Det er nu en måned siden, at sundhedsminister Magnus Heunicke (S) første gang opfordrede restauranter og caféer til at indsamle oplysninger om gæsterne.

Opfordringen gjaldt i første omgang 18 kommuner "med forhøjet smittespredning", men blev den 18. september udbredt til resten af landets kommuner.

Det har dog været uklart, hvad oplysningerne præcis skal bruges til.

Først lød meldingen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at man ikke ville bruge oplysningerne til at advare restaurantgæster om smitte.

I stedet ville det være op til restauranter og cafeer selv at få fat i deres gæster, hvis styrelsen "efter en konkret vurdering" fandt det relevant. Det oplyste styrelsen i en mail til Detektor den 11. september.

Knap to uger senere gik Styrelsen for Patientsikkerhed så i rette med sig selv. Nu lød meldingen, at oplysningerne alligevel indgik i myndighedernes smitteopsporing:

'Styrelsen for Patientsikkerhed kan efter en konkret vurdering bede om de indsamlede oplysninger til brug for kontaktopsporing. Beklager forvirringen', lød det i en ny mail den 22. september.

Detektor har spurgt, om det betyder, at styrelsen vil ringe og advare samtlige gæster, som har spist på en restaurant på samme tidspunkt som en smittet.

Til det svarer Styrelsen for Patientsikkerhed, at de endnu ikke har 'gjort brug af den slags oplysninger, som der spørges til'.

'Når det bliver relevant, vil styrelsen foretage en konkret vurdering af, hvem der skal kontaktes, ud fra hvilke gæster der måtte falde inden for definitionen af en nær kontakt'.

Det kommer bag på Christian Wejse fra Aarhus Universitetshospital, at oplysningerne ikke har været i brug.

- Det er overraskende, synes jeg. Med alle de smittede, der har været den seneste måned, mere end 3.000 nye smittede per uge, skulle man tro, at der var nogen, der har været på restaurant, siger han.

Ifølge Christian Wejse viser det, at kriterierne for smitteopsporing i praksis bliver tolket 'alt for rigidt'.

- Det kan være et godt redskab, og jeg kan sagtens forestille mig en situation, hvor det ville være relevant at ringe rundt og informere gæsterne på en restaurant.

- Men hvis man ikke kommer til at bruge oplysningerne, så synes jeg, at man skal spørge sig selv, om det er rimeligt, at restauranter og caféer skal kontaktregistrere alle deres gæster, siger han.

Detektor har flere gange bedt Styrelsen for Patientsikkerhed give et konkret eksempel på en situation, hvor det er relevant at advare restaurantgæster om smitte.

Det kan styrelsen ikke:

'I situationer, hvor en smittet oplyser, at en anden gæst på restauranten muligvis kan være nær kontakt, vil styrelsen foretage en konkret vurdering af, hvem der eventuelt skal kontaktes', lyder svaret.

En "nær kontakt" er ifølge Sundhedsstyrelsens retningslinjer en person, som har haft:

Det betyder, at kollegaer, studiekammerater og restaurantgæster ikke automatisk tæller med som nære kontakter.

Ifølge Christian Wejse kan det være med til at forklare, hvorfor registreringen af restaurantgæster endnu ikke har ført til øget smitteopsporing.

- For det første har myndighederne et meget stramt 48-timers krav, som jeg før har kritiseret, og som betyder, at de ikke smitteopsporer mere end 48 timer tilbage i tid.

- For det andet er det svært at se, hvordan man kan komme ind under definitionen "nær kontakt", hvis restauranterne overholder de retningslinjerne, der er, siger han.

Detektor har også spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, hvad der sker i en situation, hvor en smittet på den ene side oplyser, at de har besøgt en restaurant, der ikke fulgte myndighedernes corona-regler, mens restauranten på den anden side oplyser, at alle regler er overholdt.

Et konkret eksempel på det er en sag fra Aarhus, hvor mindst 25 blev konstateret smittet efter en aften på Café Guldhornene.

Det skete samme dag, som sundhedsminister Magnus Heunicke opfordrede alle landets restauranter og caféer til at indsamle kontaktoplysninger.

Til Århus Stiftstidende fortæller flere af de smittede, at hverken afstandskrav eller hygiejneregler var overholdt den pågældende aften. Samtidig fastholder Lars Børsting, at alle regler blev fulgt. Han er politisk chef i Rekom Group, som ejer Café Guldhornene.

Lars Børsting oplyser til Detektor, at Café Guldhornene ikke havde indsamlet kontaktoplysninger på gæsterne. Han fortæller dog samtidig, at Styrelsen for Patientsikkerhed aldrig har efterspurgt oplysningerne.

Styrelsen for Patientsikkerhed ønsker ikke at udtale sig om den konkrete sag fra Aarhus, men skriver i en mail til Detektor, at det vil være op til "en konkret vurdering":

'Generelt er kontaktopsporingen metodisk skruet sådan sammen, at der tages udgangspunkt i interview med den smittede og dennes vurdering af, hvem der kan være nær kontakt. Restaurantens eventuelle frivilligt registrerede oplysninger er et supplement. I forhold til overholdelse af afstandskravet har politiet myndighedsansvaret'.

Rekom Group indsamler fortsat ikke kontaktoplysninger på gæsterne.

Årsagen er ifølge Lars Børsting, at der mangler 'klare retningslinjer til branchen fra myndighederne om, hvordan indsamling og opbevaring af oplysninger skal ske med respekt for persondatareglerne, og hvordan overdragelse af oplysningerne skal ske til myndighederne'.