Detektor: S blander æbler og pærer, når de sammenligner flygtninge i Kenya og Danmark

– Det er umuligt at lave den sammenligning, siger forsker.

Flygtningelejr i Dadaab, Kenya. (Foto: THOMAS MUKOYA © Scanpix)

– Det, som det koster at hjælpe 10.000 asylansøgere i Danmark, svarer til Kenyas samlede flygtningeprogram, hvor man hjælper 600.000 af de allermest udsatte flygtninge. Det er altså en faktor 1 til 60.

Sådan lød det, da udviklingsordfører for Socialdemokratiet Nick Hækkerup i sidste uge fremlagde partiets udlændingepolitik sammen med resten af partitoppen. Og det er ikke første gang, partiet bruger det regnestykke.

Ifølge eksperter er det "umuligt at sammenligne de tal", og svarer til at blande "æbler og pærer".

– Vi er helt enige med eksperterne i, at den hjælp flygtninge har adgang til i nærområderne, er en helt anden end den hjælp, vi stiller til rådighed i Danmark, siger partiets udlændingeordfører Mattias Tesfaye, som understreger, at formålet blot er at "illustrere, hvor skævt hjælpen fordeler sig".

Hvor kommer tallene fra?

Sammenligningen blev første gang brugt, da Socialdemokratiet i februar sidste år fremlagde et nyt udlændingeudspil. Og siden da er den blevet gentaget i flere forskellige udgaver.

Partiets tidligere udviklingsminister Mogens Jensen skrev for eksempel på sin blog, at "leveomkostningerne for 10.000 asylansøgere i Danmark svarer til, hvad det koster at hjælpe 600.000 udsatte flygtninge i verden".

Og tallene dukkede op igen, da Socialdemokratiets spidskandidat til Europa-Parlamentet, Jeppe Kofod, den 25. april brugte dem i EU-valgets første tv-debat på DR1.

– Det, det koster for 10.000 asylansøgere i Danmark, det kan vi drive en flygtningelejr for 600.000 flygtninge for i Kenya, hvor vi kan sikre de allersvageste flygtninge, sagde Kofod.

Endelig optræder sammenligningen altså også i Socialdemokratiets opdaterede udlændingeudspil, som partiet præsenterede i sidste uge.

Detektor har derfor spurgt Socialdemokratiet, hvor tallene kommer fra, og hvad partiet egentlig mener med sammenligningen.

Det har vi fundet ud af

Socialdemokratiet oplyser, at tallene for Kenyas udgifter til flygtningelejre stammer fra en FN-rapport fra 2016. Heri kan man finde denne tabel, som Socialdemokratiet også har sendt til Detektor:

Tabellen viser, at FN i 2016 efterspurgte i alt knap 337 millioner dollar eller hvad der svarer til godt 2,2 milliarder kroner til lejrene i Kenya, der på det tidspunkt husede godt 600.000 flygtninge (i dag er tallet faldet til cirka 470.000), men kun modtog lidt over det halve, cirka 1,2 milliarder kroner.

Samtidig brugte Danmark ifølge Socialdemokratiet cirka 220.000 kroner per asylansøger. Det svarer til, at 10.000 asylansøgere i Danmark ville koste 2,2 milliarder kroner; og altså det samme, som FN i 2016 efterspurgte til 600.000 flygtninge i Kenya.

Detektor har vist regnestykket til flere eksperter, og de er ikke imponerede. Der er ingen tvivl om, at udgifterne per flygtning er mindre i Kenya end i Danmark, men der er flere ting, som gør 1 til 60-sammenligningen misvisende, påpeger de.

Under grænsen for ekstrem fattigdom

– Det er umuligt at sammenligne de tal, siger Adam Moe Fejerskov. Han forsker i internationalt udviklingssamarbejde hos Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS).

– Dels inddrager regnestykket ikke, at Kenyas flygtningeprogram støttes af private midler, som sendes direkte til flygtningene fra deres familier og bekendte, samt at en lang række NGO’er leverer nødvendig støtte. Og dels inddrager det ikke, at de penge, det kenyanske flygtningeprogram modtager, langt fra er nok til at dække de basale behov som flygtningene har, siger han.

Ifølge Adam Moe Fejerskov skulle de 600.000 flygtninge leve for under 10 kroner om dagen, hvis man skal følge Socialdemokratiets regnestykke.

– Det vil være umuligt at opfylde basale behov for 600.000 flygtninge i Kenya for de midler, vi bruger på 10.000 asylmodtagere herhjemme. De ville leve under grænsen for ekstrem fattigdom og mangle adgang til en række fundamentale behov, siger han.

Samme pointe har Sorcha O'Callaghan fra den britiske tænketank ODI. Hun er en af forfatterne til rapporten 'Against the odds: refugee integration in Kenya' fra 2018, og hun peger også på, at flygtninge i Kenya modtager hjælp fra mange andre end FN.

– De modtager anden hjælp fra pengeoverførsler, hvis størrelse ikke er kendt, og fra andre NGO'er og aktører, hvis fulde bidrag ikke indfanges i dette tal, skriver Sorcha O'Callaghan i en mail til Detektor.

Hun påpeger også, at selv med hjælp og bidrag fra NGO’erne i Kenyas flygtningelejre går kun omkring 40 procent af børnene i skole lige nu. Derudover er basisbehov somor eksempel adgang til vand og sæbe ikke en selvfølge for beboerne i lejrene. Halvdelen af beboerne i lejrene har svært ved at få adgang til vand.

I en spørgeskemaundersøgelse i en af flygtningelejrene svarer 61 procent, at de har fået overført penge, mens de har boet i lejren for at kunne leve.

Thomas Gammeltoft-Hansen er også kritisk over for det socialdemokratiske regnestykke. Han er professor MSO på Juridisk Institut ved Københavns Universitet og beskæftiger sig blandt andet med migration og flygtningelovgivning.

– Man blander reelt æbler og pærer, hvis man sammenligner forholdene og prisen fra de to lande. Den "pakke", flygtninge typisk har adgang til i nærområderne, er en helt anden, end den vi har i Danmark. I nærområderne lever de fleste flygtninge af helt basale nødhjælpspakker, ofte uden fast tag over hovedet eller ordentlig adgang til skole og sundhedsydelser. Så det er ikke bare et spørgsmål om, at flygtningebeskyttelse er billigere i nærområderne, men også om at man i sammenligningen risikerer at udhule flygtninges rettigheder og muligheder, siger han.

Når det kommer til Socialdemokratiets plan om at lave modtagecentre i tredjeverdenslande, er Thomas Gammeltoft-Hansen også skeptisk. Han tvivler på, at landene er interesserede i flere flygtninge.

– Sammenligningen bygger desuden på en antagelse om, at man uden videre kan udskifte flygtningebeskyttelse på vores breddegrader med beskyttelse i nærområdelandene. Men hvis man ser på den politiske kontekst, er de her lande alt andet end velvillige til at deltage i sådanne ordninger. De har i forvejen langt flere flygtninge, og om muligt endnu større politiske diskussioner. Før man har konkrete aftaler med nærområdelande om at sende flygtninge tilbage, er det derfor en rent teoretisk diskussion.

S: Vores pointe er en anden

Socialdemokratiet har sendt en kommentar fra Mattias Tesfaye, der er udlændingeordfører for partiet. Han skriver blandt andet, at socialdemokraterne er "helt enige med eksperterne i, at den hjælp flygtninge har adgang til i nærområderne er en helt anden, end den hjælp vi stiller til rådighed i Danmark".

– Det er faktisk vores grundlæggende pointe: Nemlig, at vi i dag har et flygtningesystem, som fordeler hjælpen til verdens flygtninge skævt. Vi bruger mange penge på asylansøgere i Europa og få penge på flygtninge i verden. Det er også grunden til, at vi foreslår at fordoble Danmarks indsats i nærområderne. Så flere flygtningebørn kan komme i skole. Så levevilkårene i verdens flygtningelejre kan forbedres. Og så vi kan styrke indsatsen for kvinder og børns rettigheder i nærområderne, skriver Tesfaye.

Ifølge udlændingeordføreren skal sammenligningen derfor ikke forstås sådan, at Danmark kunne drive en lejr med 600.000 flygtninge i Kenya for samme beløb som 10.000 i Danmark. Formålet er i stedet at "illustrere hvor skævt hjælpen fordeler sig":

– Vi kunne også have peget på, at hver gang vi bruger 135 kroner på en asylansøger i Europa, så bruger vi kun en krone per flygtning, der opholder sig i nærområderne, skriver Tesfaye med henvisning til en anden sammenligning fra partiets udlændingeudspil, som Detektor tidligere har faktatjekket.

– Det afgørende er, at nogen tager på sig at påpege behovet for at styrke FN’s flygtningeprogrammer i nærområderne, så vi kan hjælpe flere af verdens flygtninge, slutter ordføreren.

Facebook
Twitter