Detektor: Sundhedsstyrelsen 'præciserer' advarsel mod stofmasker

Det er ikke dokumenteret, at hjemmelavede masker af stof 'øger smitteforekomsten'.

Sundhedsstyrelsen anbefaler modsat andre lande ikke, at man bruger stofmasker. (Foto: Castelan Cruz Ricardo/Eyepix/ABA © Castelan Cruz Ricardo/Eyepix/ABACA)

Det kan være svært for frisører og andre at holde to meters afstand til deres kunder.

En maske eller et visir kan derfor være en god idé, hvis man vil 'minimere en eventuel risiko for smitte'. Det skriver Sundhedsstyrelsen i et nyt notat.

Én type maske fraråder styrelsen dog helt:

'Det kan ikke anbefales at bruge hjemmelavede masker af stof, da et studie tyder på øget smitteforekomst ved brug af disse', lyder det i notatet.

Men det er ikke en korrekt udlægning af studiet, siger flere professorer til Detektor.

Sundhedsstyrelsen 'præciserer' nu sin anbefaling.

Sammenligner ikke med folk uden maske

Det omtalte studie er gennemført i Vietnam i 2011 blandt 1.607 hospitalsansatte.

Her sammenlignede man stofmaskerne med kirurgiske masker.

Sundhedsstyrelsens nye plakat

Og resultaterne viste, at de kirurgiske masker var bedst til at nedbringe risikoen for smitte med tre forskellige luftvejsinfektioner.

Men det betyder ikke, at stofmaskerne øger smitterisikoen, som Sundhedsstyrelsen skriver.

- I forhold til de kirurgiske masker er stofmaskerne ringere, men vi ved ikke, om smitterisikoen ved brug af stofmasker er højere end ingen maske, siger Claus Ekstrøm, som er professor i biostatistik på Københavns Universitet.

Problemet er, at forskerne ikke har sammenlignet med folk, der slet ikke bruger maske.

- Det er et vigtigt forbehold, som Sundhedsstyrelsen glemmer, siger Knud Juel, som er professor emeritus i folkesundhed ved Syddansk Universitet.

- Det interessante er jo ikke, om stofmasker klarer sig lige så godt som kirurgiske masker. Det interessante er, om det er bedre eller værre at gå med stofmaske end ingenting.

I studiet skriver forskerne også selv, at man ikke kan konkludere, som Sundhedsstyrelsen gør.

'Undersøgelsens design tillader os ikke at afgøre, om de kirurgiske masker var effektive, eller om stofmaskerne var skadelige for de hospitalsansatte ved at øge smitterisikoen. Begge muligheder eller en kombination af de to kan forklare resultaterne,' skriver de.

Knud Juel forklarer, at der også er en anden mulighed, som forskerne ikke kommer ind på.

- Resultaterne kan også være udtryk for, at stofmasker virker lidt, men at kirurgiske masker bare virker meget bedre. Men det ved vi ikke, siger han.

SSI: 'En strid om ord'

Detektor har spurgt Sundhedsstyrelsen, om de er enige i kritikken.

I en mail henviser styrelsen til Brian Kristensen. Han er leder af Central Enhed for Sektionshygiejne ved Statens Serum Institut.

Brian Kristensen har ikke selv været med til at skrive anbefalingerne, siger han.

Men Statens Serum Institut har bidraget med faglig rådgivning.

- Jeg synes, det er en strid om ord. Forskerne skriver jo i deres diskussionsafsnit, at de ud fra studiets resultater ikke kan anbefale stofmasker til sundhedspersonale, siger han.

De kan ikke anbefale stofmasker til sundhedspersonale som alternativ til kirurgiske masker. Men her er der jo tale om anbefalinger til frisører og deres kunder. Er du enig i, at man ikke har undersøgt, om stofmasker er bedre end ingenting?

- Nej, man har ikke undersøgt effekten af stofmasker sammenlignet med ingenting. Men sammenlignet med kirurgiske masker klarer stofmasker sig langt dårligere.

Kan du forstå, hvis man læser det, som om stofmasker i sig selv øger smitteforekomsten?

- Sådan læser jeg ikke Sundhedsstyrelsen anbefaling. Jeg læser det som et forbehold for, at man ikke er i sikker havn ved at bære en stofmaske.

Men studiet viser jo ikke, at stofmasker i sig selv øger smitteforekomsten?

- Nej, det kan godt være. Men for mig er det en strid på ord. Jeg kan ikke se den helt store konflikt.

Vil I rette i anbefalingerne, så det fremgår tydeligt, at der er tale om en sammenligning med kirurgiske masker?

- Om Sundhedsstyrelsen vil præcisere det, er op til Sundhedsstyrelsen selv.

Detektor har taget spørgsmålet med tilbage til Sundhedsstyrelsen, som nu vil 'præcisere' anbefalingen mod stofmasker.

I et skriftligt svar påpeger Sundhedsstyrelsens enhedschef for forebyggelse, Niels Sandø, at studiet blandt andet konkluderer, at 'resultaterne advarer mod brugen af stofmasker'.

- Men som det fremgår, var det i sammenligning med andre masker. Vi vil derfor præcisere teksten i notatet, skriver han.

Modstridende dokumentation

Studiet, som Sundhedsstyrelsen henviser til, dokumenterer altså ikke, at stofmasker i sig selv øger smitterisikoen.

Men hvad med de øvrige anbefalinger?

Indtil nu har meldingen fra myndighederne været, at der mangler videnskabelig dokumentation for, at masker mindsker smittespredningen i samfundet.

Sundhedsstyrelsen har derfor ikke anbefalet raske danskere at bruge maske - heller ikke ud fra et forsigtighedsprincip.

Men i de nye anbefalinger, gør styrelsen netop det.

'Der er her tale om at udvise et forsigtighedsprincip i en overgangsperiode med øget smittetryk og en modtagelig befolkning, og i særlige situationer hvor de ikke kan undgå tæt kontakt med andre,' lyder det i notatet.

Detektor har spurgt Sundhedsstyrelsens enhedschef for forebyggelse, Niels Sandø, hvad de nye anbefalinger bygger på.

- Der må vi sige helt ærligt, at der er modstridende evidens bag de nye anbefalinger.

- Vi ved, at coronavirus smitter gennem dråber, og derfor kan en fysisk barriere muligvis mindske smitterisikoen. Men hvis du spørger, om vi har endelig solid dokumentation for det, så er svaret nej. Det fremgår også af det notat, vi har lavet, siger han.

Indtil nu har forklaringen lydt, at I ikke vil anbefale masker til andre end sundhedspersonalet og coronasmittede danskere, fordi der ikke er dokumentation for, at det virker. Slækker I på kravet for videnskabelig dokumentation?

- Der er modstridende dokumentation for maskernes effekt, og der må man bare sige, at anbefalingerne gælder for en særlig arbejdsmæssig sammenhæng, hvor det ikke er muligt at opretholde fysisk afstand.

- De tidligere meldinger går på anbefalinger, der gælder alle danskere, og der frygter vi, at det kan skabe en falsk tryghed, som går ud over de øvrige retningslinjer. Vi frygter også, at det kan øge smitterisikoen, hvis de ikke bliver brugt ordentligt.

Men den falske tryghed kan frisører og deres kunder vel også opleve?

- Ja, det er en risiko. Det tror jeg også blev sagt på pressemødet. Man skal uanset hvad passe på, at det ikke giver en falsk tryghed.

- Det er stadig afgørende, at frisører og lignende så vidt muligt overholder de angivne retningslinjer for rengøring og hygiejne. De nye anbefalinger er udtryk for et forsigtighedsprincip og skal ses som et supplement til situationer, hvor der ikke kan sikres afstand.

Hvorfor gælder samme forsigtighedsprincip ikke for alle danskere? Hvad med de borgere, der er bekymret for coronasmitte, når de går ned i supermarkedet for at købe ind?

- I de situationer kan man undgå at stå for tæt på andre personer i længere tid af gangen og mindske risikoen for smitte ved at holde afstand.

- I de nye anbefalinger taler vi derfor kun om specifikke arbejdssituationer, hvor personalet er ekstra eksponeret for smitte.

Mere fra dr.dk

Facebook
Twitter