Detektor: Socialdemokratiet lovede mindre isolationsfængsling - det modsatte er sket

Efter to år ved magten har Socialdemokratiet stadig ikke blødt reglerne op.

Mette Frederiksen var justitsminister i 2015, da den daværende SR-regering skrev til FN's Menneskerettighedsråd, at den arbejde på at "reducere brugen af isolationsfængsling som disciplinærstraf". (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Isolation skal i mindre grad bruges som straf, når fængselsindsatte bryder reglerne.

Sådan har det lydt flere gange fra Socialdemokratiet, både da partiet var i opposition og sad i regering med Radikale Venstre frem til 2015.

Siden da er antallet af isolationsstraffe til fængselsindsatte steget markant.

Det viser nye tal, Detektor har fået af Kriminalforsorgen.

Efter to år som regeringsparti har Socialdemokratiet dog ikke ændret den lovgivning, der har medført de hårdere straffe til indsatte.

Detektor har i flere dage forsøgt at få et interview med Socialdemokratiet. Trods flere henvendelser er retsordfører Jeppe Bruus ikke vendt tilbage.

Justitsminister Nick Hækkerup har sendt en skriftlig kommentar:

- Det er min opfattelse, at brug af strafcelle er et hårdt, men nødvendigt redskab for visse indsatte. Men som jeg også tidligere har tilkendegivet, er jeg åben for at diskutere brugen af disciplinærstraffe, skriver Nick Hækkerup.

”Et farligt instrument”

Da Socialdemokratiet sad i regeringen med Radikale Venstre, kaldte justitsminister Mette Frederiksen på et samråd isolationsfængsling for ”et farligt instrument at benytte sig af”.

Året efter, i foråret 2015, var den daværende SR-regering til den femårige samling i FN’s Menneskerettighedsråd med de øvrige medlemslande.

Her præsenterede Danmark en rapport, der gjorde status over de danske forhold.

- Myndighederne arbejder i øjeblikket på at reducere brugen af isolationsfængsling som disciplinærstraf, særligt i sager der vedrører mindreårige, skrev den daværende SR-regering.

Men allerede året efter steg omfanget markant.

Venstre - og senere Konservative og Liberal Alliancen - fik regeringsmagten og ledte i 2016 an for flere stramninger af reglerne i de danske fængsler.

Før lovændringen kunne en indsat straffes med fem dages isolation, hvis den indsatte smuglede en telefon ind i fængslet.

Den straf blev tredoblet.

Ved det første regelbrud skulle den indsatte fremover straffes med 15 dages isolation.

Anden gang er det 21 dage.

Tredje gang kan det være op mod 28 dage.

Siden 2015 er antallet isolationsstraffe på 15 dage og derover steget med 9.000 procent.

Antallet af alle isolationsstraffe er steget med cirka 50 procent.

Alvorlig stigning

Hvor det før var den enkelte betjent, der kunne vurdere, om isolationsfængsling var den rette straf, blev det et krav for flere typer overtrædelser.

- ­Hvis man har en mobiltelefon, hvis man ryger, taler grimt eller opfører sig urimeligt over for fængselsbetjente, så skal man også i strafcelle. Man tog flere forseelser og sagde: Det skal føre til strafcelle, siger Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Stigningen er alvorlig, mener institutet.

- Strafcelle er den hårdeste disciplinærstraf, der findes, siger Peter Vedel Kessing, der er seniorforsker ved instituttet og har beskæftiget sig indgående med forholdene i danske fængsler.

- Det er meget belastende for mennesker at sidde isoleret, siger han.

Siden 2015 er antallet isolationsstraffe på 15 dage og derover steget med 9.000 procent. Antallet af alle isolationsstraffe er steget med cirka 50 procent.(foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix 2021). (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

I strid med FN’s anbefalinger

Da Socialdemokratiet sad i oppositionen, var partiet udtalte modstandere af den stigende brug af strafcelle.

Partiet stillede i 2018 et lovforslag, der skulle reducere brugen af isolationsstraffe.

- Vi synes, man skal vende systemet på hovedet. Så i stedet for at blive smidt i strafcelle, når man gør noget galt, skal man optjene ret til ting som besøg og adgang til fitnessrum, når man overholder fængslets regler. I stedet for pisk skal der være en gulerod ved ordentlig adfærd, sagde Socialdemokratiets daværende retsordfører, Trine Bramsen, til TV 2.

Det er nu cirka to år siden, Socialdemokratiet igen fik regeringsmagten.

Men de skrappere regler, der har øget antallet af isolationsstraffe, er ikke blevet ændret.

Og da den socialdemokratiske regering for nyligt afleverede en ny rapport til FN’s Menneskerettighedsråd, blev brugen af isolationsstraffe til voksne ikke nævnt.

På baggrund af rapporten modtog Danmark 288 anbefalinger til at forbedre menneskerettighederne.

Flere handlede specifikt om brug af isolationsfængsling.

Den danske lovgivning er nemlig blevet strammet i direkte strid med FN’s anbefalinger om, at indsatte ikke isoleres i mere end 15 dage.

- Det er ikke en anbefaling, Danmark indtil videre har sagt, man vil følge. Det kan man godt. Det er anbefalinger. Det er ikke sådan, at det er et menneskerettighedsbrud, fordi vi ikke følger anbefalingerne, siger Peter Vedel Kessing fra Institut for Menneskerettigheder.

Han forklarer, at der juridisk er en ”meget høj tærskel” for, hvornår isolation bliver betragtet som et menneskerettighedsbrud.

Fængselsbetjent føler sig utryg

Den daværende justitsminister Søren Pape Poulsen har kaldt brugen af strafcelle "et nødvendigt redskab til at sikre orden og sikkerhed".

Den effekt mærker fængselsbetjent Nina Odgaard ikke.

Når hun ser tilbage på sine tyve år som fængselsbetjent, synes hun, at hendes job er blevet mere usikkert, end før reglerne blev strammet.

- I dag føles det nærmest som om, vi dyrker ren opbevaring af de indsatte i stedet for at hjælpe dem til en kriminalitetsfri tilværelse, siger Nina Odgaard.

- I stedet for at være en betjent, der er uddannet til at hjælpe folk ud af kriminalitet, føler jeg mig lige pludselig som en nøglesvinger, der låser dørene op og i, siger hun.

Hun mener heller ikke, at de langvarige isolationstraffe virker.

- I den tid jeg har set på, at vi låser mennesker inde, så er det meget pudsigt, at det er de samme, der bliver låst inde hele tiden. Man lærer ikke af det. Man bliver ikke nødvendigvis klogere af, at man er lukket inde og skal sidde helt alene med sine tanker, siger hun.

Nina Odgaard står ikke alene med kritikken.

Hendes fagforening, Fængselsforbundet, har flere gange rejst kritik af de hårdere straffe.

Forbundets formand, Bo Yde Sørensen, har kritiseret, at det ikke længere er op til betjentene at vurdere, hvornår en indsat skal i isolation.

Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, er trods flere henvendelser over flere dage fra Detektor ikke vendt tilbage. (Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix) (Foto: Emil Helms © Scanpix)

Ville ringe til børnene

Detektor har også talt med en fængselsindsat, der to gange er blevet straffet med isolation.

Niklas Høyer ved at afsone otte års dom for salg af narko. To gange er han blevet taget med en telefon ind i fængslet. Begge gange er han blevet straffet ved at blive sat i isolation.

- Jeg synes, det var modbydeligt at være der. Jeg bryder mig ikke om det. Man er ved at opgive sit liv. Man får udleveret mad en gang om dagen, og hvis man skal på toilettet kan der gå op mod en time, før de kommer og åbner, siger han.

Ifølge Niklas Høyer selv brugte han telefonerne til at tale og skrive med sin mormor og sine børn.

- Jeg vidste godt, man ikke måtte have en telefon på sin celle. Jeg handlede impulsivt, da jeg blev tilbudt telefonen. Så tænkte jeg, at den var rigtig rar at have til at tale med sine små børn og familie, siger han.

Niklas Høyer siger selv, at han ”har lært af” at være i strafcelle, og at hårdere straffe har motiveret ham til at overholde reglerne.

- Er du så ikke beviset på, at hårdere straffe kan være godt, fordi det kan afskrække andre, ligesom du er blevet afskrækket?

- Strafcelle er jo aldrig helt godt for nogen mennesker. Jeg har lært af det, men alle mennesker er jo ikke ens, siger han.

Institutionschefen for Nyborg Fængsel, Henrik Marker, skriver i en mail til Detektor, at det ikke er ”unormalt, at der kan forekomme en kortere ventetid, når der ringet på klokken i isolationen, hvis vores personale har travlt med akutte arbejdsopgaver.

- Men en time lyder helt usædvanligt, og er bestemt ikke som normen. Vi har altid et fokus på at holde ventetiden kort, og det gælder særligt de indsatte, der er er låst inde og ikke har adgang til eget toilet på cellen, som det er tilfældet på en straf- og isolationsafdeling, skriver Henrik Marker.

Siden straffene blev hævet for indsattes regelbrud, har fængselsbetjent Nina Odgaard følt sig mere utryg på arbejdet. Hun mener heller ikke, at isolation virker som straf. (Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix) (Foto: ASGER LADEFOGED © Scanpix)

Ændringer kan være på vej

I 2018 undersøgte Kriminalforsorgen, der driver fængslerne, effekten af strafcelle.

I en rapport konkluderede Kriminalforsorgen, at langvarig isolation over 14 dage "kun ganske undtagelsesvis" bør bruges:

- Mereffekten ved at gennemføre ubetinget strafcelleanbringelse af længere varighed end cirka 14 dage er ganske ringe i forhold til risikoen for både indsattes helbred og medarbejdersikkerhed, stod der i rapporten.

- Der opleves således et ´tipping point´, hvor det ikke længere har nogen hensigtsmæssig effekt at skrue yderligere op for varigheden af straffen – måske snarere tværtimod.

I 2021 skal politikerne forhandle om forholdene i fængslerne.

Justitsministeren har tidligere udtalt, at regeringen i den forbindelse vil se på systemet for disciplinærstraf i fængslerne.

Regeringen vil blandt andet, har ministeren tidligere sagt, se på de anbefalinger, der er blevet givet fra Kriminalforsorgen i 2018.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk