Detektor: Regningen for tidlig pension kan blive flere hundrede millioner dyrere

Regeringens udspil bygger på skøn med "betydelig usikkerhed".

Regeringens beregninger er behæftet med "betydelig usikkerhed". Hvis flere danskere bruger retten til tidlig pension venter en regning på flere hundrede millioner kroner om året. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Tre milliarder kroner.

Det koster det at give nedslidte danskere ret til tidlig pension, som regeringen har foreslået.

Det kræver dog, at kun seks ud af ti benytter sig af retten til tidlig pension.

Vælger flere danskere at gå fra job til tidlig pension, kan forslaget blive flere hundrede millioner kroner dyrere.

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, anerkender, at regeringens skøn er usikkert. Men han mener ikke, der er noget at komme efter.

- Det er altså fuldstændig almindeligt, at man har svært ved at sige helt ned på det enkelte decimal, hvordan det kommer til at være, siger han.

Groft skøn: Én ekstra på tidlig pension koster 300.000 kroner

Prisen på regeringens nye udspil afhænger af, hvor mange danskere der benytter sig af retten til tidlig pension.

En del forventes at komme fra andre overførselsindkomster som for eksempel efterløn og dagpenge.

Langt den største udgift går dog til de danskere, som går fra job til tidlig pension.

Jo flere der vælger at forlade arbejdsmarkedet, desto færre indkomstskatter kan staten indkræve. Samtidig stiger den direkte omkostning til udbetaling af tidlig pension.

Regeringen skønner selv, at "omkring 22.000 helårspersoner vil benytte retten i 2022, heraf 6.000 fra beskæftigelse". Det svarer til, at seks ud af ti personer vil benytte retten.

I 2025 vil det tal stige til 25.000 personer, hvoraf 10.000 kommer fra beskæftigelse.

Og det vil altså koste i gennemsnit 3,1 milliarder kroner om året.

Kilde: Regeringens udspil til en ny ret til tidlig pension.

Flere steder i regeringens udspil fremgår det, at skønnet er usikkert.

"Antallet af personer, som vil benytte tidlig pension, afhænger af individuelle forhold og personlige ønsker og er derfor behæftet med usikkerhed," står der eksempelvis på side 11 i udspillet.

I udspillet kan man ikke læse, hvad det så vil koste, hvis flere danskere end forventet forlader arbejdsmarkedet for at gå på tidlig pension.

Bo Sandemann Rasmussen opfordrer derfor regeringen til at lægge flere beregninger frem. Han er professor i økonomi på Aarhus Universitet.

- De her tal er belagt med meget stor usikkerhed, og derfor bør man også lave beregninger for andre antagelser, siger han.

Detektor har fået den borgerlig-liberale tænketank Cepos til at give et bud på, hvad det vil koste, hvis flere benytter sig af retten til tidlig pension.

Beregningen viser, at hvis 1.000 flere benytter retten til at gå fra job til tidlig pension, så vil det koste cirka 300 millioner kroner ekstra.

- Beregningerne viser, at udspillet kan blive dyrere end det, regeringen budgetterer med, siger cheføkonom Mads Lundby Hansen fra Cepos.

- Erfaringen fra efterlønsordningen og orlovsordningerne i 90'erne viste, at det blev meget mere populært end forventet at trække sig tilbage for skatteydernes regning.

Detektor har vist beregningerne til Finansministeriet. De oplyser, at der ikke "er lavet detaljerede modelberegninger med en alternativ udnyttelsesgrad".

Men et "groft skøn" fra ministeriet viser også, at det vil koste omkring 300 millioner kroner i merudgift, hver gang 1.000 personer ekstra går fra beskæftigelse og over på tidlig pension.

Hvis eksempelvis otte ud af ti - og ikke seks ud af ti - vælger at gå fra job til tidlig pension i 2025, hvor ordningen er fuldt indfaset, vil den tidlige pension koste omkring fire milliarder kroner.

Finansministeriet understreger dog, at det "forekommer meget urealistisk", at alle 17.000 beskæftigede, der forventes at optjene retten til tidlig pension i 2025, vil vælge at trække sig tilbage.

Flere af disse vil nemlig have udsigt til en reduceret ydelse på grund af stor pensionsformue eller høj arbejdsindkomst.

Økonomiprofessor: Problematisk at bruge erfaringer fra efterløn

I regeringens udspil kan man læse, at skønnet for udgifterne "blandt andet er baseret på erfaringerne fra efterlønsordningen".

Det er ikke uddybet, hvad erfaringerne viser.

I udspillet skriver regeringen dog, at erfaringer fra andre tilbagetrækningsreformer viser, "at det er meget usikkert, hvor mange og hvem, der vælger at benytte en ny ordning".

Netop efterlønsordningen blev mere populær end først antaget.

Derfor undrer Bo Sandemann Rasmusen fra Aarhus Universitet sig.

- Henvisningen til erfaringerne fra efterlønnen er ikke voldsomt overbevisende, da der jo gælder helt forskellige kriterier for, om man er berettiget til efterløn eller til den nye tidlige pension, siger han.

- Derfor er det problematisk at bruge efterlønserfaringerne til at forudsige udnyttelsesgraden for den nye tidlige pension.

Bent Greve mener heller ikke, at man uden videre kan bruge erfaringerne fra efterlønnen. Han er professor i arbejdsmarkedsforskning på Roskilde Universitet.

- Jeg mener ikke, at efterlønsordningen er den rette at sammenligne med, da efterlønnen er koblet til at være medlem af en a-kasse, og ydelsen er højere end ved tidlig pension, siger han.

Hvad siger Socialdemokratiet?

Politisk ordfører i Socialdemokratiet Jesper Petersen anerkender, at skønnet er usikkert, men fastholder, at "der ikke er noget, at komme efter". (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Detektor har spurgt Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen, om regeringen anerkender, at deres forslag kan blive dyrere end tre milliarder kroner.

- Ja, det kan det jo i teorien godt. Sådan er det med alle politiske forslag. Men det er nu engang sådan, at uanset hvem der er i regering, så laver man den her slags beregninger på forslagene.

Men hvor sikker er du på, at det kun er seks ud af ti, der kommer til at bruge rettigheden?

- Det er det, som de dygtigste folk, vi har til at vurdere den slags, siger vil ske. Hvis de havde sagt, at det blev dyrere, så måtte vi jo finansiere det.

De siger, at skønnet er behæftet med stor usikkerhed. Derfor spørger jeg, om du kan være sikker på, at det er seks ud af ti, der vil benytte retten til tidlig pension?

- Jeg har ikke en stærkere faglighed til at vurdere det, end de folk, der laver beregninger på, hvor mange der vil benytte forslaget, og hvad det vil koste. Det tror jeg heller ikke, at du har.

Men anerkender du, at jeres forslag kan komme til at blive dyrere end tre milliarder?

- Jo, men for saglighedens skyld - samtlige politiske forslag i Folketinget har en vurdering af, hvad det koster. Det er ikke anderledes end alle andre politiske forslag.

Så alle andre politiske forslag bygger på en meget usikker antagelse?

- Nej, der er en vis usikkerhed i sådan nogle beregninger, og for nogle forslag er det nemmere end andre at sige det præcist.

- Men det er altså fuldstændig almindeligt, at man har svært ved at sige helt ned på det enkelte decimal, hvordan det kommer til at være. Men den helt almindelige beregning, der er lavet på vores forslag, viser den her omkostning.

- Jeg må sige det, som Jens Rohde sagde det, da han var politisk ordfører under Anders Fogh Rasmussen: Der er ikke noget at komme efter.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter