Detektor: Så godt (eller dårligt) klarede målingerne sig i USA

De forudsagde vinderen, men undervurderede taberen.

Meningsmålingerne forudsagde den rigtige vinder, men undervurderede systematisk Donald Trump. (Foto: JIM LO SCALZO/JIM BOURG/POOL © Scanpix)

Onsdag morgen efter det amerikanske præsidentvalg i forrige uge så præsident Donald Trump ud til at have kurs mod endnu en periode i Det Hvide Hus.

Meningsmålingerne havde tilsyneladende fejlet, ligesom de gjorde i 2016.

Men efterhånden som alle stemmerne blev talt op, halede Joe Biden ind på sin modstander i flere nøglestater, og han endte med at blive udråbt som valgets vinder og USA’s næste præsident.

Og hvad så med meningsmålingerne? Var Joe Bidens comeback også et comeback for meningsmålingernes troværdighed?

Detektor har sammen med to meningsmålingsnørder gennemgået resultaterne.

1

Målingerne forudsagde vinderen

Alle vil selvfølgelig gerne vide, hvem der vinder valget. Derfor er det et stort plus i bogen for meningsmålingerne, at de forudsagde Joe Bidens samlede sejr og den korrekte vinder i 48 ud af 50 stater samt i Washington, D.C.

I Maine vandt Donald Trump desuden et enkelt valgdistrikt, hvor målingerne havde forudsagt en sejr til Joe Biden.

- Det er jo rimeligt godt gået, siger Martin Vinæs Larsen, som er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet.

- Jeg tror, at de fleste måler dem på, om de formår at forudsige vinderen. Det var også derfor de fik meget kritik efter valget i 2016, fordi det formåede de ikke.

Martin Vinæs Larsen påpeger samtidig, at kampen om valgmænd var tæt og uforudsigelig i de stater, hvor målingerne ikke gættede på den rigtige vinder.

- I begge de stater, som gik en anden vej, sagde FiveThirtyEight, at det ville være meget tæt: At demokraterne kun var en lille favorit i Florida og i North Carolina, siger han med henvisning til prognoserne fra det amerikanske medie FiveThirtyEight, som også bruges af tv-stationen ABC.

Men selvom meningsmålingerne gættede den rigtige vinder, er det ikke det vigtigste at vurdere dem ud fra. Det mener Jens Olav Dahlgaard, som er adjunkt i politisk adfærd på King's College i London.

Han sammenligner det med optakten til en fodboldkamp:

- Der kan man også sige, at det er meget tæt, men det ene hold er favoritter. Og nogle gange vinder det andet hold altså alligevel. Sådan er det også med målingerne, siger han.

- I tætte valg giver de kun et fingerpeg. Her fortæller de ikke med sikkerhed, hvem der vil vinde.

2

I de fleste stater ramte resultatet inden for det ”sandsynlige spænd af udfald”

Derfor skal man huske, hvad meningsmålingerne kan bruges til – og hvad de ikke kan bruges til.

Når et valg er tæt, kan en meningsmåling nemlig komme til at gætte forkert, også selvom den var meget præcis. Målingerne forsøger nemlig ikke først og fremmest at gætte den rigtige vinder. De forsøger at gætte den rigtige stemmefordeling.

- Rundt om det bedste gæt kan man lave de her sikkerhedsintervaller, hvor FiveThirtyEight laver nogle 80-procents-intervaller, siger Jens Olav Dahlgaard.

- Det vil sige, at de føler sig sikre nok til at sige, at fire ud af fem gange, så vil stemmeandelen for en kandidat ligge inden for et eller andet spænd.

For eksempel forudsagde FiveThirtyEight, at Joe Biden ville vinde Pennsylvania med fire procentpoint. Men sikkerhedsintervallet gik helt fra, at Donald Trump ville vinde staten med ét procentpoint, til at Joe Biden ville vinde staten med ti procentpoint.

- Det vil så sige, at i ét ud af fem tilfælde vil målingerne ramme ved siden af denne her forudsigelse, forklarer Jens Olav Dahlgaard.

I Pennsylvania ser Joe Biden ud til at vinde med et procentpoint, så her faldt resultatet inden for det, man kunne forvente. Og det gjorde langt de fleste staters resultater.

Faktisk faldt resultaterne kun uden for disse intervaller i fem stater. I staten New York mangler op mod en femtedel af stemmerne dog stadig at blive optalt.

3

Trump blev systematisk undervurderet

Når målingerne ramte ved siden af, var det dog næsten altid i samme retning: Donald Trump klarede sig nemlig bedre end sine meningsmålinger i næsten alle stater.

Og det er selvfølgelig ikke så godt.

- Hvis målingerne er korrekte, bør der være en tendens til, at man i lige så høj grad under- og overvurderer republikanerne. Men her har man oftere undervurderet dem, end man har overvurderet dem, siger Jens Olav Dahlgaard.

I 2016 undervurderede målingerne også Donald Trump. Det gjorde de blandt andet, fordi personer med kortere uddannelser stemte mere republikansk, end man havde forventet, samtidig med at disse personer ikke svarede lige så ofte i meningsmålinger.

Men siden da har meningsmålingsinstitutterne forsøgt at tage højde for netop de fejl.

Derfor må det være nogle nye problemer, der har ramt meningsmålingerne denne gang. Det mener Martin Vinæs Larsen:

- Det tyder på, at der er et mål derude, der bevæger sig hurtigere, end målingerne når at justere.

Han peger på den høje valgdeltagelse som en udfordring. Meningsmålingerne regner nemlig med, at nogle grupper er mindre tilbøjelige til at stemme end andre. Én af de grupper er hvide mænd, som har kortere uddannelser, og som overvejende stemmer på Donald Trump.

- Men hvis valgdeltagelsen stiger, så vil flere fra den gruppe stemme, siger Martin Vinæs Larsen.

- Der er flere, der er mødt op, og det har gjort, at forskellen mellem personer med lange og korte uddannelser er blevet mindre. Det vil være mit bud, uden at jeg har kunnet kigge på data så grundigt endnu.

Igen mangler staten New York at optælle en stor del af stemmerne, hvorfor resultatet her må forventes at ændre sig.

4

Målingerne ramte meget ved siden af i bestemte nøglestater

Og så er vi fremme ved endnu et problem: I et par vigtige stater ramte målingerne langt forbi.

Ét af de steder er Wisconsin, hvor Biden blev spået en sejr på otte procentpoint. Resultatet blev en snæver Biden-sejr på mindre end ét procentpoint.

Et andet sted er Ohio, hvor Trump vandt med otte procentpoint på trods af, at målingerne forudsagde en sejrsmargen på mindre end ét procentpoint.

Forudsigelser og resultater fra tre stater. Kilde: Associated Press og FiveThirtyEight

Og selvom målingerne forudsagde den rigtige vinder i de to nøglestater, betyder det ikke nødvendigvis, at de har været gode.

- Jeg kigger klart mest efter, hvor tæt de er på at ramme det, de forudsiger, siger Martin Vinæs Larsen.

- Der vil jeg meget hellere have en måling, der forudsiger 49 procent, og så bliver resultatet 51, end jeg vil have en måling, der forudsiger 41 procent, og så bliver det 49.

Martin Vinæs Larsen peger også på Florida som en stat, hvor målingerne var skæve. Her blev Biden forudsagt til at vinde med to procentpoint, men han endte med at tabe med tre.

Alligevel mener Jens Olav Dahlgaard, at målingerne har været brugbare.

- På tværs af 50 stater, har de givet et nogenlunde retvisende billede af, hvor staterne lå henne. Går du ned og dissekerer de enkelte stater, så vil der være nogle stater, hvor målingerne rammer ved siden af.

Hvad angår Florida påpeger Jens Olav Dahlgaard, at resultatet stadig var inden for det sandsynlige spænd af udfald – og dermed noget, vi godt kunne have forventet.

- Det er selvfølgelig uheldigt, at det ser ud, som om det er Biden, der vinder, men det så er Trump.

5

Det svære senat

Præsidentembedet var ikke det eneste, der var på valg i sidste uge. Store dele af Kongressen var også på valg, og i valget til senatet var meningsmålingerne ikke helt så retvisende. Det forklarer Martin Vinæs Larsen.

- Der har været en endnu større målingsfejl, og jeg ved simpelthen ikke, hvorfor det er.

I flere stater klarede republikanerne sig væsentligt bedre end deres målinger.

- I Maine så det ud til at blive et meget tæt valg, hvor den nuværende republikanske senator Susan Collins stillede op, forklarer Martin Vinæs Larsen, som også fremhæver South Carolina.

- I South Carolina stillede Lindsey Graham op, som har været en meget loyal støtte for Donald Trump. Og det så lige pludselig ud, som om han måske kunne komme i problemer.

- Men både Lindsey Graham og Susan Collins endte med at vinde meget komfortabelt.

Jens Olav Dahlgaard fremhæver også Iowa som et eksempel på samme tendens.

Det blev spået som et tæt valg, men her endte det med en relativt stor republikansk sejr på syv procentpoint.

6

Hvad siger amerikanerne selv?

Der er uenighed blandt eksperterne i USA. Nate Cohn, der dækker valg og meningsmålinger for New York Times, mener, at målingerne var dårlige.

- Lad os kalde en spade for en spade. Det her var en skidt målingsfejl, skriver han på Twitter.

- Den er nogenlunde lige så stor som i 2016, men meningsmålingsinstitutterne har ikke de samme undskyldninger som sidste gang.

Han frygter blandt andet, at meningsmålingerne er blevet endnu dårligere til at få fat i Trump-støtter, end de var i 2016.

- Man kan ikke undgå at overveje, om præsidentens støtter blev mindre tilbøjelige til at svare på undersøgelser, efterhånden som deres skepsis over for institutioner blev større, forklarer han i en artikel med henvisning til den afgående præsidents gentagne angreb på nyhedsmedier og meningsmålinger.

På den anden side står Nate Silver. Han er stifter af det amerikanske medie FiveThirtyEight, der har én af de mest anerkendte valgprognoser.

- Jeg forstår ikke helt “meningsmålinger-var-dårlige”-historien. Dette år var klart en smule mærkeligt, fordi sejrsmargenerne ofte var ret langt fra målingerne, skriver han i en artikel.

- Men samtidig blev en stor andel af staterne (sandsynligvis 48 ud af 50) “kaldt” korrekt, ligesom valgets samlede vinder.

Han forventer, at målingernes fejlmargen bliver en smule mindre, efterhånden som de sidste stemmer bliver talt op.

- Vi bør forvente, at de nationale meningsmålinger har ramt omkring fire procentpoint ved siden af deres forventning om en Biden-sejr på 8,4 procentpoint, forklarer han.

- Det er faktisk ret normalt efter historiske standarder.

Facebook
Twitter