Detektor: Wuuups - landsdækkende kampagne puster millardtab voldsomt op

Danmark har ikke mistet 143 milliarder på politiske projekter.

(© The Brand Agency)

Hvis du har læst avis, hørt radio eller taget toget for nylig, er du måske stødt på en alternativ valgkampagne under overskriften "Wuuups politik". Landet over spreder et kvindeansigt med en kattemund nemlig budskabet om, at danskerne de seneste 10 år har mistet 143 milliarder kroner på "kiksede" politiske projekter.

Men det tal er alt, alt for højt, afslører kampagnens egen dokumentation. Mindst 116 af de 143 milliarder kroner bør nemlig slet ikke tælles med, fortæller flere eksperter til Detektor.

– Den konklusion, som kampagnen drager, er ikke rigtig, lyder det fra Per Nikolaj Bukh, der er professor på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

Manden bag kampagnen erkender i en mail til Detektor, at de 116 milliarder er penge, som staten har til gode. Han fastholder dog, at det er "tvivlsomt, om en revisor ville acceptere at lade det stå som et tilgodehavende, idet beløbet er stigende, hvilket jo tydeliggør, at SKAT ikke evner at inddrive disse skatter".

Hvad går kampagnen ud på?

Annoncekampagnen er blevet bragt i Jyllands-Posten, Politiken, Ekstra Bladet og Kristeligt Dagblad. (© The Brand Agency)

Ifølge de store annoncer, man har kunnet se i blandt andet Politiken, Jyllands-Posten og Ekstra Bladet, er det "en flok almindelige danskere der bare savner ordentlighed, ærlighed, tillid, respekt og ægte visioner i dansk politik", som har indrykket annoncerne.

I virkeligheden er det dog én rigmand, der står bag kampagnen, som også kører på Facebook under navnet ”Der er noget, der ikke stemmer”: Søren Toft-Jensen, hedder han.

Og målet er at få vælgerne til at stemme på en ukendt politiker for at skabe fornyelse i Folketinget, har Søren Toft-Jensen forklaret i Jyllands-Posten. Ud over aviser og sociale medier har kampagnen også kørt i både tog, metro, i alle storcentre og på de tre største radiostationer. Og især ét tal vækker opsigt:

– Wuuups, nu har vi sørme mistet 143 mia. kr. på grund af diverse mislykkede politiske projekter, lyder speaken i en Facebook-video, som ifølge tallene på siden er liket flere end 3.000 gange, delt flere end 1.300 gange og kommenteret 500 gange. The Brand Agency, som har lavet kampagnen for Søren Toft-Jensen, oplyser til Detektor, at knap 45.000 i alt har interageret med siden.

Det har vi fundet ud af

På kampagnens facebookside finder man en liste over "uheldige politiske sager fra de sidste ca. 10 år", som angiveligt har medført et spild på 143 milliarder kroner af danskernes penge.

Men flere af punkterne på listen holder ikke. Lad os kigge på nogle af de største poster.

116 milliarder i skattegæld

Langt størstedelen af de mange spildte milliarder finder Søren Toft-Jensen på danskernes skattegæld til staten. 116 milliarder kroner har vi ifølge ham mistet, fordi "SKAT stadig ikke kan finde ud af at kræve skat ind".

Men det er en forkert udlægning af skattegælden. Det er nemlig ikke nødvendigvis penge, vi har mistet, fortæller Per Nikolaj Bukh, der er professor på Institut for Økonomi og Ledelse ved Aalborg Universitet.

– Man kan ikke regne skattegælden med i opgørelsen, for det er ikke penge, vi har brugt, men penge vi har til gode, siger han.

Professor i økonomi på Aarhus Universitet Bo Sandemann Rasmussen understreger dog, at gælden er vokset de seneste år, delvis på grund af it-problemerne i Skat.

– Det er klart, at EFI (det fejlslagne inddrivelsessystem, red.) er medskyldig i, at beløbet er vokset så meget, så beløbets størrelse er et slags billede på, at inddrivningen i SKAT ikke har virket i en del år efterhånden, siger han.

Men det betyder ikke, at pengene er tabt:

– Vi har ikke mistet 116 milliarder kroner, endnu. Og hvis pengene ikke bliver inddrevet, så mister vi dem ikke som sådan, da det er penge, der bliver i borgernes lommer, siger Bo Sandemann Rasmussen.

Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker i tænketanken Kraka, er enig.

– Der er ganske rigtigt sket en stigning pga. det fejlagtige EFI-system, men generelt set har det offentlige altid måtte acceptere, at nogle borgere og virksomheder bare ikke kan betale den skat, de skal. Så det er kun den del af stigningen i gælden, som i sidste ende aldrig kan inddrives, der direkte kan relateres til det fejlagtige EFI-system, siger han.

I december sidste år eftergav Gældsstyrelsen foreløbig 5,8 milliarder kroner af den samlede gæld.

Svindel med udbytteskat

Ser vi bort fra de 116 milliarder kroners skattegæld, er der 27 milliarder kroner tilbage, som ifølge Søren Toft-Jensen er spildt på politiske projekter de seneste 10 år. Men heller ikke det tal er retvisende, siger eksperterne. Der er nemlig flere punkter på listen, hvor det er uklart, om pengene rent faktisk er tabt.

På listen står der eksempelvis, at vi har mistet 12,3 milliarder kroner på svindel i udbytteskat. Men tallet er af flere årsager forkert.

For det første har Skattestyrelsen for nylig indgået et forlig, der henter 1,6 milliarder kroner tilbage til statskassen. For det andet er det endelige regnestykke slet ikke gjort op endnu. Det forklarer Niels Storm Knigge, der er senioranalytiker for tænketanken Kraka:

– 12,3 milliarder kroner er en overdrivelse. Der er flere sager i gang for at skaffe nogle af pengene retur. Der er dog ingen tvivl om, at staten stadig vil miste milliarder, når det endelige regnestykke er gjort op, siger han.

Projekter, der overskrider budgettet

Udover skattegælden og den manglende udbytteskat indeholder listen også flere statslige projekter, der har overskredet budgettet. Et eksempel er DSB's indkøb af de skandaleramte IC4-tog og statens indkøb af IT-systemet MiniMaks til Geodatastyrelsen.

Men også her er eksperterne kritiske, da det kan diskuteres, om budgetoverskridelser er penge ud af vinduet.

– At budgetterne på et IT-projekt for eksempel bliver overskredet, er ikke det samme, som når vi mister penge, fordi et projekt bliver skrottet, siger Per Nikolaj Bukh.

Samme pointe fremhæver Niels Storm Knigge, der derfor slet ikke køber listens præmis.

– Det offentlige laver – ligesom private virksomheder – fejl, der koster penge. Det er selvfølgelig vigtigt at begrænse, men en virksomhed, der bruger 1000 mia. kr. om året, vil uvægerligt lave fejl og dårlige investeringer, siger han.

Samlet set viser en gennemgang af tallene altså, at det er forkert, når kampagnen konkluderer, at vi de seneste 10 år har mistet 143 milliarder kroner på mislykkede politiske projekter.

Hvad siger Søren-Toft Jensen til kritikken?

Søren Toft-Jensen er manden bag den landsdækkende kampagne. (© Carsten Herholdt)

Detektor ville gerne have haft et interview med Søren Toft-Jensen og spurgt ham, hvorfor han bruger tallet 143 milliarder kroner til at understøtte sin kampagne, når tallet ikke er retvisende.

Men han har ikke haft mulighed for at stille op til interview i dag og har i stedet sendt et skriftligt svar på mail, hvor han indrømmer, at de 116 milliarder kroners skattegæld ikke uden videre kan betragtes som tabte penge.

– Du har jo ret i, at uanset at de 116 milliarder er forfaldne skatter, som SKAT ikke har evnet at inddrive, så kan man rent regnskabsteknisk godt betragte dem som et tilgodehavende. Det er dog tvivlsomt, om en revisor ville acceptere at lade det stå som et tilgodehavende, idet beløbet er stigende, hvilket jo tydeliggør, at SKAT ikke evner at inddrive disse skatter, skriver han i mailen.

Han takker samtidig Detektor for vores "indsats for at vi får sande informationer" og erkender, at han skulle have forklaret tallene bag kampagnen bedre.

– Vi skulle nok have lavet en forklarende kommentar til listen. Så tak for det – hvis der bliver en næste gang, skal jeg gøre mig mere umage!

Søren Toft-Jensen fastholder dog samtidig, at det er tvivlsomt, om skattegælden på 116 milliarder kroner nogensinde bliver inddrevet.

– I virkelighedens verden af likviditet kan staten jo ikke købe noget for de penge eller afholde lønninger, for de er der ikke! Det er papirpenge. Dertil kommer at skatteministeren for nogle måneder siden besluttede endeligt at opgive at inddrage 5,8 mia af pengene, hvilket jo for en revisor jo vil svække tilliden yderligere til om de penge nogensinde kommer ind, og derfor om de bør stå som et tilgodehavende. Og hvornår opgiver man det næste beløb?

Opdateret 5. juni med det samlede tal for interaktioner på facebooksiden.

Facebook
Twitter