Detektor: Socialdemokratisk chefredaktør overdriver Københavns udgifter til integration

Der er årligt tale om millioner, ikke milliarder af kroner, viser oversigt.

Pio-chefredaktør Niels Jespersen indrømmer, at han var for upræcis, da han i en podcast sagde, at der blev brugt milliarder på integrationsindsatsen i Københavns Kommune. (Foto: søren bidstrup © Scanpix)

Forskerne på landets universiteter producerer for meget ubrugelig viden på integrationsområdet, og der bliver brugt for mange penge på fejlslagen integration.

Der bliver ikke langt fingre imellem, når Niels Jespersen, der er chefredaktør på netavisen Pio og tidligere har forsøgt at blive folketingskandidat for Socialdemokratiet, giver sin mening til kende i podcasten "Udestuen".

I podcastens "Påskesnapse-frokost-special" kritiserer han mere konkret Københavns Kommune for at bruge "milliarder om året" på integration.

- Den store tragedie er, at vi ikke aner, hvad der virker. Vi har ingen anelse. Altså, lad os tage Københavns Kommune. Man kan i øvrigt ikke finde ud af, hvor mange penge de bruger på integrationsindsatsen. Vi taler milliarder om året, der bare spyttes ud i alle mulige retninger, siger Niels Jespersen.

Millioner, ikke milliarder

Detektor har indhentet en oversigt over integrationsindsatser i Københavns Kommune for perioden 2015-2020.

I oversigten fremgår det, at Københavns Kommune på intet tidspunkt i perioden har brugt milliarder på integrationsindsatser i løbet af ét enkelt år.

Senest har kommunen i 2020 samlet brugt knap 247 millioner kroner på integrationsindsatser i de syv forvaltninger i kommunen.

Integrationsindsatserne dækker over alt fra ”forebyggelse af social kontrol” til ”friluftsliv og fællesskab for alle (Naturpark Amager)”.

Og flere forvaltningerne påpeger, at integration ikke er det eneste formål med indsatserne.

Københavns Kommunes Kultur- og Fritidsforvaltning skriver for eksempel, at indsatserne ”ikke er defineret som egentlige integrationsindsatser, men som bredere idrætssociale indsatser målrettet børn og unge i udsatte boligområder”.

Excel-ark over integrationsindsatser i Københavns Kommune 2015-2020

Integrationsindsats i bredeste forstand

Detektor har i en mail gjort chefredaktør Niels Jespersen opmærksom på, at integrationsindsatserne i Københavns Kommune ikke løber op i milliarder, men millioner af kroner.

Til det svarer chefredaktøren på mail:

- Jeg burde havde sagt hundredvis af millioner af kroner om året. Det andet er for upræcist.

- Men hvis man skal opgøre integrationsindsatsen i bredeste forstand, så bør man også medregne de ekstraudgifter, den fejlslagne integration medfører inden for uddannelse, sundhed, arbejdsløshed og bolig. Det vil sige dagpenge, sygedagpenge og boligsikring. De er, så vidt jeg kan se, ikke medregnet i opgørelsen.

Detektor har undersøgt, hvad regningen lyder på, hvis man medregner nogle af udgifterne til disse ting.

Sidste år blev der brugt cirka 1,8 milliarder kroner på dagpenge, sygedagpenge, boligsikring og kontanthjælp til indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund i Københavns Kommune.

Det viser tal, som Detektor har fået fra Danmarks Statistik og på jobindsats.dk under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Københavns Kommune står dog ikke alene med disse udgifter. En del af ydelserne betales af staten.

Medregner man de førnævnte udgifter til integrationsindsatser, ender tallet på lidt over to milliarder kroner.

”Jeg var beruset og overdrev for sproglig effekt”

Chefredaktøren for netavisen Pio, Niels Jespersen, rejser en snapseskål i forbindelse med Udestuens "Påske-snapse-frokost-special", hvor der udover snaps også langes skarpe politiske holdninger over bordet. (Foto: Udestuen © Udestuen)

Efter at have indhentet tal fra både Københavns Kommune, Danmark Statistik og jobindsats.dk er Detektor vendt tilbage til Niels Jespersen:

Hvad lå til grund for dit bud på Københavns Kommunes årlige udgifter til integrationsindsatser?

- Jeg var beruset og overdrev for sproglig effekt uden at kunne huske de præcise tal.

Jeg kan sige, at den samlede udgift løber op i lidt over to milliarder kroner om året, hvis man medregner dagpenge, sygedagpenge, boligsikring og kontanthjælp. Hvad siger du til dette?

- De tal dækker over samtlige udgifter til indvandrere og efterkommere, men bør i denne sammenhæng kun medregnes i det omfang, indvandrere og efterkommere er overrepræsenterede i forhold til etniske dansker. Til gengæld har I ikke medtaget udgifter til særlige indsatser i folkeskolerne, SSP-samarbejde med mere.

- Grundlæggende er det ekstremt svært, for ikke at sige umuligt, at komme med et præcist bud på omkostningerne ved fejlslagen integration. Det bedste bud, vi har, er Finansministeriets tal på 33 milliarder kroner om året, men det er også usikkert.

Synes du, at integrationen er mindre fejlslagen, nu hvor beløbet for integrationsindsatser er mindre, end du sagde?

- Jeg mener ikke, pengene er det centrale. Det vigtigste er de menneskelige omkostninger. Både for de etniske danskere fra under- og arbejderklassen, der skal bære de konkrete byrder i form af forringet velfærd, utryghed og kriminalitet, men også for de mange indvandrere og efterkommere, der ikke får mulighed for at nyde de goder, som Danmark tilbyder sine borgere.

Husk, at du også kan høre Detektor som podcast hver fredag. Du finder den seneste udgave lige her eller i din podcast-app:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk