Detektor: SSI's corona-vaccine forventes først klar i 2023

Tidligere var vaccinen "potentielt klar" allerede i foråret 2022.

Professor i virologi og virusforsker hos Statens Serum Institut Anders Fomsgaard har fortalt om "opmuntrende" resultater fra de første test med SSI's egen vaccinekandidat. Resultaterne har SSI dog ikke offentliggjort, og det får nu kritik. (Foto: Tobias Nicolai © Tobias Nicolai)

I efteråret gav Folketingets Finansudvalg 18,8 millioner kroner til "en mulig vaccinekandidat mod COVID-19 udviklet af Statens Serum Institut".

Pengene blev givet på opfordring af Sundhedsministeriet midt i diskussionen om truslen fra nye minkmutationer:

- Statens Serum Institut har udviklet en kandidat til vaccine mod COVID-19 kaldet CoVaXIX, som i den indledende udviklings- og testfase har fremvist lovende resultater, skrev Sundhedsministeriet i sin indstilling til Finansudvalget.

Vaccinen ville ifølge indstillingen “potentielt være klar til anvendelse fra foråret 2022”.

Nu forventer Sundhedsministeriet først, at SSI's vaccine er klar til brug i løbet af 2023, skriver ministeriet til Detektor.

Flere eksperter undrer sig over forløbet med SSI's vaccinekandidat:

- I 2023 er det jo ikke relevant mere. Så har de andre firmaer så stor vaccineproduktionskapacitet, at det ikke længere giver mening, siger professor i vaccinedesign på Københavns Universitet Camilla Foged.

- De har selvfølgelig opgivet at være med i første bølge af vaccinerne. Og noget kunne tyde på, at de også har opgivet at være med i næste bølge af vacciner, siger professor i virologi på Aarhus Universitet Søren Riis Paludan.

Statens Serum Institut har skrevet til Detektor, at der er høje krav til udvælgelsen af private underleverandører, da SSI er en offentlig virksomhed, og at det har bidraget til at forsinke processen.

Langsigtet investering

På et pressemøde 4. november sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at alle mink skulle slås ihjel. Dagen efter tildelte Finansudvalget Statens Serum Institut 18,8 millioner kroner til udvikling af deres vaccinekandidat CovaXIX. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

Ifølge Sundhedsministeriet kan pengene til vaccinen dog stadig vise sig at være en god investering, selv om vaccinen ikke når at blive brugt mod covid-19.

Det skyldes, at teknologien bag DNA-vaccinen fra Statens Serum Institut måske kan bruges til bekæmpelse af fremtidige pandemier.

Det fremgik også af ministeriets indstilling til Folketingets Finansudvalg, da politikerne sidste efterår gav 18,8 millioner kroner til vaccinen:

- CoVaXIX skal derfor ikke alene ses som løsning på akutte udfordringer i forbindelse med covid-19, men også som en langsigtet investering, som kan medvirke til at forkorte udviklingstiden på fremtidige DNA-vacciner i bekæmpelsen af kommende pandemier, fremgik det af Sundhedsministeriets orientering.

Og i dag siger Statens Serum Institut, at der mere er tale om "beredskabskritisk infrastruktur" end en mulig vaccinekandidat mod covid-19, som der ellers stod i indstillingen til Folketinget.

- Det er mere en beredskabskritisk infrastruktur, som statens eget institut prøver at opbygge knowhow omkring, sagde SSI's forsker bag vaccinen, Anders Fomsgaard, i DR-podcasten "Stikket dybere" i marts 2021.

Ingen godkendte DNA-vacciner

SSI's vaccine adskiller sig fra de andre godkendte vacciner, fordi den bygger på DNA-teknologi.

Det er endnu ikke lykkedes at få godkendt en DNA-vaccine til mennesker. Og flere ekseperter siger til Detektor, at de tvivler på projektet.

- Der er blevet arbejdet på DNA-vacciner i mange år, og vi ved, at de ikke virker særlig godt på mennesker, siger Camilla Foged, professor i vaccinedesign på Københavns Universitet.

Udfordringen med DNA-vaccinerne er, at de indtil videre kun viser gode resultater, når de bliver testet i små dyr.

Det siger Jan Pravsgaard, professor i immunologi på Københavns Universitet:

- Vi ved, at vi ikke kan få DNA-vaccinerne til at virke ordentligt i større dyr. De beskytter kun i kort tid.

Professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen kender heller ikke til gode resultater med DNA-vacciner.

- Hvis Anders Fomsgaard og hans kolleger kan levere en DNA-vaccine, der giver en bedre beskyttelse hos mennesker, end vi ellers har set med DNA-vacciner, ville det være et stort gennembrud, siger han og tilføjer:

- Vi har bare endnu ikke set nogle resultater, der dokumenterer det.

Gode kaninforsøg

SSI har tidligere fortalt om gode resultater fra forsøg med mus, og i november kunne de fortælle om gode resultater efter forsøg med det muterede coronavirus fra mink kaldet cluster-5.

- Vi har da ikke kunnet lade være med at teste de kanin-antistoffer, vi har, over for cluster-5, og det virker. Om det så også gælder andre folks vacciner, og om det også gælder menneskeantistoffer, det ved vi ikke, men foreløbig er det opmuntrende nyt i forhold til den mutation, sagde SSI's vaccineforsker Anders Fomsgaard til P1 Morgen.

Efterfølgende måtte Statens Serum Institut dog gøre det klart, at det ikke nødvendigvis betød, at vaccinen også ville virke på mennesker.

- Man kan ikke drage konklusionen, at det også virker sådan for mennesker, sagde Gregers Gram, der leder udviklingen af Covaxix-vaccinen hos Statens Serums Institut, til Detektor.

Dokumentation mangler

Camilla Foged er professor i vaccineudvikling på Københavns Universitet. Foto: Københavns Universitet

De "opmuntrende" dyreforsøg, som Anders Fomsgaard allerede dengang fortalte om, er stadig ikke blevet offentliggjort.

Det kritiseres af de fire eksperter, Detektor har talt med.

- Vi andre, der får forskningsbevillinger, som er betalt af skattekroner, skal også løbende indrapportere, hvordan det går, siger Søren Riis Paludan, professor i virologi på Aarhus Universitet.

Professor i virologi Allan Randrup Thomsen efterlyser også resultater:

- Det undrer mig, at de ikke har publiceret noget som helst. Normalt vil man som forsker ønske at komme ud med sine resultater i de videnskabelige tidsskrifter. Det er en proces, der afviger fra det, jeg kender til, siger han.

Holdet bag den anden danske vaccinekandidat, der bliver udviklet i et samarbejde mellem Københavns Universitet og virksomheden AdaptVac, fik i januar offentliggjort resultater fra en test af deres vaccine i aber i tidsskriftet Nature Communications

- De har publiceret deres resultater, og de er transparente og ærlige om, hvor de er i processen, siger Camilla Foged, som også er ansat på Københavns Universitet, men ikke involveret i arbejdet med KU’s vaccinekandidat.

Hun mener, at SSI burde gøre det samme.

- Når man går ud i pressen og siger, at nu har man en vaccinekandidat, der har vist nogle lovende resultater, så synes jeg, man bør dokumentere de resultater. Hvordan skal vi andre ellers kunne tjekke det?

"Helt normalt"

SSI skriver i en mail til Detektor, at instituttet ikke skal leve op til de samme krav, som forskere normalt skal:

- Statens Serum Institut har ikke offentliggjort resultater af dyreforsøg, hvilket er helt normalt for en udviklingsopgave for en vaccine, der har andre rammer og vilkår end ved almindelige forskningsprojekter, skriver SSI’s pressechef Flemming Platz i en mail.

SSI skriver også, at forsøgsresultaterne vil blive sendt til et videnskabeligt tidsskrift, og først derefter vil de kunne offentliggøres.

Detektor udkommer som podcast hver fredag morgen. Hør seneste udsendelse her:

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk