke noget bare at tale om flere test, hvis man ikke har en plan for, hvordan man vil bruge dem.
Som eksempel på en forfejlet indsats nævner Peter Kamp Busk ambitionen om, at unge på Københavns Vestegn skulle massetestes i december, fordi smittetallet i området var højt.
- Det endte med at alle mulige andre blev testet i de testcentre, der blev sat op, fordi man ikke ville afvise nogen. Mange af de unge blev til gengæld aldrig testet, fordi de ikke gad at stå i de lange køer. Det er ikke en teststrategi, siger han og peger på, at det ikke er gratis:
- Det er dyrt at teste, og for nogle kan det også virke angstfremkaldende, hvis man skal testes igen og igen.
- Hvis vi skal teste massivt, så skal vi også have en klar plan med det. Vi kan teste i bestemte dele af landet for at få smitten ned, eller stille test til rådighed på arbejdspladser, så folk kan vende tilbage igen. Vi skal ikke bare opskalere, fordi vi kan. Målet skal være klart, siger Peter Kamp Busk.
Usikkerhed om effekt
En af forklaringerne på, at hurtigtest ikke er blevet udbredt tidligere, er myndighedernes skepsis.
Falcks pressechef Lisbeth Nedergaard mener, at det har skabt unødig tvivl om hurtigtest:
- Hurtigtestene har hele tiden været tænkt som et supplement til PCR-test. Men det betyder jo ikke, at de ikke kan bruges til at teste store grupper eller arbejdspladser. Hurtigtestene finder masser af positive, som ellers ville gå rundt og smitte, siger hun.
I november meldte Sundhedsstyrelsen ud, at hurtigtest kun skulle bruges som supplement til PCR-test og ikke til at teste personer med symptomer eller nære kontakter.
I starten af december begrundede direktør for Statens Serum Institut Henrik Ullum myndighedernes skepsis over for hurtigtest til TV-Avisen.
- Problemerne er jo, at sådan en hurtigtest - som svarer til en lille graviditetstest - ikke er nær så følsom som de test, vi normalt bruger, sagde han.
Den 18. december blødte Sundhedsstyrelsen dog op i forhold til hurtigtest og anbefalede dem i konkrete situationer.
I slutningen af januar kom et forskerhold fra Rigshospitalet så frem til, at hurtigtestene er markant bedre, end myndighederne tidligere havde givet udtryk for.
Forskerne konkluderede, at en hurtigtest fanger 70 procent af de positive personer, som en PCR-test fanger.
- 70 procent for en antigen-test er altså virkelig godt, siger professor i biokompleksitet ved Niels Bohr Institutet Kim Sneppen.
- Især hvis man lader sig teste to gange om ugen.
Husk, at du også kan høre Detektor som podcast: