Lørdag var der fest i gaden, da Copenhagen Pride Parade gik gennem København. Men få dage før kunne TV2 Nyhederne fortælle, at der ikke var meget at fejre:
Antallet af hadforbrydelser mod blandt andet seksuelle minoriteter er i ”voldsom vækst,” lød det.
Men den påstand er der ikke dækning for, siger Rigspolitiet til Detektor.
Hvad påstår TV2?
Festivalen Pride Week var knap nok kommet i gang, før TV2 Nyhederne den 12. august fortalte, at festen også havde en bagside.
- De nyeste tal viser, at hadforbrydelser, som ofte skyldes offerets seksuelle tilhørsforhold, er i voldsom vækst, lød det i 19-nyhedernes indslag om den forestående Pride Week.
I tv-indslaget fremgår det, at TV2 bygger sin historie på tal fra Rigspolitiet. I indslaget bliver der sagt følgende:
- Rigspolitiet har kun opgjort antallet af hadforbrydelser siden 2015, hvor tallet var 198. Året efter steg det til 274. I 2017 var der 446 sager.
Det siger Rigspolitiet
Men der er ikke dokumentation for at sige, at hadforbrydelser er i voldsom vækst på baggrund af Rigspolitiets tal.
Det forklarer Tenna Wilbert, som er centerchef i Nationalt Forebyggelsescenter hos Rigspolitiet.
- Vi har ændret vores monitoreringspraksis, så vi finder flere anmeldte sager, der rummer hadforbrydelser, end vi gjorde før, siger hun.
Politiets nye måde at opgøre sager om hadforbrydelser på betyder, at man ikke kan sammenligne tallene fra 2015 og 2016 med de nyeste tal fra 2017.
Når politiet opgør, hvor mange sager om hadforbrydelser, der har været et bestemt år, trækker politiet data fra et sagsstyringssystem. Alle anmeldte sager kan tildeles nøgleord, man kan søge på, forklarer Tenna Wilbert.
- Hadforbrydelser gemmer sig typisk i andre sager. Det kan være voldssager, hærværkssager eller trusselssager, siger Tenna Wilbert.
I 2017 tilføjede politiet en række søgeord, der relaterer sig til hadforbrydelser. Derfor bliver flere sager om hadforbrydelser nu talt med i opgørelsen over hadforbrydelser end i 2015 og 2016.
Med den nye opgørelsesmetode nåede Rigspolitiet i 2017 frem til 446 sager om hadforbrydelser. Med den gamle opgørelsesmetode ville tallet for 2017 være 213 og dermed kun 15 flere end i 2015 og 61 færre end i 2016, hvor tallet var 274.
Så der er altså ikke basis for på baggrund af Rigspolitiets tal at sige, at der er tale om en voldsom vækst fra 2015 til 2017.
Der er snarere tale om, at de nye tal fra 2017 giver et mere retvisende billede af, hvor mange hadforbrydelser, der bliver anmeldt til politiet, vurderer Tenna Wilbert.
- Vi kunne formentlig have fundet flere sager i 2015 og 2016, hvis vi havde brugt den nye metode, siger hun.
Det siger TV2 til kritikken
Nyhedschef på TV2 Nyhederne Jacob Kwon har ikke ønsket at stille op til et interview. Han skriver i stedet til Detektor, at TV2 i sit indslag bruger tal fra en pressemeddelelse fra Rigspolitiet fra september 2018. Den pressemeddelelse linker til en rapport fra Rigspolitiet om hadforbrydelser i 2017.
- I den pressemeddelelse, der blev sendt ud, konkluderede Rigspolitiet, at der i 2017 blev registreret 172 flere sager om hadforbrydelser i 2017 end i 2016, skriver Jacob Kwon og tilføjer:
- I rapporten fremgår det dog, at stigningen i 2017 formentlig ikke skyldes, at der er blevet begået flere hadforbrydelser i 2017. Det er et væsentligt forbehold, som vi burde have haft med i vores dækning, og vi beklager, at det var udeladt.
I den rapport fra Rigspolitiet, som Jacob Kwon nævner, står:
- Antallet af registrerede hadforbrydelser i 2017 kan med andre ord henføres til den ændrede monitoreringspraksis, som nu giver et mere retvisende billede af kriminalitetsområdet og er formentlig ikke udtryk for, at der blev begået flere hadforbrydelser i 2017 end i de tidligere år.
Detektor har også set nærmere på den pressemeddelelse, som Jacob Kwon henviser til og har herefter igen været i kontakt med nyhedschefen.
Du skriver i dit svar, at Rigspolitiet selv sammenligner tallene fra 2016 og 2017 med følgende sætning: ”Det vil sige, at der i 2017 er registreret flere sager om hadforbrydelser end i 2016.”
Politiet sammenligner for os at se ikke tallene i den sætning. Politiet skriver, at der er registreret flere sager om hadforbrydelser end i 2016. Er du enig i, at der er en forskel?
- Nej, jeg mener, at politiet sammenligner. Det gør det også tydeligt i sætningen: En ny rapport viser nu, at omfanget af hadforbrydelser er større end tidligere antaget.
Når overskriften på pressemeddelelsen lyder ”Politiet har fået bedre overblik over hadforbrydelser”, og pressemeddelelsen netop handler om, at politiet har fået et nyt monitoreringssystem, burde det så ikke få en klokke til at ringe hos jeres reporter om, at tallene er opgjort på forskellige måder, og at man ikke kan sammenligne tallene og sige, at der er tale om en stigning?
- Nej, ikke nødvendigvis. Virksomheder ændrer hele tiden monitorering f.eks. i forbindelse med økonomi, mandskab, varelager, logistik og så videre. Det betyder ikke, at tidligere data bliver usammenlignelige.
Det siger Rigspolitiet til TV2's kritik
Detektor har spurgt Tenna Wilbert fra Rigspolitiet, om TV2 har ret i, at politiet skulle have været mere tydelig i den pressemeddelelse, TV2 har bygget deres historie på.
- Det giver jo selvfølgelig altid grund til at kigge indad, hvis der er nogle, der har misforstået vores budskab. Men jeg tænker, at vi i rapporten er ret tydelige i forhold til, hvad det er for nogle forbehold, tallene skal læses med, siger hun.
Hvad ved vi så om hadforbrydelser?
Tallene fra Rigspolitiet fortæller altså ikke, om der har været en stigning i antallet af hadforbrydelser siden 2015. Men tallene fra 2017 giver ifølge Rigspolitiet et mere retvisende billede af, hvor mange sager om hadforbrydelser der bliver anmeldt til politiet.
Det er dog ikke ensbetydende med, at tallene viser, hvor mange hadforbrydelser der bliver begået, siger Tenna Wilbert.
Dels er tallene i Rigspolitiets rapport så små, at de er behæftet med en vis usikkerhed. Dels er politiets måde at opgøre antallet af hadforbrydelser stadig meget ny. Derfor har der været et stort arbejde i at sikre, at alle politikredse ved, hvordan en hadforbrydelse skal registreres.
Dertil kommer, at sager om hadforbrydelser dækker over anmeldelser og ikke tiltaler eller domme, og at politiet regner med, at der er store mørketal på området.
- Når man kigger i Justitsministeriets offerundersøgelser, giver det en indikation af, at problemet er større, end det vi kan se ud af vores data, siger Tenna Wilbert.
Offerundersøgelsen fra 2005-2017, som er lavet af Det Kriminalpræventive Råd, anslår, at mellem 1.500 og 2.500 danskere i aldersgruppen 16-74 år hvert år er ofre for hadforbrydelser, der bunder i homo- eller transfobi. Den undersøgelse kan dog heller ikke sige noget om udviklingen i antallet af hadforbrydelser.