Detektor: Seks smittede efter weekendtur – myndighederne advarede ikke studerende

Sundhedsministeren åben for at opspore flere kontakter.

48 timers-krav stod i vejen for smitteopsporing blandt studerende i Aarhus. Myndighederne bør ændre kravet, mener flere eksperter. (Foto: Ernst van norde © Scanpix)

Aarhus har de seneste uger oplevet stigende smittetal.

Blandt de smittede er seks studerende fra statskundskab på Aarhus Universitet, som i slutningen af juli var på en planlægningsweekend med omkring 70 medstuderende.

Myndighederne kendte til weekendturen, men undlod at informere de studerende om, at en fra turen var testet positiv med covid-19.

"I den konkrete sag er det på baggrund af de oplysninger, den smittede har givet os, vurderet, at smitteperiodens start først indtraf efter turen," lyder forklaringen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Sagen får flere eksperter til at opfordre myndighederne til at udvide kriterierne for opsporing af nære kontakter.

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) er ikke afvisende.

- Det vil jeg være helt åben overfor, siger han i et interview med Detektor.

Smitteopsporing går kun to dage tilbage

Emma læser statskundskab på femte semester i Aarhus.

Hun er den første af de seks studerende, som i ugen efter weekendturen bliver bekræftet smittet med covid-19.

Onsdag eftermiddag får hun de første symptomer - tre dage efter turen.

- Torsdag morgen ringer jeg til min læge og bliver testet samme dag. Tidligt fredag kan jeg se, at min test er positiv, forklarer hun.

Fredag bliver Emma kontaktet af Styrelsen for Patientsikkerheds enhed for smitteopsporing.

De ringer for at hjælpe hende med at opspore og kontakte nære kontakter, der kan være smittet og som skal testes.

- De spørger ind til mine symptomer og fortæller, at de regner med, at det er 48 timer, inden man får symptomer, at man har kunnet smitte andre.

Emma fortæller Styrelsen for Patientsikkerhed, at hun netop har tilbragt weekenden med op mod 80 medstuderende. Deres kontaktoplysninger er styrelsen dog ikke interesseret i.

- Jeg får at vide, at hun vil notere det for en sikkerheds skyld, hvis der er andre, der ringer og har været med på samme tur. Men de får ingen kontaktoplysninger på de andre.

Styrelsen for Patientsikkerhed gør ikke noget for at informere de op mod 80 studerende, som Emma netop har tilbragt weekenden med.

De kontakter heller ikke det aktivitetscenter, som planlægningsweekenden har været afholdt på.

Emma sørger selv for, at de allesammen bliver advaret. Og det viser sig, at fem andre fra turen også er blevet smittet med coronavirus.

En af dem er Jeppe, der lod sig teste og isolere efter Emmas besked.

- Der blev sendt en besked ud til alle tutorer om, at der er én, der er testet positiv efter turen, og så gik vi alle fluks i isolation, siger han.

Detektor har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorfor de ikke mener, det er relevant at kontakte 70-80 studerende, der har været på weekendtur sammen, om en eventuel smittefare.

Styrelsen henviser til Sundhedsstyrelsens retningslinjer for smitteopsporing af nære kontakter, hvor det fremgår, at smitteperioden afgrænses til "48 timer før symptomdebut til 48 timer efter symptomophør".

"I den konkrete sag er det på baggrund af de oplysninger, den smittede har givet os, vurderet, at smitteperiodens start først indtraf efter turen – for begge de personer, som der spørges til," skriver styrelsen i en mail til Detektor.

Ekspert: 48 timers-krav gør det umuligt at finde smittekilden

Detektor har talt med flere eksperter, som mener, at kriterierne for myndighedernes smitteopsporing bør ændres.

En af dem er Christian Wejse, som er epidemiolog og afdelingslæge i infektionsmedicin på Aarhus Universitet.

- For det første kan du ikke være sikker på, at man kun har smittet 48 timer inden, siger han med henvisning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed kun spørger til kontakter inden for 48 timer før symptomdebut.

- For det andet så afskriver du fuldstændig muligheden for at identificere smittekilden, når man ikke går længere tid tilbage end 48 timer. Det viser, at det er et helt galt kriterium.

Christian Wejse fortsætter:

- Det handler jo ikke om at slippe afsted med at identificere så få kontakter som overhovedet muligt. Det handler om at finde de relevante kontakter, og hvis der så er lagt sådan et kriterie meget stramt ned over, så må det jo laves om.

Jan Pravsgaard Christensen mener også, at der er grund til at udvide smitteperioden. Han er professor i immunologi på Københavns Universitet.

- Hvad der ligger til grund for de 48 timer, ved jeg ikke. Men man kan ud fra den konkrete sag sætte spørgsmålstegn ved, om der skal ændres på tidsgrænsen, siger han.

- Noget kunne tyde på, at tre eller fire dage før ville være bedre.

Allan Randrup Thomsen understreger, at der ikke "formelt set er sket fejl". Alligevel mener han, at "man bør kaste nettet bredere ud i smitteopsporingen".

Allan Randrup Thomsen er professor i virologi på Københavns Universitet.

- Selv om hun ikke kan have smittet andre, så kan der jo være nogen på den tur, der har smittet hende og måske andre. I sådan en situation synes jeg, at myndighederne burde have konduite nok til at følge smittekæderne til dørs, også selvom det falder uden for 48 timers-kravet, siger han.

- Specielt i en situation som i Aarhus, hvor vi kæmper for at få udbruddet under kontrol.

Minister åben over for ændringer

Magnus Heunicke er åben overfor mere vidtrækkende kriterier for smitteopsporingen. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

Detektor har fremlagt forløbet på Aarhus Universitet for sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Bør I fremover gå mere end 48 timer tilbage i smitteopsporingen?

- Det er vores styrelser, som laver de manualer, som smitteopsporingen arbejder ud fra. Og hvis de finder huller i opsporingen - og det lyder jo sådan på det her eksempel, at der er huller i opsporingen, fordi man ikke går langt nok tilbage i tid - så skal der jo bare rettes ind efter den viden, man har.

- Men jeg har tillid til de valg, som Styrelsen for Patientsikkerhed træffer.

Hvis du selv havde været på weekendtur, ville du så advare de personer, du var afsted med tre dage inden?

- Det ville nok afhænge lidt af den samtale, jeg havde med smitteopsporingen og den rådgivning, jeg fik her.

Men ville du have lyst til at advare dem?

- Det er i dag helt tydeligt, at det var rigtig godt, at den studerende gjorde det, og vi fik stoppet smittekæderne.

- Men vi må bare sige, at der er ting ved den her sygdom, hvor smitten er vanskelig at indfange, og der vil være enkelte eksempler på, at vores systemer ikke fanger smitten. Derfor er det her også ét element blandt mange, som vi gør for at stoppe smittekæderne.

Fitnesscenter fik en mail om smitte

Myndighederne satte ikke gang i smitteopsporing i fitnesscenter efter besøg fra smittet. Man må antage at reglerne er overholdt, lyder forklaringen. (Foto: Malene Anthony Nielsen © Malene Anthony Nielsen)

I dagene før Emma fik symptomer på covid-19 besøgte hun et fitnesscenter i Aarhus - to gange.

Det fortæller hun også Styrelsen for Patientsikkerhed, da hun taler med dem.

Begge besøg falder inden for kravet om 48 timer. Styrelsen fortæller derfor Emma, at de vil kontakte og informere centeret.

Detektor har talt med fitnesscenteret, som bekræfter, at de har modtaget et informationsbrev om sagen fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Der blev dog ikke sat gang i yderligere smitteopsporing - hverken blandt fitnesscenterets medarbejdere eller kunder.

Det kommer bag på Christian Wejse.

- Det er et oplagt sted at lave smitteopsporing, når man ved, at der har været en smittet i et afgrænset tidsrum. Jeg kan faktisk ikke forstå, at man ikke bruger den ekstra energi, som det kræver at opspore smitten her, siger han.

Detektor har spurgt Styrelsen for Patientsikkerhed, hvorfor de ikke har kontaktet medarbejdere og kunder i fitnesscenteret.

Styrelsen har svaret i en mail:

"Der er på baggrund af interviewet [i telefonen med Emma, red.] ikke afdækket en konkret mistanke om nære kontakter i fitnesscentret i forbindelse med kontaktopsporingen. Styrelsen forventer, at [fitnesscenteret, red.] har indrettet sig således (med tiltrækkeligt afstandskrav og god hygiejne), at man ikke gøres til nær kontakt ved at opholde sig i centret," lydet svaret.

Den vurdering er Christian Wejse ikke enig i.

- Et fitnesscenter er et sted, hvor der sagtens kan forekomme spredning af virus. Der er ofte mange kontaktpunkter, og ofte trækker man vejret tungt og hurtigt. Så jeg synes ikke, at man bare kan antage, at reglerne er overholdt, siger han.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter