Detektor: Zenia Stampe forsvarer havremælk mod regler, der ikke findes

Politikeren erkender fejl og henviser til planteproducent, der heller ikke har styr på fakta

"Det har jo vist sig overhovedet ikke at være nemt at tjekke op på det her. Det kan jeg ikke lige se, hvornår jeg skulle have haft tid til," siger Zenia Stampe til Detektor. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Radikale Venstres landbrugsordfører annoncerede tirsdag på Facebook, at partiet ville “sætte benhårdt ind” over for rigide regler for plantedrikproducenter.

Men de regler, som Zenia Stampe angriber, findes slet ikke.

Detektor har gennemgået den radikale politikers påstande om de udfordringer, som møder firmaer, der producerer alternativer til komælk. Plantedrik er eksempelvis sojadrik, havredrik og risdrik.

- Det politiske system har således sørget for, at man ikke må tilsætte vitaminer og mineraler til plantedrikke, så de får samme ernæringsprofil som mælk, skriver hun på sin Facebook.

Det er ikke korrekt.

- Plantedrikke må fx kun indeholde halvdelen af den calcium, som komælk indeholder, fortsætter hendes opslag.

Det er heller ikke korrekt.

Planteproducent misinformerede politiker

Det var efter et møde med direktøren for firmaet Dryk, der producerer plantedrik, at Zenia Stampe skrev sit opslag. Hun fortæller til Detektor, at hun baserede sit opslag på deres samtale og et opslag fra direktørens LinkedIn profil fra sommeren 2020.

- Den danske lovgivning er indrettet således, at der i drikke, som ikke er mælk, max må være 66,7 mg calcium pr. 100 ml, skriver Christian Christensen på LinkedIn.

Både Zenia Stampe og Christian Christensen tager fejl.

- Det er en tilståelsessag, siger Christian Christensen til Detektor.

Vegetabilske alternativer til mælk, såsom plantedrik, må indeholde 120 mg calcium per 100 milliliter. I almindelig komælk er der 125 mg calcium per 100 milliliter.

Der findes altså ikke en regel om, at plantedrik kun må indeholde halvdelen af den mængde calcium, som komælk indeholder.

Christian Christensens eget firma, Dryk, tilsætter da også selv mere calcium, end han påstår, er den lovbestemte grænse. Det gælder også flere andre plantedrikke på markedet.

- Nu er jeg jo ikke jurist eller journalist. Jeg er forretningsmand. Så, som jeg sagde, er der nok tale om en tilståelsessag. Vi har lavet en fejl, siger han.

0:00

Forskel på mælk og mælkebaseret

Radikale Venstres landbrugsordfører har siden sit første opslag på Facebook skrevet et nyt opslag, hvor hun gentager påstanden om, at plantedrik kun må indeholde halvdelen af den mængde calcium, der må tilsættes komælk.

I opslaget deler hun en tabel, der viser, hvilke vitaminer og mineraler, der må tilsættes forskellige drikkevarer.

Men hun forveksler komælk med det, der kaldes mælkebaserede produkter.

Mælkebaserede produkter er eksempelvis drikkeyoghurt, proteindrik og kakaomælk. Det er rigtigt, at der i dem må tilsættes mere calcium end til plantedrik.

Helt nøjagtigt må der tilsættes 214mg calcium per 100 milliliter mælkebaseret drikkevare. Der må ikke kunstigt tilsættes calcium til almindelig komælk.

- Det var også et aspekt, jeg havde misforstået, siger Zenia Stampe. Også Christian Christensen fra Dryk forveksler mælkebaserede produkter med mælk. Han påstår over for Detektor, at "lovgivningen stadigvæk er sådan," at plantedrik kun må indeholde halvdelen af den mængde calcium, komælk indeholder.

- I dag hedder det bare 120 mg calcium og 214 mg for mælk. Så der er stadigvæk den her ubalance imellem, hvad der må være i mælk, og hvad der må være i plantedrik, siger han.

- Man tilsætter jo calcium til komælk, tilføjer han.

Men det er altså ikke rigtigt. Christian Christensen tager fejl, når han påstår, at regler for mælkebaserede drikkevarer også gælder mælk. Det gør det ikke.

Også det er en "tilståelsessag", siger Christian Christensen derefter til Detektor.

Plantedrik må gerne indeholde vitaminer

Zenia Stampe indledte sit første opslag på Facebook med et "Øv".

Hun skrev, at det politiske system og "stærke interesser" bekæmper og "stikker en kæp i hjulet" på de "ildsjæle," som hun kalder plantedrikproducenter, der vil udvikle grønne produkter.

Men der findes ikke regler, der kategorisk begrænser producenter fra at tilsætte mineraler og vitaminer til plantedrik.

Zenia Stampe siger nu til Detektor, at "der er nogle ting," som hun "har misforstået".

- Men der er stadigvæk en forskelsbehandling mellem de mælkebaserede produkter og de vegetabilske produkter.

Det er korrekt, at producenter generelt skal søge om tilladelse til nye produkter. Det gælder også plantedrik.

Det er også korrekt, at komælk naturligt indeholder visse vitaminer og mineraler, som der ikke findes en generel tilladelse til at tilsætte plantedrik. Det gælder eksempelvis jod.

Fødevarestyrelsen oplyser til Detektor, at plantedrikproducenter kan søge om en sådan tilladelse.

Ikke det samme som cola

Dryk’s direktør Christian Christensen gentager i interviewet med Detektor flere gange forkerte påstande. Det gælder også hans kritik af konkurrenterne.

Christian Christensen kalder konkurrenternes plantedrikke for “sukkervand”, og han påstår, at visse produkter indeholder mere sukker end cola.

I sit opslag på LinkedIn skriver Christian Christensen, at “hovedparten” af produkterne indeholder op mod 14 gram sukker per 100 milliliter.

Ikke en eneste af de plantedrikke, Detektor har kunnet finde i de danske butikker, indeholder sukker i den mængde, som Christian Christensen påstår.

Faktisk indeholder flere produkter mindre sukker end hans eget produkt.

Det anerkender han.

Du er direktør for et plantedriksfirma. Har du ikke et ansvar for at videregive korrekte påstande, når du taler med politikere og er med her i radioen som direktør for et stort firma?

- Vi er ikke noget stort firma. Selvfølgelig har vi et ansvar.

Burde have skrevet forbehold

Zenia Stampe siger til Detektor, at hun anså direktøren for plantedrikfirmaet for “troværdig”. Derfor stolede hun på det opslag, hun fandt på hans LinkedIn fra 2020.

Burde du have undersøgt det, inden du skrev det på din Facebook?

- Ja. Eller: Jeg skulle have lagt et forbehold ind, siger Zenia Stampe.

- Hvis man ikke har tid til at tjekke det, kan man sige: Jeg har hørt det her. Det gør stærkt indtryk på mig. Det bliver jeg nødt til at undersøge, for hvis der virkelig er noget om snakken, skal der gøres noget ved det politisk, tilføjer hun.

Hvorfor var det så vigtigt at få skrevet det på Facebook, inden du havde mulighed for at tjekke op på lovgivningen?

- Det har jo vist sig overhovedet ikke at være nemt at tjekke op på det her.

- Det kan jeg ikke lige se, hvornår jeg skulle have haft tid til.

Zenia Stampe siger, at hun som politiker finder oplysninger ved at stille spørgsmål til ministeren, og at der kan gå “to til tre uger,” før der kommer svar.

Hvorfor kan man ikke vente to til tre uger med at skrive noget på Facebook?

- Det kan man også godt, siger hun.

Zenia Stampe tilføjer, at hun synes, det er “fint” at skrive på Facebook, at hun har hørt noget, der gør indtryk på hende.

Selv om man ikke ved, hvad der er op og ned?

- Jamen, jeg anså det her for en troværdig kilde, siger Zenia Stampe.

Zenia Stampe har efter interviewet med Detektor rettet sit opslag. Både hun og Christian Christensen har sagt, de vil skrive et nyt opslag med de korrekte oplysninger.

0:00
FacebookTwitter