Detektor: Smitte på minkfarme kan tvinge ministerier til at vise mørklagte corona-dokumenter

I dag nægtes borgere og medier indsigt i centrale oplysninger om coronakrisen.

Eksempel på et dokument, som delvist blev undtaget fra aktindsigt med henvisning til offentlighedsloven den 20. november 2020.

I sommer begyndte myndighederne at behandle aktindsigter om coronavirus efter offentlighedsloven i stedet for miljøoplysningsloven.

Det lyder umiddelbart kedeligt, men det har stor betydning.

Det gav nemlig myndighederne mulighed for at mørklægge bunkevis af vigtige dokumenter og mails, som journalister og borgere tidligere ville have fået lov til at se.

Men det kan ændre sig igen.

Nu kan ministerierne blive tvunget til at lægge dokumenter frem, fordi der blev fundet virus på støv og i luften på de danske minkfarme, viser en aktindsigt, Detektor har fået.

Det kan få stor betydning for afdækningen af sagen om aflivning af mink, siger mediejurist Oluf Jørgensen fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole:

- Det vil gøre en væsentlig forskel for mulighederne for at få aktindsigt i grundlaget for regeringens beslutninger.

Derudover kan det betyde, at borgere og medier kan få lov til at læse hidtil mørklagte dokumenter og mailudvekslinger fra myndighederne om for eksempel afstandskrav, krav om mundbind og restriktioner for restauranter.

Sundhedsministeriet ”genovervejer i øjeblikket spørgsmålet”, skriver ministeriet til Detektor.

Hvorfor kan virus i luften stoppe mørklægning?

Detektors aktindsigter i sagen viser, at Sundhedsministeriet siden september har været opmærksomme på, at grundlaget for mørklægningen af dokumenter slår revner.

Årsagen er, at der er blevet fundet coronavirus i luften på minkfarme over tre meter fra minkene, inden de blev aflivet.

”Dette kan tyde på, at oplysningerne om smitte med ny coronavirus fra minkstalde kan anses for at være miljøoplysninger,” skriver Miljø- og Fødevareministeriet i en mail til Sundhedsministeriet den 25. oktober.

Og det er afgørende:

- Miljøoplysningsloven giver bedre muligheder for aktindsigt, siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller fra Syddansk Universitet.

Da Sundhedsministeriet i sommer besluttede at udrulle mørklægningen af mange corona-dokumenter, skete det med henvisning til, at virusset ikke har den ”fornødne relation” til luften – og dermed var dokumenterne ikke længere miljøoplysninger.

Ministeriet lagde dengang særlig vægt på, at man på minkfarmene kun havde fundet virus i luften ”i luftprøver taget tæt på minkbure” inden for en meter ”og således ikke generelt (overalt) i luften i minkstalden”.

Den konklusion er nu forældet. På en farm fandt man for eksempel coronavirus i luften ved en silo ”to meter fra hallerne med mink”, skriver Dansk Veterinær Konsortium i en rapport fra oktober.

- Det tyder på, at ministeriet i hvert fald vil lade sager om minksmitte være omfattet af miljøoplysningsloven. Spørgsmålet er om sager om smitte mellem mennesker også vil blive omfattet, siger mediejurist Oluf Jørgensen, som fra start har kritiseret ministeriets mørklægning.

Sundhedsministeriet afviser at stille op til interview.

Brostrøm anbefaler, at man lufter ud

De nye oplysninger om støvsmitte er ikke det eneste, som kan tvinge Sundhedsministeriet til at åbne op for mere indsigt i corona-dokumenter. Det mener de to mediejurister, som Detektor har gennemgået sagen med.

- Jo mere, jeg læser op på sagen, jo mere sur bliver jeg, siger juraprofessor Sten Schaumburg-Müller.

- Det kunne godt se ud som om, at man har vægtet det politiske hensyn lidt højere end det juridiske hensyn.

Også mediejurist fra Danmarks Journalisthøjskole Oluf Jørgensen kritiserer mørklægningen af dokumenter:

Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef emeritus, Danmarks Journalisthøjskole (© DR2)

- Fagpersoner og myndigheder har nu en opfattelse af, at virus også kan spredes via luften og ikke kun helt tæt på kilden. Og det bekræfter, at miljøoplysningsloven skal anvendes, siger Oluf Jørgensen.

Særligt en ting gør det - udover minksmitten - svært for Sundhedsministeriet fortsat at argumentere for, at coronavirusset ikke har den ”fornødne relation” til luften:

I efteråret begyndte Sundhedsstyrelsen at anbefale, at man undgår ”recirkulation af luft” og sørger ”for hyppig udluftning (luftskifte) og brug af ventilationssystemer” for at ”nedbringe koncentrationen af dråber (aerosoler) i luften”.

Og til avisen Politiken sagde Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, i den forbindelse sådan her:

Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor, Syddansk Universitet

- Det centrale i vores nye udmelding er helt klart det meget store fokus på ventilation, luftkvalitet og indendørs forhold. Det er vigtigste budskab lige nu.

- Recirkulering af luften har stor betydning for risiko for smittespredning, derfor vil man på mange arbejdspladser og restauranter nu skulle omstille sine ventilatorer.

Juraprofessor Sten Schaumburg-Müller begynder at grine, da Detektor læser citaterne fra Søren Brostrøm op for ham:

- Det er udtalelser, som burde få Sundhedsministeriet til at sige: ”Okay, der er tale om miljøoplysninger”. Det er min umiddelbare opfattelse, siger Sten Schaumburg-Müller.

Statens Serum Institut ”støtter op om Sundhedsstyrelsens anbefaling om at undgå recirkulation af luften”, skriver en af instituttets overlæge Brian Kristensen til Detektor.

Og instituttet er ved at lave en ”mere tilbundsgående afdækning af viden om ventilationsanlæg og risiko for smitte,” skriver han.

”Absurd” og ”juristeri”

Detektor har også gennemgået sagen med professor og virolog Allan Randrup fra Københavns Universitet. Han oplever sagen som ”absurd” og ”juristeri”.

- Det er et forsøg på at putte nogle ting i kasser på en måde, man ikke kan i den biologiske verden. Det er ikke sort/hvidt, siger han.

Allan Randrup Thomsen er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet.

Når man skal afgøre, om en virus er luftbåren, handler det om, i hvilket omfang virusset kan smitte, når den tørrer ud i meget små dråber, som kan holde sig svævende i luften.

- Nogle virusser er meget smitsomme via aerosoler, og andre kan ikke smitte gennem aerosoler, fordi de ikke kan tåle den her udtørring. Coronavirus ligger der midt imellem, siger Allan Randrup.

Ifølge ministeriet skal der ”være noget i luften, der gør folk syge”, før der er tale om miljøoplysninger. Er det tilfældet med coronavirus?

- Ja, det må man sige, at der efterhånden er stærk evidens for. I visse situationer vil smitten kunne udbredes via aerosoler – altså de her mikrodråber, som holder sig svævende i luften i længere tid, siger virolog Allan Randrup.

Ministeriet skriver også, at der skal være tale om, at smitten bevæger sig rundt i luften ”i en periode af en vis varighed”. Er det også tilfældet med coronavirus?

- Ja, det er det jo. Virusset kan bevæge sig adskillige meter. Jeg tør ikke sige, om det i juridisk forstand er i en vis varighed.

- Jeg mener klart, at der er dokumentation for, at aerosoler er en relevant smittevej for det her virus. I hvert fald indendørs i lukkede rum.

Du kan også høre historien som podcast lige her:

Facebook
Twitter