Detektor: Venstre kan ikke tage æren for milliardunderskuddet, der forsvandt

- Forklaringen er i højere grad fejlagtige prognoser end formidabel politik, siger professor.

(Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Danmark var blevet ramt af et milliardstort underskud i 2016, hvis ikke Venstre havde “fået styr på dansk økonomi”, da de overtog magten i 2015.

Det budskab gentager flere af Venstres politikere i valgkampen - senest statsminister Lars Løkke Rasmussen i en valgvideo for Venstre - selv om Information i sidste uge kunne fortælle, at Venstre ikke overtog en dårlig økonomi fra Socialdemokratiet ved sidste valg. Det samme siger flere økonomer nu til Detektor.

Alligevel fastholder Venstres finansordfører, Jacob Jensen, at Venstre har "ryddet op".

- Vi havde en situation, hvor prognoserne dengang viste, at vi var lige ved at komme ud over det tilladte i forhold til EU’s krav, siger Jacob Jensen til Detektor.

Hvad er Venstres påstand?

I søndagens tv-debat på TV 2 med Mette Frederiksen hev Lars Løkke Rasmussen et papir op af inderlommen som dokumentation for, at Danmark kiggede “ned i udsigten til et underskud på 50 milliarder kroner”, da Venstre overtog regeringsmagten i 2015.

Løkkes papir var en prognose fra maj 2015, som forudsagde et underskud på 50,3 milliarder kroner i 2016 på det, man kalder den faktiske saldo. Så stort blev underskuddet dog aldrig. I dag ved vi nemlig, at underskuddet i 2016 kun endte på 1,5 milliarder kroner. Altså 48,8 milliarder kroner bedre end forventet.

Ifølge finansminister Kristian Jensen (V) skete det dog ikke af sig selv, men fordi Venstre dengang tog nogle svære beslutninger. Det skrev han på Twitter forleden.

Spørgsmålet er, om Venstre virkelig kan tage æren for, at underskuddet aldrig blev så stort?

Det har vi fundet ud af

Det helt korte svar: Nej, Venstre kan ikke tage æren for, at det faktiske underskud i 2016 blev meget lavere end forventet.

Det siger en række eksperter i økonomi, som vi har talt med. Ifølge dem er årsagen snarere, at skønnet i 2015 ganske enkelt tog fejl af økonomiens tilstand og undervurderede den økonomiske udvikling.

- Forklaringen er i højere grad fejlagtige prognoser end formidabel politik, skriver Christian

Bjørnskov, der er professor i økonomi på Aarhus Universitet, i en mail til Detektor.

Detektor har fået en række økonomiske eksperter til at kigge nærmere på, hvorfor økonomien endte med at blive 48,8 milliarder bedre, end den prognose Lars Løkke Rasmussen (V) vifter med. Og svaret finder de i regnskabet for 2016: Det viser nemlig, at det gamle skøn undervurderede skatteindtægterne fra tre poster med i alt 40 milliarder.

Pensionsafkastskatten gav 14,8 milliarder, selskabsskatten gav 10,9 milliarder, og posten ‘Øvrige kildeskatter’ indbragte 14 milliarder mere end forventet i prognosen. Og det kan Venstre ikke tage æren for, forklarer økonomerne.

- Det er meget begrænset, hvor meget ære politikerne kan tage for, hvad der sker på aktiemarkedet og finansmarkedet. Det er styret af internationale konjunkturer, siger Niels Storm Knigge, senioranalytiker hos tænketanken Kraka.

Den vurdering bakkes op af Søren Hove Ravn, der er lektor på Økonomisk Institut ved København Universitet.

- Vi kan se, at store dele af underskuddet forsvandt på grund af ting, som regeringen kun har meget lidt indflydelse på. Så regeringen kan ikke løbe med en særlig stor del af æren, vurderer Søren Hove Ravn.

Helt så let giver Venstre sig dog ikke.

Venstres opstramning

Venstre har som dokumentation for de svære beslutninger, Kristian Jensen henviser til i sit tweet, peget på en række politiske tiltag, som V-regeringen gennemførte dengang: De indførte blandt andet kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen, 225-timersreglen og udvidede omprioriteringsbidraget til at gælde uddannelse og kultur.

Og det er korrekt, at regeringen strammede økonomien i 2015 og 2016. Men kun i mindre omfang. Det siger professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandeman Rasmussen:

- Det er svært at forestille sig, at de [Venstre] har lavet stramninger for 50 milliarder kroner, og størstedelen af forbedringen vil sandsynligvis kunne tilskrives, at økonomien i 2016 reelt havde det langt bedre, end man troede i 2015.

Samtidig understreger økonomerne, at det i virkeligheden er mere retvisende at kigge på det, man kalder den strukturelle saldo – i stedet for den faktiske saldo, som Venstre gør. Den strukturelle saldo er nemlig renset for de årlige udsving i økonomien.

- Hvis man kigger på den strukturelle saldo, kan man se, at den blev forbedret med 0,3 pct. af BNP fra 2015 til 2016. Det svarer til ca. 6 milliarder kroner. Det er det, som de her politiske tiltag har været med til, siger Niels Storm Knigge, senioranalytiker hos tænketanken Kraka.

Søren Hove Ravn vil ikke sætte præcise tal på, men han vurderer, at det er “i den lave ende af skalaen”.

Udviklingen på den strukturelle saldo viser samtidig, at de offentlige finanser i dag har nogenlunde samme sundhedstilstand, som da Venstre overtog magten i 2015. I 2015 endte den strukturelle saldo på 0,0, hvilket betyder, at økonomien var i balance. Det samme gjorde den i 2018.

Det er derfor forkert, når Lars Løkke Rasmussen siger, at han har “fået styr på dansk økonomi”.

Hvad siger Venstre?

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Scanpix 2017) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Vi ville gerne have spurgt finansminister Kristian Jensen, hvorfor han på Twitter skriver, at forbedringen af økonomien i 2016 skyldes Venstres “svære beslutninger”. Men han har ikke ønsket at stille op til et interview over telefonen.

Derimod vil Venstres finansordfører Jacob Jensen gerne svare på, hvorfor Venstre bruger en prognose fra 2015, som vi i dag ved er forkert:

- Den prognose viste, at der på det tidspunkt var udsigt til et stort underskud i det offentlige budget. Og det er på baggrund af den prognose, vi handlede politisk og lavede de opstramninger på finanspolitikken, som prognosen sagde var nødvendige, siger Jacob Jensen.

Men anerkender du, at prognosen var forkert?

- Ja, det er klart, når man kigger efterfølgende, så er prognosen ikke rigtig af alle mulige årsager. Men udsigten, og det er jo den, man agerer ud fra, var rigtig, og derfor var det også rigtigt at gøre de tiltag og opstramninger, vi gjorde.

Når du anerkender, at vi i dag ved, at prognosen var forkert, hvorfor bliver I så ved med at bruge den?

- Fordi den beskriver den situation, vi alle så ind i [i 2016].

Gør det indtryk på dig, at alle de økonomer, vi og Information har talt med, siger, at økonomien i 2015 var i fin balance?

- Nej, fordi vi havde en situation, hvor prognoserne dengang viste, at vi var lige ved at komme ud over det tilladte i forhold til EU’s krav og den internationale vurdering af dansk økonomis holdbarhed. Jeg anerkender ikke, at det ikke var det rigtige at gøre på det tidspunkt.

De økonomer, vi har talt med, siger, at jeres politik kan tage æren for 5-6 milliarder af forbedringen i 2016, men den primære årsag er ting, I ikke havde kontrol over.

- Ja, selvfølgelig. Vi er en lille åben økonomi, som bliver påvirket af, hvad der sker rundt omkring os. Hvis det går godt i Tyskland, så går det også godt i Danmark. Men havde vi ikke gjort de tiltag, så var vi løbet ind i nogle underskud, som vi ikke kunne håndtere.

Facebook
Twitter