Detektor: Te og kaffe 'neutraliserer' ikke coronavirus - forkerte påstande breder sig på Facebook

- Der er simpelthen ikke styr på biologien i det her, siger professor om populært opslag.

I Københavns Lufthavn er masker blevet mere synlige, men mundbeskyttelse er ifølge professor i immunologi Jan Pravst Christensen 'ingen garanti mod Corona-smitte'. (Foto: LISELOTTE SABROE © RITZAU/SCANPIX)

Facebook bliver lige nu oversvømmet af gode råd til at undgå smitte med coronavirus.

Detektor har set nærmere på ét af de opslag, som bliver delt vidt og bredt i både Danmark og udlandet.

"Dette er et uddrag af en anbefaling fra den italienske læge

Dr
. Lidia Rota Vender", lyder starten på opslaget, som blandt andet advarer mod isterninger og kolde drikke, og til gengæld anbefaler varme drikke, fordi de
angiveligt
'neutraliserer virussen'.

Men flere af rådene, der skulle komme fra en italiensk læge, holder ikke. Det siger flere eksperter Detektor har talt med.

- Der er simpelthen ikke styr på biologien i det her, siger Jan Pravsgaard Christensen, professor i immunologi ved Københavns Universitet.

1

Te og kaffe neutraliserer ikke coronavirus

"Virussen kan ikke tåle varme og dør, hvis den udsættes for temperaturer over 26-27 grader. Derfor er det vigtigt at drikke varme drikke som te og kaffe flere gange om dagen. Varme drikke neutraliserer virussen", lyder det første råd i opslaget.

Men der er flere ting galt med den anbefaling.

Selvom det er rigtigt, at viruspartikler uden for kroppen trives bedst i kolde temperaturer, så betyder det ikke, at temperaturer over 26-27 grader i sig selv vil slå virusset ihjel.

- Coronavirus eksisterer ikke som selvstændige, fritflyvende partikler, men er indkapslet i dråber af væske. Jo varmere det bliver, des hurtigere vil de dråber tørre ud og virussen blive ødelagt. Men høje temperaturer er ikke nogen garanti for at virussen dør, siger Jan Pravsgaard Christensen.

Han

afviser
også, at store indtag af varme drikke kan "neutralisere" coronavirus, som det lyder i opslaget.

- Det er selvfølgelig ikke sådan, at en kop varm te eller kaffe i sig selv kan neutralisere eller slå viruspartikler ihjel. Det passer ganske enkelt ikke, siger han.

- Man kan

forebygge
smitte ved at have god hygiejne, og det gælder også god mundhygiejne. Men hvis du først har fået virussen ned i lungerne, så kan du ikke drikke eller skylle munden i noget, der slår det ihjel.

Den vurdering er professor i Virologi ved Københavns Universitet Allan Randrup Thomsen enig i.

- Intet virker når man først har fået virus på slimhinderne, siger han.

2

Man kan sagtens drikke isvand

Det populære opslag

hævder
også, at man helt skal "undgå kolde drikke med isterninger eller at spise sne".

Men det råd går også for vidt, lyder vurderingen fra Jan Pravsgaard Christensen.

- Et glas koldt vand er fint og kan være med til at holde kroppen hydreret. Det er også

afgørende
for kroppens egen sygdomsbekæmpelse, siger han og understreger samtidig, at alt skal gøres med måde.

- Det er klart, at hvis man konstant bæller isvand, så kan det måske gøre en lille forskel, fordi kroppen så skal bruge ekstra energi på at hæve temperaturen på alt det isvand, du indtager.

3

Masker garanterer ikke mod smitte

"Corona-virussen er stor (en

diameter
på 400-500 nanometer) og kan stoppes af enhver mundbeskyttelse - det behøver ikke være en speciel maske", lyder en tredje påstand i opslaget.

Men det er ikke korrekt, at mundbeskyttelse generelt beskytter mod virus, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- De fleste masker er slet ikke tætsluttende nok, hvilket betyder, at man i langt de fleste tilfælde stadig er i risiko for at indånde viruspartikler, som desuden også kan trænge ind gennem øjnene, siger han.

- Derudover er det et mindstekrav, at maskerne skal være tørre for at virke. Virus trives godt i masker, tørklæder eller mundbind, der er blevet fugtige og klamme på grund af vores indånding. Det er der mange, der glemmer, når de går rundt med samme maske eller mundbind hele dagen.

4

Coronasmitte kender ingen meterbegrænsning

"Hvis en, der er smittet, nyser tre meter væk fra dig, falder virussen til jorden og kan ikke få fat i dig", lyder et fjerde råd i opslaget.

- Det er også forkert, siger Jan Pravsgaard Christensen.

- Når man nyser eller hoster, spredes der dråber, som kan indeholde virus. Nogle af de dråber er store og falder hurtigt til jorden, men andre er små og kan holde sig svævende i luften i længere tid. Så længe de gør det, er der i bund og grund ingen meterbegrænsning på smitterisikoen.

Sundhedsstyrelsens officielle anbefaling er, at vi skal holde to meters afstand til hinanden for at beskytte mod dråber fra hoste og nys. Den anbefaling bakker Jan Pravsgaard Christensen op om.

- At holde et par meters afstand er en rigtig god forholdsregel, men det betyder ikke, at man har "helle" for virussen. Det er derfor, man skal sørge for at fange dråber fra et nys i et stykke papir eller i et ærme, så viruspartiklerne ikke hænger i luften og kan smitte den næste, der går forbi, siger han.

Allan Randrup Thomsen mener også, at myndighedernes anbefalinger er rimelige.

- Afstandsgrænsen på to-tre meter er rimelig, da man mener, at smitten helt overvejende spredes via større dråber, og ikke dråbekerner, der kan svæve i længere tid.

5

Coronasmitte kender ingen tidsbegrænsning

Endelig indeholder opslaget en række påstande om virussets

levetid
på forskellige overflader og i forskellige materialer:

"Virussen kan overleve 12 timer på en metaloverflade", "virussen overlever ikke i tøj mere end 6,5 time" og "virussen overlever kun 10 minutter på hænderne", står der i opslaget.

Men selvom man ofte støder på den slags påstande i den offentlige debat, er det ifølge Jan Pravsgaard Christensen svært at sætte en egentlig tidsbegræsning på virussens

levetid
uden for kroppen.

- Når

Sundhedsstyrelsen
arbejder med en
levetid
på 48 timer, bygger det på tests af almindelig influenza, som viser, at det fleste viruspartikler er døde efter 48 timer ved almindelig rumtemperatur, siger han.

- Men hvis du nyser en ordentlig snotklat ud på bordet eller i dit ærme, så er det klart, at så længe den klat er fugtig, så er der virus, som kan smitte. Det samme gælder for virussens

levetid
på dine hænder. Derfor skal man altid vaske hænder, når man har rørt fremmede overflader.

6

Uvist om italiensk læge er afsender

Skal man tro opslaget, stammer de fejlbehæftede anbefalinger fra en italiensk læge ved navn

Dr
. Lidia Rota Vender.

Ifølge Detektors oplysninger er

Dr
. Lidia Rota Vender formand for den italienske forening ALT, som beskæftiger sig med hjertekarsygdomme.

Detektor har kontaktet

Dr
. Lidia Rota Vender for at spørge, om hun står bag opslagets påstande. Hun er endnu ikke vendt tilbage på henvendelsen.

I Norge har faktatjekmediet Faktisk også undersøgt historien. Men heller ikke de norske journalister har hørt fra

Dr
. Lidia Rota Vender. I stedet henviser de til en pressemeddelelse fra foreningen ALT, hvor flere af påstandene går igen.

Pressemeddelelsen henviser til to forskellige studier af coronavirus. Der er dog flere påstande i

pressemeddelelsen
og i facebookopslaget, som ingen af studierne har undersøgt. Det gælder eksempelvis påstanden om, at varme drikke neutraliserer virusset.

Det fremgår ikke, om det er foreningen eller

Dr
. Lidia Rota Vender, der er afsender af
pressemeddelelsen
.