Detektor: SF sjusser sig frem i ny milliardplan

SF vil bruge 47 milliarder kroner mere om året på offentlig velfærd, men en del af beregningerne er usikre.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

En gennemgang af SF’s milliarddyre velfærdsplan viser, at dele af finansieringen halter. Partiet mangler nemlig dokumentation for den indregnede milliardgevinst ved planens såkaldte “dynamiske effekter”.

– Det er en meget lille del af vores samlede finansiering, svarer Pia Olsen Dyhr.

Hun erkender dog, at der er tale om “et skøn”, og “at der mangler dokumentation” for den påståede gevinst.

Hvad foreslår SF?

(Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix) (Foto: Frank Cilius © Frank Cilius)

SF vil med en ny 2025-plan prioritere 47 milliarder kroner mere til velfærd om året. Især ønsker partiet at investere i flere varme hænder i den offentlige sektor.

– Hvis vi prioriterer anderledes, dropper skattelettelserne og beder de mest velhavende i det her land om at bidrage lidt mere, så har vi altså råd til 25.000 flere ansatte end regeringens plan, lød meldingen fra Pia Olsen Dyhr på SF’s landsmøde den 30. marts.

Og pengene – de i alt 47 milliarder kroner – skal blandt andet finansieres gennem såkaldte “dynamiske effekter”, der i SF's plan dækker over positive effekter ved offentlige udgifter til velfærd.

Det fremgår af en artikel på dr.dk, hvor Pia Olsen Dyhr understreger, at 25.000 flere offentligt ansatte er dyrt, men at der samtidig er penge at vinde ved at investere i mere velfærd.

– Når man får flere ansatte i den offentlige sektor – for eksempel i sundhedsvæsnet – vil vi opleve, at når der er tid til den ældre medicinske patient, der får en ordentlig behandling, så undgår vi genindlæggelser, siger hun til DR.

Men præcis hvor mange milliarder, der skal finansieres gennem disse “dynamiske effekter”, fremgår hverken af artiklen eller af SF’s investeringsplan.

Det har vi fundet ud af

(Foto: Frank Cilius/Ritzau Scanpix) (Foto: Frank Cilius © Frank Cilius)

Da vi beder SF uddybe planens dynamiske effekter, forklarer partiets økonom, at effekterne udgør en milliard kroner af den samlede finansiering. Samtidig sender de os en beregning, der viser gevinsterne ved at give gravide ret til mindst to forebyggende jordemoderbesøg på arbejdspladsen.

SF skønner, at forslaget umiddelbart vil koste omkring 60 millioner kroner årligt. Til gengæld vil det nedbringe sygefraværet så meget, at staten faktisk ender med at tjene en milliard kroner årligt – altså præcis det beløb, SF vil hente på dynamiske effekter i alt. Dermed er forslaget "superselvfinansierende” og “et godt eksempel på, at offentlige udgifter har dynamiske effekter”, skriver SF i en mail til Detektor og uddyber:

– Når regnestykket ser så gunstigt ud, skyldes det, at en lille indsats på dette område giver store resultater. I Norge er det lykkedes at nedbringe sygefraværet blandt gravide med 63 pct. med en tilsvarende ordning, og i Danmark viser en SFI-undersøgelse, at danske jordemødre skønner, at ¾ af fraværet kan undgås.

Derudover skriver SF, at der også er dynamiske effekter ved andre af partiets forslag. SF kalder derfor den ene milliard kroner et "konservativt skønt". Partiet har dog ikke sendt Detektor beregningerne bag andre af de dynamiske effekter.

Eksperter: Milliardgevinst er ønsketænkning

SF's regnestykke kritiseres af flere eksperter, Detektor har talt med. De siger, at SF slet ikke har belæg for deres gunstige regnestykke.

– Jeg vil ikke kalde det et konservativt skøn. Jeg vil være en smule uvenlig og sige, at det er ønsketænkning, fordi der intet grundlag er for at tro, at der kan vindes en milliard kroner ved det forslag, siger professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.

Problemet er, at SF baserer hele deres beregning på ét norsk pilotstudie fra 2005, hvor man har undersøgt sygefraværet blandt 32 gravide kvinder. Dertil kommer ét udsagn fra en jordemoder i en SFI-undersøgelse fra 2010.

Bent Greve, professor i samfundsvidenskab ved Roskilde Universitet mener, at “det er en meget svag baggrund at komme med et politisk udspil på”.

– Det er en meget lille undersøgelse baseret på ét hospital i Norge for mange år siden med godt 30 deltagere og højest 15, der har svaret på en række spørgsmål. Og en sådan undersøgelse kan man ikke bare generalisere til en bred sammenhæng i det danske samfund, forklarer Bent Greve og tilføjer:

– Det her er så usikkert, at det ikke er fornuftigt at indregne forslaget, som en sikker gevinst.

Kjeld Møller Pedersen er enig i den vurdering. Han mener, det er “uheldigt”, at SF på baggrund af den svage dokumentation “går i marken med et forslag som dette”. Han sætter samtidig spørgsmålstegn ved brugen af ordet “dynamiske effekter”.

– Det er en speciel brug af ordet “dynamiske effekter”. Naturligvis kan man beregne mulige effekter af at mindske sygefraværet blandt gravide, men det kræver jo som udgangspunkt, at man har en holdbar dokumentation, og det er jo netop det, man ikke har, siger han.

Hvad siger Pia Olsen Dyhr til kritikken?

(Foto: Maria Albrechtsen Mortensen/Ritzau Scanpix) (Foto: Maria Albrechtsen Mortensen © Scanpix)

Vi har spurgt SF’s formand Pia Olsen Dyhr, hvordan hun kan være sikker på, at deres forslag vil give dynamiske effekter for mindst en milliard kroner, når dokumentationen bag regnestykket ikke holder.

– Vi baserer det på vurderinger fra både Jordemoderforeningen, det her norske studie og et studie fra SFI. Vi ville gerne have et større studie i Danmark. Det skal der ikke være nogen tvivl om, men netop fordi materialet er begrænset, har vi lavet et ufatteligt konservativt skøn, siger hun.

Så det er et skøn, I laver?

– Ja, det er et skøn. Men det skyldes jo, at spørgsmålet om dynamiske effekter ved at investere i mennesker, forebyggelse og uddannelse desværre ikke er særligt godt belyst. Men det er det jo heller ikke, når regeringen regner dynamiske effekter på arbejdsudbuddet, og det gør man jo rask væk i Finansministeriet.

Hvordan skal man som vælger kunne stole på jeres velfærdsplan, når den indeholder så usikker en beregning som den her?

– Det er jo en samlet finansiering på 47 milliarder kroner – og den ene milliard udgør under to procent af vores samlede finansiering. Så jeg synes sådan set godt, at man kan regne med vores plan. Jeg er helt sikker på, at der vil være positive effekter af, at vi stresser mindre, og at vi sørger for ordentlige undersøgelser blandt andet for gravide.

Du kan høre hele interviewet med Pia Olsen Dyhr i Detektors nye podcast lige her:

Facebook
Twitter