Detektor: Så længe skal en 17-årig lærling arbejde for at gå tre år tidligere på pension

Lærlingen kan trække sig tilbage som 72-årig, hvis ikke den stigende pensionsalder bremses.

Med regeringens udspil vil en ung håndværker født i 1990 skulle arbejde i 50 år, inden hun fylder 67 år, for at få ret til tre års tidligere pension – som 70-årig. (Foto: søRen Bidstrup)

Regeringen vil give dem, der starter i arbejde som 17-årig, ret til tre års tidligere pension.

Men der er stor forskel på, om du begyndte at arbejde i eksempelvis 1975 eller i 2020.

Med regeringens pensionsudspil vil håndværkeren, der begyndte i 1975, kunne trække sig tilbage som 64-årig.

Derimod kan håndværkeren, der først begynder at arbejde i 2020, ikke gå på "tidlig pension", før hun er i begyndelsen af 70’erne.

I hvert fald hvis pensionsalderen fortsætter med at stige, som et bredt flertal i Folketinget aftalte med Velfærdsforliget i 2006.

Partierne bag aftalen har dog nedsat en pensionskommission, som skal overveje mulighederne for at lade folkepensionsalderen stige i et langsommere tempo. Den skal være færdig i 2022.

Kobles automatisk til folkepensionen

Forklaringen er både simpel og indviklet.

Lad os starte med den simple: Jo senere du er født, desto længere skal du arbejde - og derfor går der også flere år, før du får ret til “tidlig pension”.

Her følger så den mere indviklede forklaring:

Regeringens udspil bygger på en såkaldt "trappemodel".

Sådan forklarer regeringen selv modellen i det nye pensionsudspil.

Det betyder, at retten til tidlig pension afhænger af, hvor længe man har været på arbejdsmarkedet inden en bestemt alder - også kaldet “opgørelsesalderen”.

I udspillet fra regeringen lyder det sådan her:

Har man som 61-årig arbejdet i 44 år, får man ret til tre års tidligere pension. Det betyder, at man vil kunne trække sig tilbage som 64-årig – tre år inden den nuværende folkepensionsalder på 67 år.

Har man kun arbejdet i 43 eller 42 år, må man nøjes med henholdsvis to eller et års tidligere pension.

Men det gælder kun de første årgange, der vil få glæde af udspillet. Det er dem, der er født i slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne.

Er du født i 1965, skal du derimod arbejde ét år mere for at optjene den samme ret som årgangene før din. Det skal du gøre, inden du fylder 62 år.

Forklaringen skal findes tilbage i 2006, hvor et bredt flertal i Folketinget indgik en aftale om det såkaldte Velfærdsforlig. Det betyder kort fortalt, at folkepensionsalderen hæves i takt med, at levealderen stiger.

Og det smitter af på retten til tidlig pension, som blandt andre Jyllands-Posten også har beskrevet.

Regeringen har selv opgjort konsekvenserne for alle årgange fra 1955 til 1970.

Sidstnævnte årgang skal eksempelvis arbejdere yderligere ét år mere, inden de fylder 63 år, for at optjene samme ret som de tidligere årgange.

Men hvad så med dem, der er født senere end 1970?

Om dem skriver regeringen sådan her i udspillet: “For årgang 1971 og frem vil opgørelsesalderen og kravene til tiden på arbejdsmarkedet herefter automatisk følge folkepensionsalderen.”

Det betyder på almindeligt dansk, at de yngste årgange skal arbejde endnu længere for at optjene den samme ret til tidlig pension. I hvert fald så længe politikerne fortsætter med at hæve pensionsalderen som aftalt i Velfærdsforliget.

Er du eksempelvis født i 1990, kan du se frem til en almindelig folkepensionsalder på 73 år.

Men hvis du arbejder i 50 år, inden du fylder 67 år, vil du få ret til tre års tidligere pension – som 70-årig.

Og er du først nu på vej ind på arbejdsmarkedet som 17-årig, skal du arbejde yderligere to år, inden du fylder 69 år, for at opnå den samme ret til at trække dig tilbage tre år tidligere.

Du vil så kunne trække dig tilbage som 72-årig på tidlig pension.

Det er henholdsvis seks og otte år mere i arbejde end de danskere, der er født i slutningen af 1950’erne og starten af 1960’erne - og en del 'over 40 år', som Socialdemokratiet siden januar sidste år har nævnt som udgangspunkt for deres udspil.

Hvad siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard?

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard forklarer, at regeringen "kommer til at følge ordningen" ud i fremtiden. (Foto: Henning Bagger © Scanpix)

Detektor har spurgt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard, om regeringen anerkender, at der er danskere, der vil skulle arbejde i mindst 50 år for at få ret til tre års tidligere pension.

Peter Hummelgaard svarer ikke direkte på Detektors spørgsmål, men skriver i et skriftligt svar, at regeringen "kommer til at følge ordningen" ud i fremtiden.

- For eksempel lægger vi op til, at der i 2030 skal gennemføres et serviceeftersyn af modellen. Det gør vi for at vurdere, om udviklingen på arbejdsmarkedet har ændret ved forudsætningerne for den model, vi har præsenteret nu, og om den fortsat omfatter de mennesker, som vi gerne vil hjælpe, skriver han og fortsætter:

- Pensionsalderen for dem født i 1990 er jo noget ude i fremtiden, og de vil runde 70 år i 2060. Med andre ord laver vi altså servicetjekket 30 år før, dem fra 1990 bliver 70 år. Det hører også med til historien.

Detektor har også spurgt Peter Hummelgaard om det var korrekt, da eksempelvis Mattias Tesfaye inden valget sagde, at "hvis man har været mange år på arbejdsmarkedet – 41-42 år – vil man få mulighed for to til tre års tidligere pension".

Beskæftigelsesministeriet henviser til et skriftligt svar, som Detektor tidligere har modtaget.

- Vi har hele tiden sagt, at grundprincippet er en ordning til dem med lange og hårde arbejdsliv. Så kan man godt komme med en masse, man forsøger at rive os i næsen med. Der har også været refereret op til 45 år, skriver beskæftigelsesministeren i svaret.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter