Detektor: Regioner købte 20 mio. nye næsetest, selvom forskere 'rådede dem til at lade være'

- De burde vente, indtil vi havde nogle data om, hvordan testene reelt virker, siger Gorm Lisby, som gav 'faglig sparring' til regionerne.

Med de første hurtigtest sker podningen i næsesvælget. Nu er der blevet indkøbt 20 millioner nye næsetest, som kun skal 2-3 centimer ind i næseboret. De er endnu ikke blevet undersøgt af danske eksperter. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

På et pressemøde i februar fortalte Magnus Heunicke (S) første gang om et indkøb af 10 millioner nye næsetest, der kun skal 2-3 centimeter op i næsen.

- Vi har nu færdiggjort en dansk vurdering af de test, og de er lige så gode - lige så præcise - som dem, vi har været vant til, sagde sundhedsministeren.

Nu viser det sig, at regionerne, som stod for indkøbet, direkte blev frarådet at købe de mange test.

Det blev de af to forskere, der skulle levere 'faglig sparring'.

- Den faglige sparring gik ud på, at vi rådede dem til at lade være med at købe testene, siger Gorm Lisby, som står i spidsen for en dansk undersøgelse af 44 forskellige antigen-test.

Indkøbt efter 'faglig sparring'

Statsminister Mette Frederiksen introducerer første gang planerne om en ny og omfattende teststrategi i et interview til Berlingske den 13. februar.

Fire dage efter præsenterer sundhedsminister Magnus Heunicke så regeringens nye teststrategi, der betyder, at mange danskere skal testes to gange ugentligt i forbindelse med genåbningen.

Regeringens teststrategi skaber travlhed i flere ministerier og i regionerne, som skulle have 10 millioner test klar allerede 1. marts og yderligere 10 millioner test midt i marts.

Det viser en aktindsigt, som Detektor har fået.

Den 11. februar får Region Midtjylland 'grønt lys' af Justitisministeriet til at købe de første 10 millioner hurtigtest.

Dagen efter skriver en chefrådgiver i Danske Regioner til Sundhedsministeriet, at Region Midtjylland og Styrelsen for Forsyningssikkerhed "er i fuld gang med at planlægge indkøb og udbud af testkits".

- Indkøb af 10 mio. testkits sker hurtigst muligt, og der indkøbes efter faglig sparring med det danske studie, skriver chefrådgiveren med henvisning til en igangværende undersøgelse af 21 forskellige hurtigtest.

Chefrådgiveren uddyber, at sparringen foregår med "fagfolk fra de Kliniske Mikrobiologiske Afdelinger og SSI (Claus Nielsen)".

Senere samme dag svarer en medarbejder fra Sundhedsministeriet, at "produktet skal have en kvalitet, så det kan erstatte de nuværende testkits til screening".

Blev rådet til ikke at købe test

Claus Nielsen er afdelingschef for Virus & Mikrobiologisk Specialdiagnostik på Statens Serum Institut.

Han har dog aldrig været involveret i indkøb af de nye test, selvom hans navn fremgår af aktindsigten.

- Det har jeg ikke haft noget med at gøre, siger han til Detektor.

Den anden del af den faglige sparring kommer fra overlæge Gorm Lisby og hans kollega afdelingslæge Uffe Schneider fra Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Hvidovre Hospital, som står bag den danske undersøgelse af 44 forskellige hurtigtest.

De to læger kom dog ikke med en anbefaling af de nye test - faktisk tværtimod.

- Den faglige sparring gik ud på, at vi rådede dem til at lade være med at købe testene. Vi mente, de burde vente, indtil vi havde nogle data om, hvordan testene reelt virker, siger Gorm Lisby.

- Da vi fik at vide, at det ikke var muligt for dem at vente, foreslog vi, at de købte fem forskellige test, fordi vi jo ikke anede, om nogle af dem virkede.

Uffe Schneider uddyber:

- Helt konkret sagde jeg til indkøberne, at de risikerede, at jeg kom og sagde, at de for eksempel måtte smide to tests ud, hvis de var for dårlige. Jeg fik så at vide, at sådan måtte det være, for de havde fået ordre på, at de skulle have 10 millioner test på lager 1. marts.

Region Midtjylland endte med at købe 20 millioner test fra fem forskellige producenter til en samlet pris i omegnen af 500 millioner kroner.

Testene er en del af den undersøgelse af 44 hurtigtest, som Gorm Lisby og Uffe Schneider er i gang med.

Dorte Christensen, der er afdelingschef i Indkøb & Medicoteknik i Region Midtjylland, bekræfter, at Gorm Lisby og hans kollega rådede regionen til ikke at købe testene, før danske eksperter havde haft mulighed for at undersøge dem.

- Den faglige sparring har vi haft. Justitisministeriet ønskede at skifte til en mere nænsom testtype, så vi kunne få brugen af testkapaciteten op, siger hun.

Dorte Christensen tilføjer, at testindkøbene skete i tæt samspil med Danske Regioner, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet.

Hvad siger regeringen?

Justitsministeriet skriver i en mail til Detektor, at ministeriet ikke er bekendt med regionernes dialog med Gorm Lisby og Uffe Schneider fra Hvidovre Hospital.

Men justitsminister Nick Hækkerup (S) understreger, at han er "meget tilfreds med, at det på kort tid er lykkedes at opbygge et fintmasket testnet":

- Et væsentligt element i den nye robuste teststrategi er de såkaldte antigentest, hvor fordelen er, at testene giver svar inden for 15-30 minutter, så smittekæder kan brydes hurtigere. Samtidig var det vurderingen, at testmetoden for de tidligere antigentest udgjorde en barriere for bred anvendelse, fordi mange fandt de tidligere antigentest ubehagelige, skriver justitsministeren i en mail.

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) understreger samtidig, at myndighederne "er opmærksomme på, at følsomheden og pålideligheden ved antigentest er lavere end ved PCR-test":

- I forhold til spørgsmål om kvaliteten af antigentest, er testene CE-godkendt som medicinsk udstyr og har en sensitivitet på 90 pct. eller derover, hvilket er på niveau med de tidligere antigentest, skriver sundhedsministeren i en mail.

- Det er Region Midtjylland, der har foretaget indkøbet, og de har vurderet kvaliteten på baggrund af indsendt dokumentation for bl.a. sensitivitet. De har oplyst, at det gælder for alle de indkøbte tests, at de som minimum ligger på niveau med tilsvarende data for antigentest til næsesvælgspodning.

Sundhedsministeriet henviser derudover til et studie fra december 2020, som tyder på, at de nye næsetest, som kun skal 2-3 centimeter ind i næsen, kan være et 'troværdigt alternativ' til de gamle næsesvælgstest.

Detektor udkommer som podcast hver fredag morgen. Lyt til seneste udsendelse her:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk