Detektor: Var Løkkes S-frieri virkelig skyld i Venstres valgfremgang?

Ja, mener Løkke. Tæt på umuligt at dokumentere, fastslår valgforskere.

Lars Løkke Rasmussen siger, at det var en én-til-én-sammenhæng mellem hans udmelding om et SV-samarbejde og Venstres fremgang ved seneste folketingsvalg. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

Det skaffede med garanti stemmer til Venstre, at Lars Løkke Rasmussen (V) i valgkampen bød Socialdemokraterne op til dans og tilbød partiet at gå i regering med Venstre.

Det var en af de pointer, som Lars Løkke Rasmussen fremhævede, da han forleden gav interview for første gang efter sit dramatiske exit som Venstres formand.

Men kan Lars Løkke Rasmussen med sikkerhed booste sit eftermæle med, at han sikrede Venstres fremgang ved Folketingsvalget i 2019 med sit frieri til Socialdemokraterne? Det har Detektor undersøgt.

Hvad påstår Løkke og Venstre?

Se klippet, hvor Lars Løkke Rasmussen taler om en én-til-én-sammenhæng herover.

Det var i et interview i primetime på DR1 søndag aften 15. september, at Lars Løkke Rasmussen talte om effekten af sin udmelding i den seneste valgkamp om et SV-samarbejde.

Den tidligere V-formand sagde sådan her:

- Altså helt ærligt, det er næsten glemt nu, men vi var det parti, det fik den største mandatfremgang ved det her valg. Jeg er ikke i tvivl om det, for det viser vores egne interne analyser også, at der er en én-til-én-sammenhæng med den her melding.

Lars Løkke Rasmussen påstår altså, at det alene var hans forslag om et SV-samarbejde, der var årsag til Venstres fremgang ved valget i juni. Og at partiets egne interne analyser dokumenterer dette.

Interviewet i søndags var ikke første gang, at Venstre og Lars Løkke Rasmussen koblede udmeldingen om et SV-samarbejde med Venstres valgsucces.

Den 9. juni 2019 – fire dage efter folketingsvalget – lagde Andreas Thyrring, der er leder af Venstres Center for Kommunikation og Politik, et billede på Twitter.

Billedet viser en graf over en stigende vælgertilslutning til Venstre, lige efter bogen ”Befrielsens øjeblik” udkom.

"Befrielsens øjeblik" er en interviewbog med Lars Løkke Rasmussen. Og det var under lanceringen af bogen den 16. maj 2019, at den daværende V-statsminister til de flestes overraskelse smed bomben om, at han åbnede op for et samarbejde henover midten med Socialdemokraterne.

I klippet herunder kan du se TV Avisens indslag om, hvordan Lars Løkke Rasmussen på pressemødet for "Befrielsens øjeblik" 16. maj 2019 åbnede "en dør lidt på klem" over for Socialdemokraterne.

Andreas Thyrring lagde den opadgående graf på Twitter i forbindelse med et interview, som Lars Løkke Rasmussen gav til Avisen Danmark den 9. juni.

Også i det interview gav Lars Løkke Rasmussen udtryk for, at Venstres fremgang skyldtes hans forslag om et samarbejde med Socialdemokratiet. Samtidig erkendte han dog, at der også kunne være tale om tilfældigheder.

Til Avisen Danmark sagde Lars Løkke Rasmussen:

- I vores målinger begyndte Venstre at stige kontinuerligt næste dag (dagen efter udgivelsens af "Befrielsens øjeblik" red.). Nøjagtig den dag. Den 17. maj. Ikke den 16. maj. Ikke den 15. maj. Det kan jo være, at det var et tilfælde.

- Det tænker du nok ikke, at det er?

- Nej, det gør jeg nok ikke. Når jeg er kommet rundt i valgkampen, har jeg jo oplevet, at folk godt kunne lide det her.

Det har Detektor fundet ud af

Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen under valgfesten hos Venstre i Landstingssalen på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019. 21. september 2019 blev sidstnævnte valgt til ny formand. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Detektor har undersøgt, hvad der skal til for at kunne konkludere, at Venstre oplevede en fremgang, fordi Lars Løkke Rasmussens foreslog et samarbejde med Socialdemokratiet i løbet af valgkampen.

Vi har spurgt Venstre, om partiet vil udlevere sin interne analyse. Men det har partiets sekretariat sagt nej til.

Derefter har vi spurgt tre af Danmarks førende valgforskere. De slår alle fast, at det kræver en ualmindelig grundig analyse, hvis man skal kunne fastslå, at der en én-til-én-effekt mellem Lars Løkke Rasmussens S-frieri og Venstres mandatfremgang.

Og alle valgforskere oplyser til Detektor, at de ikke kender til, at man i dansk politik eller på danske universiteter skulle have lavet så grundig en analyse på noget tidspunkt af et enkelt politisk forslag under en dansk valgkamp.

Analysen vil kræve, at man for eksempel skal kunne udelukke, at det er andre ting, der kan have påvirket vælgernes holdning til Venstre, forklarer flere af forskerne.

Det kunne for eksempel være, hvad andre Venstre-politikere sagde og gjorde under valgkampen. Hvad de andre partier meldte ud. Og hvad vælgerne i det hele taget oplevede af problemer i deres hverdag i perioden.

- I en valgkamp foregår der rigtig mange ting. Vælgerne bliver jo bombarderet med budskaber, og medierne kører i allerhøjeste gear. Derfor er det noget af det allersværeste at finde effekter af enkeltelementer i en valgkamp, siger Kasper Møller Hansen, der er professor i statskundskab på Københavns Universitet.

Han tilføjer, at det ikke betyder, at Lars Løkkes Rasmussens SV-udmelding ikke kan have haft en effekt, men at den er meget svær at opfange.

Valgforsker og professor Rune Stubager fra Aarhus Universitet forklarer, at hvis man vil forsøge at dokumentere en én-til-én-effekt af en udmelding under en valgkamp, skal man gøre flere ting:

Allerede inden et valg bliver udskrevet, skal man have spurgt en gruppe vælgere, hvilke partier, de synes, skal danne regering, hvem de vil stemme på og hvorfor. Gruppen skal være på omkring 1.500 personer. Og løbende i valgkampen skal man så spørge den samme gruppe om det samme både før og efter en udmelding.

Efter den udmelding, man vil undersøge effekten af, skal man så kunne dokumentere, at de adspurgte finder forslaget fornuftigt og i en sådan grad, at de vil stemme på partiet frem for andre partier – alene på grund af forslaget.

- Hvis ikke man har haft et meget grundigt analyse-setup, allerede inden valgkampen blev skudt i gang, så kan man ikke vise det endegyldigt, forklarer Rune Stubager.

Lars Løkke Rasmussen på valgdagen 5. juni 2019, hvor han stemte sammen med to af sine tre børn, Lisa Løkke Rasmussen og Bergur Løkke Rasmussen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Valgforsker Martin Vinæs Larsen fra Aarhus Universitet efterlyser, at Venstre fortæller, hvad der ligger bag partiets målinger. For Venstres målinger adskiller sig en del fra de andre meningsmålinger, der blev lavet i samme periode.

- Venstre selv mener, at de har data, der påviser en fremgang til partiet lige efter bogudgivelsen. Men det er jo svært at blive klog på, siger Martin Vinæs Larsen.

Også professor Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet vil gerne se data, der danner grundlag for Lars Løkke Rasmussens påstand om en én-til-én-effekt.

- Hvis man kan vise, hvilken effekt sådant et udspil har, vil det jo give os en større forståelse for, hvordan danskerne tænker politisk, altså hvordan de vælger at manøvrere pragmatisk politisk. Så det er ærgerligt for offentlighedens skyld, at vi ikke må se det, siger han.

Hvad siger Venstre nu?

Detektor har forsøgt at få mere information om, hvad der er grundlaget for Venstres interne analyse. Og hvorfor partiet ikke ønsker at dele målingerne med offentligheden.

Men partiets sekretatiat vil fortsat ikke dele målinger eller fortælle, hvilke data der ligger bag. Detektor har også spurgt, om Lars Lars Løkke Rasmussen vil stille op til interview om sine påstande om vælgereffekten af hans SV-udmelding. Men det har han ikke ønsket.

Venstres partisekretær Claus Richter skriver i stedet i en mail til Detektor:

- Venstre arbejder professionelt og velfunderet med vores målinger, som i sagens natur er til vores eget brug. Derfor ønsker vi ikke at dele dem med medierne eller offentligheden.

Du kan høre historien i Detektors podcast her: