Detektor: Socialdemokratiet vil ikke forhindre banker i at sende pensionsregning til kunderne

Socialdemokratiet har ellers afvist, at den almindelige lønmodtager ville blive ramt.

Jesper Petersen, Socialdemokratiets politiske ordfører. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

De danske bankkunder skal umiddelbart ikke regne med hjælp fra Socialdemokratiet, hvis bankerne sender regningen for tidlig pension videre.

Det siger partiets politiske ordfører, Jesper Petersen, i et interview med Detektor:

- Det er op til bankerne, hvordan de reagerer på det her.

Før valget sagde Socialdemokratiet ellers, at ’den almindelige lønmodtager’ ikke skulle betale for den tidlige pension til nedslidte og folk med mange år på arbejdsmarkedet.

Halvdelen af pengene til tidlig pension skal komme fra en særskat på de danske banker på 2,35 milliarder kroner.

I sidste uge sagde bankerne dog, at de kommer til at sende størstedelen af regningen videre til kunderne og altså heriblandt også ’almindelige lønmodtagere’.

Enhedslisten har foreslået at forhindre det – for eksempel med et loft over gebyrer - men det vil Socialdemokratiet ikke:

- Nej, umiddelbart ligger der ikke noget forslag om det, siger Jesper Petersen, Socialdemokratiets politiske ordfører.

Detektor har interviewet både Socialdemokratiet og Finans Danmark. Du kan læse begge interviews herunder.

Socialdemokratiet: ’Det er bankernes valg’

Socialdemokratiets politiske ordfører, Jesper Petersen.. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Socialdemokratiet ønsker, at bankerne tager pengene til tidlig pension fra deres overskud:

- De havde sidste år et overskud på 38 milliarder kroner, og det er ud af det overskud, vi synes, de kan bidrage til vores forslag.

- Og hvis de fuldstændigt ublu bare lægger hele regningen over på kunderne, så har vi jo også den mulighed, at folk reagerer på det som kunder.

Er løsningen, at kunderne skifter bank, hvis den sender regningen videre?

- Det kan jo være en kundes valg at gøre, hvis man ikke synes, at en bank opfører sig rimeligt. Det er op til den enkelte. Ligesom det er op til den enkelte bank at finde ud af, hvordan de vil reagere på, at vi foreslår, at de skal betale lidt mere i skat af deres overskud, siger Jesper Petersen.

Socialdemokratiet skrev ellers i sit pensionsudspil før valget, at der ville være ’tale om en meget målrettet finansiering, der ikke rammer almindelige lønmodtagere’.

Og da regeringen præsenterede sit endelige forslag hos Danish Crown i sidste uge, sagde skatteminister Morten Bødskov, at der var tale om ’finansieringselementer, som rammer de allerrigeste plus finanssektoren’.

Afhænger jeres løfte af, at de almindelige lønmodtagere selv tager kampen op og skifter bank?

- Det kommer jo fuldstændig an på, hvordan bankerne vælger at reagere. Det, vi foreslår, er, at de skal betale lidt mere i skat af deres overskud.

Vil I sikre, at kunder faktisk kan skifte til en bank, der ikke sender regningen videre til dem?

- Umiddelbart er det jo markedet, der råder her. Og dermed også den enkelte bank, der står over for konsekvenserne af de valg, de træffer. Det er den enkelte bank, der må reagere på det her skatteforslag og i sidste ende også den enkelte kunde, hvis man synes, at en bank opfører sig urimeligt og for eksempel skruer gebyrerne helt vildt i vejret.

- Det håber jeg ikke, de gør. Forslaget er, at de betaler cirka to milliarder kroner mere i skat ud af deres overskud, der sidste år var på 38 milliarder kroner. Vi synes, det er retfærdig politik.

Hvorfor vil I ikke forhindre bankerne i at sende regningen videre?

- Vi forestiller os ikke umiddelbart, at der følger nogle særlige lovindgreb med det her.

Hvad ville de negative konsekvenser være ved det?

- Det er jo hele tiden et spørgsmål om, hvor tæt og nidkært, du vil regulere markedet og de enkelte virksomheders mulighed for at drive deres forretning. Det, vi forholder os til, er skattespørgsmålet. Om det er retfærdigt.

Normalt er Socialdemokratiet ikke bange for at regulere. Hvorfor sætter I grænsen her? Hvad ville de negative konsekvenser være ved at forhindre bankerne i at sende regningen videre?

- Jeg synes i udgangspunktet, at hvis man kan undgå det…

Lad os sige, at man ikke kan undgå det. Det siger bankerne jo, at man ikke kan.

- Jamen, opstår der på et eller andet tidspunkt nogle urimeligheder eller andre ting, der giver et særligt behov for at regulere, så er det ikke sådan, at vi vil afskrive os det værktøj. Men umiddelbart er det ikke forslaget. Det er bankernes opgave selv at reagere.

Er I åbne for at forhindre bankerne i at sende regningen videre eller ej?

- Bare for at jeg ikke skal i Detektor igen om to år, fordi jeg har sagt, at vi aldrig nogensinde kommer til at regulere mere på bankerne, så prøver jeg at give det nuancerede og saglige svar, at man selvfølgelig ikke kan udelukke, at vi på andre måder og tidspunkter vil regulere på ting i den finansielle sektor. Det er bare ikke vores forslag nu.

Finans Danmark: 'Kunderne kommer til at betale'

Niels Arne Dam, cheføkonom og underdirektør i Finans Danmark, bankernes interesseorganisation. (Foto: Niclas Jessen © niclasjessen.com)

Bankernes interesseorganisation, Finans Danmark, vurderede i sidste uge, at Socieldemokratiets særskat på bankerne vil koste en almindelige familie i ejerbolig 1.400 kroner om året. Og et pensionistpar vil ifølge Finans Danmark blive ramt af en årlig regning på 800 kroner.

Finans Danmark afviser, at bankerne kan tage de 2,35 milliarder kroner af deres overskud - som Socialdemokratiet ønsker - uden at det rammer de almindelige lønmodtagere:

- Al sandsynlighed taler for, at de kommer til at betale den store broderpart af de 2,35 milliarder kroner, siger Finans Danmarks cheføkonom og underdirektør, Niels Arne Dam.

Kunne bankerne lade være med at sende regningen videre, hvis de bare ville?

- Nej, det mener jeg ikke.

Uanset hvor meget bankerne gerne ville tage den på deres skuldre?

- I teorien, jo, men i praksis, nej.

Hvorfor kun i teorien?

- Jamen i teorien kan man forestille sig alt muligt. Hvis du kunne overbevise aktionærerne om, at de skulle tage regningen, så var det jo en vej at gå. Men det er der rigtig gode grunde til, at man ikke kan, når vi taler danske banker.

Hvad ville der ske, hvis man tog 2,35 milliarder kroner af bankernes overskud på 38 milliarder kroner?

- Så ville aktionærerne opleve, at deres afkast over tid bliver dårligere ved at investere i danske banker i forhold til alt muligt andet. Og det er der meget få aktionærer, der vil acceptere. Og det betyder, at bankerne vil få problemer med at rejse den egenkapital, de skal bruge.

Hvordan ved du, at aktionærerne ikke vil acceptere det?

- Hvis du ved, at banken på den anden side af Øresund har bedre vilkår, så du får et større afkast, ville du så ikke også overveje at vælge den bank?

Hvorfor er alle aktionærerne så ikke allerede gået over til andre virksomheder med et bedre afkast end bankerne - for eksempel Novo Nordisk?

- Sådan noget udvikler sig over tid. Og Novo Nordisk og en dansk bank er ikke to identiske virksomheder. Men du kan finde en svensk bank, der minder om en dansk. Og hvis vi laver permanente forskelle på deres vilkår, vil man se, at folk tænker: Hvorfor skal jeg ikke købe mine aktier i den svenske bank?

Men de danske banker er vel i forvejen ikke de banker i verden med den bedste forrentning af deres kapital. Og alligevel sætter nogle aktionærer deres penge i danske banker…

- Jeg siger jo ikke, at det sker i morgen. Jeg siger, det er den vej, det kommer til at gå. Og de empiriske erfaringer siger, at det er det, man gør.

Og hvordan rammer det den almindelige lønmodtager?

- Bankerne får svært ved at fastholde deres høje egenkapital. Den er nødvendig, for at de kan tage tab under en finansiel krise. Og egenkapitalen ligger som sikkerhed for, at der kan lånes ud til danske virksomheder og danske familier.

Så ville jeg for eksempel kunne få sværere ved at låne til en andelsbolig?

- Hvis pengene bliver knappe, så bliver lån dyrere, og man vil opleve, at flere får nej.

Hvad tænker du selv, er det mest usikre i din argumentation?

- Jeg er egentlig meget tryg ved, at det, vi lægger frem, er solidt, siger cheføkonom Niels Arne Dam fra Finans Danmark.

Socialdemokratiet: 'Sådan er det vel'

Jesper Petersen, Socialdemokratiets politiske ordfører. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Bankerne afviser altså selv, at de kan holde kunderne fri - uanset om bankerne gerne ville. Men Socialdemokratiet er af en anden opfattelse.

Detektor har spurgt Socialdemokratiets politiske ordfører, hvordan han ved, at det kan lade sig gøre:

- Sådan er det vel, at man som virksomhed blandt andet kan tage mindre overskud ud til sine ejere, hvis skatten stiger, siger Jesper Petersen.

- Bankerne havde et samlet overskud på 38 milliarder kroner sidste år. Så det er ikke, fordi overskuddet ikke findes.

Ved du, hvad der ville ske, hvis man tog to milliarder fra overskuddet?

- Den kugle at kigge ind i har jeg ikke. Men jeg kan se på de kolde facts, at de har haft nogle endog meget solide overskud. Og vi vil pålægge dem en ekstra beskatning af det overskud.

Bankerne siger, at aktionærerne vil gå andre steder hen. Og så vil bankerne på sigt ikke kunne rejse nok kapital ved at udstede nye aktier. Og så bliver det sværere og dyrere for almindelige lønmodtagere at låne penge. Er du sikker på, at det ikke er rigtigt?

- Jeg forstår godt, at de taler deres sag, nu hvor der skal være politiske forhandlinger. Vi vil med åbne øjne gerne træffe det valg og sige, at vi synes, det her er et område, hvor skatten godt kan øges en smule.

Har I lavet nogen som helst undersøgelser eller beregninger, der underbygger jeres påstand om, at bankerne kan tage de her to milliarder kroner af deres overskud, uden at det rammer kunderne?

- Vi kan i hvert fald konstatere, at der over de senere år har været betydelige overskud inden for den her sektor. Sidste år var det 38 milliarder kroner.

Er det din undersøgelse? Bygger det hele på det? At du har set på overskuddet og tænkt, at det er mange penge.

- Nej, det er det jo ikke alene. Men der er vurderinger af, at den her sektor har en overskudsgrad, hvor det er muligt at bidrage noget mere ud af det overskud, man har, siger Jesper Petersen, politisk ordfører fra Socialdemokratiet.

Facebook
Twitter