Detektor: Styrelse har kapacitet til at opspore mange flere nære kontakter

Alligevel ringer smitteopsporingen lige nu til færre end én nær kontakt per smittet.

Direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed Anette Lykke Petri og rigspolitichef Thorkild Fogde har siden efteråret stået i spidsen for Danmarks smitteopsporing. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Bliver du smittet med covid-19, så ringer myndighederne til dig for at høre, hvem du har været i kontakt med.

Formålet er at bryde smittekæderne.

Men myndighederne har kapacitet til at opspore mange flere nære kontakter, end de gør i dag - måske helt op til 70 kontakter per smittet med de nuværende smittetal.

Det viser beregninger, som Detektor har lavet på baggrund af hidtil ukendte tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Så hvorfor sker det ikke?

Forklaringen er ifølge styrelsen selv ret enkel: De kan ikke opspore "flere nære kontakter, end det antal de smittede oplyser os om".

Flere eksperter mener dog, at man kunne og burde skrue op for indsatsen.

- Hvis ikke vi får optimeret den helt utilstrækkelige smitteopsporing og isolation, så spår jeg en nedlukning igen alt for mange steder, siger Anders Beich, som er formand for de praktiserende lægers selskab.

Konsulenthus vurderer indsatsen

Det er konsulenthuset PwC, som står bag de nye tal for smitteopsporingen. PwC er hyret ind af Styrelsen for Patientsikkerhed for at kigge indsatsen efter i sømmene.

Det sker efter en periode, hvor smitteopsporingen igen og igen har været kritiseret af både eksperter og politikere.

Vi har overladt for meget af opsporingen til de smittede selv, og vi har ikke fået fat i nok nære kontakter, har kritikken blandt andet lydt.

Og i begyndelsen af januar måtte sundhedsminister Magnus Heunicke (S) erkende, at myndighederne ikke "var forberedt godt nok på den eksponentielle stigning, der var i december".

Siden da er flere og flere blevet ansat i smitteopsporingen.

I alt er der nu omkring 3.000 coronadetektiver. Og det er nok til hver dag at opspore 7.500 smittede og deres kontakter, viser de foreløbige resultater af PwC's undersøgelse.

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver i en mail til Detektor, at man bruger ca. 32 minutter på at tale med hver smittet og ca. 16 minutter med hver nær kontakt.

Det svarer ifølge styrelsen til en kapacitet på 2,8 nære kontakter per smittet, hvis vi rammer et dagligt smittetal på 7.500.

De seneste uger har smittetallet dog ligget væsentligt lavere med omkring 500 positive test om dagen.

Med en simpel omregning svarer det til, at smitteopsporingen lige nu teoretisk set har tid til at tale med 70 nære kontakter per smittet.

De nyeste tal fra styrelsen viser, at smitteopsporingen den seneste uge har ringet til færre end én kontakt per smittet.

Derudover ringer en del nære kontakter selv til smitteopsporingen for at få rådgivning og hjælp til rekvirering af test.

Eksperter: Udvid definitionen af kontakter

Styrelsen for Patientsikkerhed skriver i en mail til Detektor, at smitteopsporingen ikke uden videre kan skrue op for antallet af nære kontakter.

- Coronaopsporingsenheden kan ikke smitteopspore flere nære kontakter, end det antal de smittede oplyser os om, lyder det i mailen, som fortsætter:

- På nuværende tidspunkt bruger Coronaopsporingsenheden også mange ressourcer på endnu flere opkald til smittede og nære kontakter, et øget antal isolationsopkald og intensiveret smitteopsporing i forhold til nye virusmutationer.

De nye tal får dog flere eksperter til at opfordre myndighederne til at udvide deres definition af nære kontakter.

En af dem er Anders Beich. Han er formand for de praktiserende lægers selskab.

- Vi har kun smitteopsporingen at falde tilbage på, nu hvor vaccinationerne går for langsomt, siger han og fremhæver et bestemt punkt i Sundhedsstyrelsens retningslinjer: Bagudrettet smitteopsporing, som handler om at finde frem til smittekilden og ikke kun nye smittede.

- Lige nu gøres det kun ved de sjældne varianter. Det er alt for uambitiøst og uengageret, siger Anders Beich.

Også Torben Mogensen mener, at den store kapacitet kunne bruges bedre. Han er formand for Lungeforeningen og speciallæge i anæstesi.

- Jeg tænker, at det stadig er meget få kontakter, man får fat i. Særligt i lyset af hvor stor bemanding, der er i øjeblikket. Det er også meget få i forhold til andre lande, siger han.

- Hvis du definerer det så smalt, som man officielt gør i Danmark, så har vi jo ikke ret mange nære kontakter, andet end familien. Så spørgsmålet er, om man ikke skulle udvide nettet yderligere og gå efter de lidt fjernere kontakter også.

Allan Randrup Thomsen er enig. Han er professor i eksperimentel virologi på Københavns Universitet:

- Selvfølgelig skal de følge retningslinjerne, men spørgsmålet er, om de er gode nok, siger han.

- Jeg har flere gange argumenteret for at udvide definitionen i forhold til ”nær kontakt”.

Sundhedsstyrelsen: Det gælder om at finde den rette balance

Detektor har spurgt Sundhedsstyrelsen, om de selv vurderer, at retningslinjerne bidrager til en effektiv smitteopsporing.

Sundhedsstyrelsens vicedirektør, Helene Probst, skriver i en mail, at man allerede har udvidet definitionen af nære kontakter i den seneste version af retningslinjerne fra den 3. februar.

- Kriterierne for nære kontakter er udvidet for nylig som følge af ændret afstandskrav på to meter. Det betyder, at flere vil blive defineret som nære kontakter, skriver hun.

Detektor har spurgt Sundhedsstyrelsen, hvad den negative konsekvens vil være ved at udvide definitionen af nære kontakter yderligere.

Ifølge Helene Probst gælder det om, at finde "den rette balance mellem smitteinddæmning og den praktiske mulighed for at følge programmets anbefalinger".

- Jo mere omfattende og indgribende et kontaktopsporingsprogram er, jo sværere kan det være at få befolkningen til at efterleve det – særligt gennem længere tid. Så kriterierne skal reflektere, at der er en øget risiko for smitte, skriver hun.

Husk, at du også kan høre Detektor som podcast:

Facebook
Twitter